EU I PUTINS SKYGGE #24 // REPORTAGE – Norges arktiske grænse mod Rusland har ikke været så lukket i mere end 100 år, lyder det fra nordmænd, der begræder det tabte naboskab efter Ruslands invasion i Ukraine for snart tre år siden. På trods af den stigende militære spænding er nordmændene ikke bange. Tværtimod synes mange af dem, der bor tættest på grænsen, at sanktionerne er gået for vidt. Men er det muligt at fortsætte et mere normalt naboskab under hybrid krigsførelse og med Ruslands største atomslagstyrke kun 250 kilometer fra grænsen?
KIRKENES – Vi kører under nordlyset de sidste par hundrede kilometer til vores bestemmelsessted, der ligger tæt på den norsk-russiske grænse.
Da vi næsten er ved målet og på vej op ad en mindre bakke, stiger der pludselig et stort væsen op foran os. En flere meter bredvinget maskine, der ligner en stor sort flue med røde øjne. Den flyver hen over os og er væk lige så hurtigt, som vi fik øje på den.
Dagen efter får vi opklaret, at det var Kirkenes Lufthavn, vi kørte forbi. Lige op ad lufthavnen ligger Høybuktmoen-lejren, som er hjemsted for Garnisonen i Sør-Vanger, der har til opgave at patruljere den 198 kilometer lange landegrænse mellem Norge og Rusland.
mens jeg hjemme i Danmark kan fornemme en lidt teoretisk bekymring for, at krigen i Ukraine kan ramme os, så er de ikke bange i Kirkenes, hvor tingene er meget konkrete
Vi er ankommet til den nordlige frontlinje mellem EU og Rusland, hvor Norge også deler Barentshavet med Rusland. Barentshavet er en del af Ishavet rundt om Nordpolen og er et af verdens mest fiskerige farvande.
Her holder Rusland og Nato-landene øje med hinanden.
Således kunne borgere i Kirkenes den 21. oktober i år iagttage to amerikanske destroyere, der sejlede ind i Barentshavet. Det var første gang, siden Rusland angreb Ukraine, at det skete, og de var ude af området igen to dage senere, skriver The Barents Observer.
Otte dage senere kunne samme medie melde, at Putin fulgte med på en skærm, da den russiske atomflåde holdt sin årlige flådeøvelse i Barentshavet.
Arktis er strategisk vigtigt for begge parter; de arktiske farvande ikke mindst.
Det skyldes, at de arktiske sejlruter kun er et af tre områder, hvor den russiske flåde kan rykke ud mod vest, og de to andre er blevet yderst problematiske for Rusland. Tyrkiet har efter Ruslands angreb på Ukraine forbudt russiske krigsskibe at sejle fra Sortehavet gennem Bosporusstrædet til Middelhavet. Også operationer fra den russiske Østersøflåde i Kaliningrad er blevet mere trængt efter Sveriges og Finlands indtræden i Nato.
Tilbage er der den tredje vej, der bliver stadigt nemmere at besejle; Ishavet og dermed også det 1,4 millioner kvadratkilometer store Barentshavet. Ruslands største flådestyrke, Nordflåden, ligger i Severomorsk ved Murmansk, der ligger ved Barentshavets kyst og kun 250 kilometer fra Kirkenes. Der holder også den russiske flådes største ubåds-atomslagstyrke til.
De er ikke bange
Den 24. februar 2025 er det tre år siden, Rusland invaderede Ukraine. Det markerer samtidig et brud på mange års venskabeligt naboskab mellem arktisk Norge og Rusland. Nogle af dem, vi taler med, siger, det er næsten 35 års godt naboskab, der er gået tabt, mens andre siger, at det er et pragmatisk forhold under skiftende geopolitiske tider gennem over 100 år, der nu er brudt.
De næsten 35 år tæller fra Sovjetunionens sammenbrud i 1991, mens det er over 100 år siden, at grænsen blev hermetisk lukket efter den russiske revolution i 1917.
Men kan almindelige mennesker være venner, og kan handel og forretninger over grænserne fortsætte, mens de lande, vi bor i, er i krig eller støtter hver sin side i en krig? I Nordnorge er befolkningen delt på det spørgsmål.
Alle, vi taler med, er enige om, at det er en alvorlig situation, og at Rusland og Putin ikke skal slippe godt fra at invadere Ukraine. Men mens jeg hjemme i Danmark kan fornemme en lidt teoretisk bekymring for, at krigen i Ukraine kan ramme os, så er de ikke bange i Kirkenes, hvor tingene er meget konkrete.
”Der har aldrig været så få russiske soldater ved grænsen som nu,” siger Hans Hatle. Han har tidligere været officer i det norske militær i 13 år og bor tæt på grænsen.
”De var de første, der blev sendt til Ukraine, og de er nok døde nu,” er hans lakoniske kalkule.
Men hvad med atomtruslen?
”Putin risikerer jo, at man blæser Kreml i stumper, hvis han begynder på det,” siger Hans Hatle.
Næsten samme svar får vi fra Atle Staalesen, der er journalist og direktør på den uafhængige netavis The Barents Observer.
”Hvis man sammenligner i dag med situationen for fem år siden, er der meget færre soldater og mindre udstyr.”
”Så militært er her tryggere.”
Samtidig er Sør-Vanger Kommune, som Kirkenes ligger i, blevet sikret af Finlands Nato-medlemskab i 2023, forklarer Atle Staalesen.
”Før lå Kirkenes og Sør-Vanger Kommune som en ø, der var meget svær at forsvare mod en angribende part, men Finland ligger jo lige syd for os og er meget stærkt militært.”
Indbyggerne i Kirkenes mærker dog én ting, nemlig den hybride krigsførelse, som skaber usikkerhed, fordi den på skjulte måder forstyrrer eller saboterer funktioner i samfundet.
”Der er GPS-forstyrrelser næsten hele tiden, som skyldes jamming. Det er forskelligt fra dag til dag, hvor langt det rækker. Det har betydet, at flyene her i området ikke længere er afhængige af GPS. Men det mærkes på andre måder, for eksempel hvis en entreprenør er i gang med et stort gravearbejde. Så betyder det jo noget, hvis der graves en halv meter til den forkerte side.”
Russiske trawlere kan stadig lægge til i Kirkenes og to andre havne, men kontrollen af fiskefartøjerne er blevet betydeligt skærpet for at forhindre hybrid sabotage og spionage.
Atle Staalesen tilføjer, at den militære tryghed hurtigt kan ændre sig.
”For russerne har planer om at genopbygge og styrke de to brigader i Petsjenga-dalen, der ligger lige øst for grænsen,” fortæller han.
Vi tog turen nord for polarcirklen i oktober, for at spørge nordmænd, svenskere og samere, hvilken betydning Ruslands krig mod Ukraine har haft for folk i området i de seneste knap tre år. Min rejsekammerat er en god veninde, Bitt Birgit Roig. Hun tog de fleste af de billeder, vi havde med hjem.
Vi landede med fly i Tromsø og kørte derfra til Kirkenes i bil. Vi måtte først mod nord over Alta og derfra mod sydøst ind i Finland for at komme vestpå og frem til det sidste stykke Norge, der ligger øst for det nordlige Finland.
Der er knap 800 kilometers kørsel fra Tromsø til Kirkenes, på lange stræk ad gamle landeveje, hvor man må køre 60 og 80 kilometer i timen. Vi kørte på smalle veje op fra dalene i efterårsfarver og forbi trægrænsen til store langstrakte vidder med sne og frost. Der var mange timers kørsel, GPS’en ikke havde taget højde for, og derfor ankom vi i mørke – og fik nordlyset med.
Kirkenes ligger godt 1800 kilometer nordøst for Norges hovedstad Oslo.
Uenighed om linjen over for Rusland
Krigen har sat sig andre spor i grænseområdet. Skibsværftet kom i alvorlige problemer, fordi reparationer af russiske skibe blev ramt af sanktioner. Der er siden kommet penge til den statsejede virksomhed, der samtidig har omlagt en del af sin produktion. Handel over grænsen er stoppet, og Norge har siden 2022 strammet indrejseregler for turister. I dag er kun familiebesøg tilladt over grænsen.
Hans Hatle driver virksomheden Barents-Safari sammen med sin kone og havde før krigen en del turister fra Rusland. Han forstår ikke, at bruddet med Rusland skal være så hårdt i de nordlige områder. Det skrev han om på sin Facebookside den 19. oktober:
”I den kalde krigen evnet vi å leve med Sovjetunionen som nabo, til tross for invasjonen i Ungarn, Tsjekkoslovakia krisen og russifiseringen av hele Øst-Europa,” skriver han.
Kirkenes er en lille by med 3.500 indbyggere. Omkring 400 af dem er af russisk eller ukrainsk oprindelse. Men skellet går ikke nødvendigvis mellem russere og nordmænd
Men nu mener han, at de norske myndigheder er med til at optrappe konflikten:
”I den senere tid og i den offentlige debatt har det kommet tydelige signaler fra ulike offentlige instanser om at man ønsker å lage et hybrid fiendebilde av Russland som nasjon. Våre myndigheter har latt det gå så langt at Russland karakteriserer oss som «En uvennlig nabo»!”
Til POV uddyber Hans Hatle:
”Hele situationen omkring Ukraine er jo vanskelig, men vi klarede at holde fred igennem den kolde krig og havde et godt og pragmatisk forhold. Og vi har jo siden glasnost og perestrojka opbygget et tæt forhold igennem 35 år i vort nærområde. Nu er det, som om norske myndigheder selv driver en slags hybrid krigsførelse.”
Hans Hatle nævner som eksempel, at hele tre norske efterretningstjenester advarede mod et samarbejde med Kina, som ville bygge en havn i Kirkenes Kommune. Både direktøren for havnen og kommunens konservative borgmester har mødt repræsentanter for det kinesiske Cosco Shipping og vil nu leje ud til kineserne i stedet. Investeringer og trafik er tiltrængt, da også byens mine blev lukket for snart ti år siden, men alt bliver nu vurderet under indtryk af potentiel trussel fra Rusland.
Indtil videre har den norske Arbejderparti-regering meddelt, at samarbejdet med kineserne kan fortsætte, hvis det sker under hensyn til rigets sikkerhed. Det er der stor uenighed om i Stortinget, hvor andre partier mener, der skal siges klart nej.
Det tabte naboskab
Blandt nogle nordmænd er der en helt udtalt sorg over, at tætte personlige forbindelser er gået tabt. I de sidste årtier er folk blevet gift på tværs af grænserne. Der har været utallige folk-til-folk initiativer, og det var nemt at handle i Murmansk og Kirkenes, uanset om man var russer eller nordmand.
For samerne var det en stor og betydningsfuld begivenhed, da de efter Sovjetunionens sammenbrud kunne få kontakt med de russiske samere. Og nu er det en sorg, at forbindelsen er brudt, både på det personlige plan, men også fordi mange af samerne i Rusland bliver forfulgt under Putins regime.
Kirkenes er en lille by med 3.500 indbyggere. Omkring 400 af dem er af russisk eller ukrainsk oprindelse. Men skellet går ikke nødvendigvis mellem russere og nordmænd.
En kilde, der ønsker at være anonym i det nuværende debatklima, siger, at sammenholdet i Kirkenes er faldet fra hinanden. På den ene side er der folk, der begræder, at forbindelsen til russiske venner og samarbejdspartnere nu er helt kappet over. De føler sig samtidig ugleset af myndigheder og borgere, der ønsker en hård linje, og som ser kritikerne som et problem.
På den anden side er der dem, der går ind for hårde sanktioner, og myndigheder og politi, der er er på jagt efter alle former for hybrid krigsførelse. På den måde er målet med den skjulte krigsførelse opnået: at skabe splittelse og usikkerhed i befolkningen.
Dette er den første af fire artikler om livet i skyggen af Putins krig i det arktiske nord. Læs de næste tre om 1) samerne i Norge og Sverige, der vil være med ved bordet, når de store Nato-øvelser planlægges, så der kan tages hensyn til rensdyrdriften, 2) udvindingen af jernmalm og sjældne mineraler i Kiruna-området, der bliver stadig mere strategisk vigtigt for EU og skal beskyttes bedre med Sveriges Nato-medlemskab og 3) den store historie om krig og fred, og hvordan de særligt horrible forhold i Nordnorge under tyskernes besættelse i 2. verdenskrig og russernes befrielse af Kirkenes i 1944 har betydning for holdningen til Rusland i dag.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
