Hver torsdag sætter vi tidens emner på spidsen med skarpe, velskrevne og tankevækkende indlæg i dette faste klummeformat.
Bag POV på spidsen står en stærk håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter – altid med noget på hjerte.
Holdet består af
- Lone Kühlmann, journalist og forfatter
- Bjarke Larsen, journalist og forlægger (Forlaget Pressto)
- Mette-Kirstine Goddiksen, journalist, klummeskribent og sosu-elev
- Jesper Grunwald, journalist og taxichauffør
Disse fire udgør POV på spidsens kerne, men også andre skribenter fra POV og omegn vil med jævne mellemrum byde ind med deres personlige perspektiver på den vilde og vidunderlige tid, vi lever i.
POV PÅ SPIDSEN // KOMMENTAR –Det er ca. 40 år siden, jeg besøgte en veninde, der var personalechef i det daværende United States Information Agency i Washington. “Det er svært at tænke både etnicitet, køn og eventuelle handicaps ind, når man ansætter,” sukkede hun. “Men vi må jo lære det, hvis vi skal videre.” Det skal vi så ikke længere.
Forleden så jeg en film fra 2. verdenskrig, der udmærkede sig ved ikke at handle så meget om krudt og kugler, men mere om kønsroller.
Hovedpersonen bliver ansat under Krigsministeriet til at skrive propagandafilm for at holde modet oppe i befolkningen. Det bliver hun glad for og yttrer ikke et pip, da hun får at vide, at hun “naturligvis ikke kan få så meget som en mand.” Det har hun tydeligvis heller ikke et sekund forventet.
Pas på. Det bliver kun værre
Hun er dygtig og avancerer til spillefilm. Hun klager på intet tidspunkt over den nedladende behandling, hun udsættes for, men får, uden at gøre væsen af sig, smuglet mere og mere handlekraft og heroisme ind i filmens kvinderoller. Så det er ikke, fordi hun ikke har opdaget diskriminationen. Hun finder bare sin egen måde at omgå den på.
Det normale er at være mand
Hvorfor er køn så vigtigt? Medmindre vi har planer om at formere os med vedkommende, kan det vel i grunden være fuldkommen ligegyldigt, hvad andre mennesker har i bukserne? Men det er det jo ikke.
Køn er det første, vi lægger mærke til hos andre, og det, der definerer os selv. Mon ikke de fleste tænker på sig selv som kvinde/mand, før de definerer sig selv som skolelærer, jurist eller snedker – eller for den sags skyld som dansker? Jeg er opmærksom på, at der i dag findes en lang række andre kønsidentiteter, men det er også mit indtryk, at de har førsteprioritet hos dem, der vælger dem.
Efter få dage i Det Hvide Hus udsendte Trump en besked til alle offentlige kontorer om, at kassen er klappet i for alle ikke nærmere definerede woke-programmer
Det normale er at være en mand. En arbejdsdygtig, hvid, heteroseksuel mand. I arbejde. Alle vi andre er en slags afvigere på en ikke nærmere defineret skala.
Aristoteles mente, at der var gået noget galt i livmoderen, så en kvinde endte som en slags uperfekt mand. Vi hører også alle historierne fra stenalderen, hvor de stærke mænd gik ud og jagede og bragte byttet hjem til den ventende familie. Stenalderkvinder bliver altid beskrevet som nogle, der sad udenfor hulen og rørte fredeligt i gryden, hvilket afslører, at fortælleren aldrig har stået for børn og husførelse.
Under alle omstændigheder førte disse forestillinger til definitionen af de klassiske kønsroller: Mænd som stærke, aktive og handlekraftige og kvinder som omsorgsfulde, svage og magtesløse.
“Ligestilling er gået for vidt”
Det virker latterligt i dag, og derfor har vi i de senere år set en kæmpe bølge af mennesker, der ikke vil finde sig i at blive defineret som andenrangsmennesker, og som forlanger diversitet og mangfoldighed der, hvor der træffes beslutninger.
Woke kalder vi det med et amerikansk udtryk, og det er virkelig et ord, der kan få blodtrykket op. Især hos hvide mænd. “Ligestilling er gået for vidt,” hedder det. Gud ved, hvad de mener?
Når man ser billederne fra international toppolitik og erhvervsliv, er der en påfaldende overvægt af meget voksne, hvide mænd. Der har sneget sig ganske få kvinder ind, og indtil for nylig så det ud, som om udviklingen ville fortsætte stille og roligt, uden at det på nogen måde ser ud til at medføre de revolutionære samfundsændringer, nogle ønsker og andre frygter.
I mine unge dage hed det sig altid, at der skulle være mindst 33 % af en given gruppe for at have magt til at gennemføre grundlæggende ændringer. Det bliver ikke lige foreløbigt.
Nærmest tværtimod, er jeg bange for. Vi er kommet til elefanten i rummet. “Elefanten” er her et præcist udtryk.
Jeg ved ikke, om Franchetti og Fagan har ytret sig om ligestilling. Men det er også overflødigt. De er jo kvinder, så der må være en suspekt grund til, at de sad i de stillinger
Efter få dage i Det Hvide Hus udsendte Trump en besked til alle offentlige kontorer om, at kassen er klappet i for alle ikke nærmere definerede woke-programmer. Alle, der beskæftiger sig med diversitet – altså inklusion og ligestilling inden for bl.a. køn, seksualitet og etnicitet – kan godt søge andre græsgange. De skal ud. Samtidig er der lukket for midler til alle nationale og internationale programmer, der beskæftiger sig med ligestilling af enhver art.
Det svimler for mig. Det er ca. 40 år siden, jeg besøgte en veninde, der var personalechef i det daværende United States Information Agency i Washington, på hendes kontor. Hun var træt. “Det er svært at tænke både etnicitet, køn og eventuelle handicaps ind, når man ansætter,” sukkede hun. “Men vi må jo lære det, hvis vi skal videre.”
Det skal vi så ikke længere.
I sidste uge røg forsvarschefen C.Q. Brown og flådechefen Lisa Franchetti. Tidligere røg lederen af The Coast Guard, Linda Fagan. Brown har tidligere skrevet om udfordringerne ved at være afroamerikaner i den amerikanske hær. Han er woke. Jeg ved ikke, om Franchetti og Fagan har ytret sig om ligestilling. Men det er også overflødigt. De er jo kvinder, så der må være en suspekt grund til, at de sad i de stillinger.
Pas på. Det bliver kun værre.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
