Trump

Katastrofetal: Trumps chancer for genvalg er i frit fald – kan skuden rettes op?

i Politik & Samfund/USA af
USA 2020 // ANALYSE – Fire måneder er en evighed i politik, så det er for tidligt at afskrive Donald Trump. Men var præsidentvalget i morgen, ville han tabe. Trumps meningsmålinger er katastrofale, og Joe Bidens tilbagetrukne stil er populær i den usædvanligt kaotiske situation, USA står i. Selv synes Trump at have tabt interessen for coronakrisen, men hans ønske om at vende tilbage til sin velkendte stil, duer ikke, så længe smittetallet stiger og et stigende antal vælgere er utilfredse med hans håndtering af såvel racisme og politivold som pandemien og dens følger.

WASHINGTON D.C. –  Amerikanerne fejrede nationaldag, lørdag over hele landet. Men efter uger med stærkt stigende coronavirus-smittetal – 131.000 er døde og små 3 millioner er nu smittede ifølge de nyeste opgørelser fra Johns Hopkins University – samt nye demonstrationer mod politivold og racisme, blev langt de fleste borgere hjemme og højtideligholdt 4. juli med venner og familie.

Trumps tilgang – ignorér covid-19, tal om en gylden fremtid, ros politiet og de “rigtige amerikanere” og skæld ud på Antifa, “de venstreorienterede demokrater”, looters samt medierne – har imidlertid ikke rigtig slået an hos den brede vælgerskare. Til gengæld er tilgangen fortsat vildt populær i præsidentens egen base

Præsident Trump fejrede landet, uafhængighedsdagen og sig selv i Det Hvide Hus lørdag aften.

Her gentog han meldingen om en executive order, der bebuder åbningen af en ny nationalpark med statuer af  “amerikanske helte” som John Adams, Harriet Tubman, Martin Luther King Jr., Billy Graham, Antonin Scalia og Ronald Reagan; en beslutning, som skal ses i lyset af en bevægelse, der kæmper for at nedtage netop statuer, der hylder tidligere f.eks. slaveejere.

Det er en kulturkamp, præsidenten er stærkt optaget af, og som han har tweetet ivrigt om på det seneste, samtidig med at mange amerikanere synes at være mere optaget af den kollapsede corona-økonomi, der har ført til en høj arbejdsløshed og en lavine af personlige lidelseshistorier og socioøkonomisk ruin.

Trumps tilgang – hvis ingredienser populært sagt kan sammenkoges til: ignorér covid-19, tal om en gylden fremtid, ros politiet og de “rigtige amerikanere” og skæld ud på Antifa, “de venstreorienterede demokrater”, looters (mennesker, der plyndrer og hærger under demonstrationer) samt medierne – har derfor ikke rigtig slået an hos den brede vælgerskare.

Til gengæld er tilgangen fortsat vildt populær i præsidentens egen base, der er svindende, men som dog andrager ca. 30 procent af vælgerne.

Den mest upopulære præsident i nyere tid

I denne uge offentliggjorde NPR/PBS NewsHour/Marist poll den nyeste måling af præsidentens såkaldte job approval, som viste intet mindre end en nedsmeltning for præsidenten, der aldrig har stået dårligere:

Meningsmåling – NPR/PBS Morning Star.

Blot 40% er tilfredse med hans generelle indsats, mens et rekordhøjt tal – 58% af alle amerikanere – er skeptiske.

Andre målinger viser samme billede dog med betydelige udsving; hvor konservative Rasmussen Reports har Biden som mere populær med blot 5 procentpoints føring over Trump, har Politico målt tallene til 39 – 59 procent i Bidens favør.

Over de seneste tre måneder har den tidligere vicepræsident indsamlet 283 millioner dollar mod Trumps 266 millioner

Hertil kan man i øvrigt lægge et forspring til Biden på donationsfronten. Over de seneste tre måneder har den tidligere vicepræsident indsamlet 283 millioner dollar mod Trumps 266 millioner.

Går man længere ned i tallene for ‘job approval’ hos NPR/PBS, ser man endvidere, at 49% of vælgerne svarer, at de ikke bare er “utilfredse” med Trumps indsats, men at de er “stærkt utilfredse” (strongly disapprove) . Som NPR/PBS skriver:

“That kind of intensity of disapproval is a record never before seen. Just about half the country is intensely opposed to this president. That is a number that has never been seen before not just for this president, but for any president since polling began.”

Sorte og kvinder bag Bidens store føring

Hvis man ser nærmere på tallene, kan man se, at det især er sorte vælgere samt kvinder, der driver utilfredsheden med præsidenten i vejret. Ved midtvejsvalget i 2018 var det de såkaldte soccer moms – groft sagt hvide kvinder i forstæderne – der var udslaggivende for demokraternes sejr, som førte til et magtskifte i Repræsentanternes Hus.

Hvis demokraterne kan holde entusiasmen høj blandt både de sorte og kvinderne samt også gerne de unge vælgere, vil det forøge partiets chance både i kampen om Det Hvide Hus og Kongressen, hvor især kampen om Senatet forventes at blive tæt.

I det samlede, nationale tal – her taget fra et vægtet gennemsnit fra mediet FiveThirtyEight – kan man også se, hvor langt demokraternes kandidat, Joe Biden, er foran i øjeblikket:

Mediet skriver, at “Trump has suffered because of his handling of race relations and coronavirus. He’s losing to Democrat Joe Biden in poll after poll and state after state. And coronavirus cases are now spiking again in places that defied federal guidelines and opened up.”

Gamle hvide vælgere flygter fra Trump

En anden respekteret meningsmåling fra Siena College/New York Times fra denne uge melder også om rekordlav støtte fra vælgerne på 36 procent til den siddende præsident med 50 procent til Joe Biden. Her hæfter avisen sig særlig med, hvad de kalder en regulær “udvandring” (an exodus) af de ældre, hvide vælgere, der har været en af Trumps kernevælgergrupper:

“Even among white seniors, one of Mr. Trump’s strongest constituencies, he has damaged himself with his conduct. About two-fifths of whites over 65 said they disapproved of Mr. Trump’s handling of both the corona virus and race relations.”

Opbakningen til Trump vendte, kort tid efter dødstallet passerede 10.000 amerikanere. Siden er utilfredsheden blot vokset

Sådan var det ikke i starten af coronakrisen i USA.

Som man kan se af en anden oversigt, var vælgerne godt tilfredse med præsidenten i starten af pandemien, og efter covid-19 ramte USA, steg præsidentens popularitetstal endog, hvilket er en velkendt mekanisme i krisetider, der ofte kaldes for rally-around-the-flag-effekten, hvor trængte vælgere søger mod deres nationale ledere som støtte i usikre tider.

Det står dog klart, at opbakningen til Trump vendte, kort tid efter dødstallet passerede 10.000 amerikanere. Siden er utilfredsheden blot vokset:

Trump
How Americans View The Coronavirus Crisis And Trump’s Response.

Men som FiveThirtyEight også skriver, er det før set, at kandidater har været lige så langt eller mere bagud og vundet alligevel. Det nyeste eksempel er fra 1988, hvor demokraten Michael Dukakis førte over George H.W. Bush det meste af sommeren med omkring 17 procentpoints. Bush vandt ikke desto mindre i sidste ende.

Valgmandskollegiet favoriserer fortsat republikanerne

Når det er sagt, er der trods alt grænser for, hvor meget man kan være bagud (og ikke mindst af hvilke grunde), hvis man skal kunne skabe sig selv et comeback.

Bidens stil med at holde sig til små møder og føre kampagne på sociale medier ser også ud til at gavne ham. De tre måneder, som er tilbragt i hans kælder i huset i Delaware, mens coronakrisen har raset, synes heller ikke at have gjort nogen skade

Og det ser vitterlig sort ud for Trump, der på hjemmesiden 270towin står til at tabe med et kæmpe brag til Biden, der pt. kan se på en sejr i valgmandskollegiet på 368 mod 170 til Trump, hvis man skal beregne resultatet efter, hvem der lige nu er foran af de to kandidater i hver stat (der skal som bekendt 27o til for at vinde):


Click the map to create your own at 270toWin.com

Hvis man i stedet nøjes med at regne med de såkaldt “sikre stater” og tager svingstaterne – the toss-up states – med, er stillingen p.t. 248 til demokraterne mod 204 til republikanerne:


 

Der er forskel på Clinton og Biden

Analytiker Nathaniel Rakich, har sammenlignet Bidens nuværende føring over Trump med Hillary Clintons tilbage i 2016. Her skal man bide mærke i følgende:

  1. Clintons føring over Trump var langt mindre end Bidens føring. Som Rakich skriver, “If Biden wins the popular vote by 9.6 points, his current lead, Trump would be extremely unlikely to pull off the same trick. Clinton led national polls by an average of about 4.0 points four months before the 2016 election, and 3.8 points on Election Day itself. So while a normal-sized polling error was enough to throw the 2016 election to Trump, it would take a much bigger — and much unlikelier — polling error for Trump to be ahead right now.”
  2. Valgmandskollegiet favoriserer fortsat republikanerne, hvilket betyder, at Trump kan tabe stort til Biden i the national vote og alligevel vinde valget.
  3. Økonomien kan nå at rette sig op big time.
    Men hertil kan man lægge følgende, som en analyse fra tænketanken Brookings peger på:
  4. Protesterne mod race kunne udvikle sig i en mere voldelig retning og f.eks. føre til vold og hærværk mod flere (populære) statuer;
  5. Trumps kampagne har endnu ikke for alvor rettet de negative kanoner mod Joe Biden. I kulissen hedder det sig, at Trump mener, det er alt for tidligt, og at man skal vente til oktober.
  6. I de meget populære og meget sete to direkte tv-konfrontationer mellem Biden og Trump (de præsidentielle debatter), kunne en af kandidaterne floppe og det kan flytte mange stemmer – især i en kampagne, hvor kandidaternes alder og åndsfriskhed er på tapetet.
  7. Endelig – og det er så min påpegning – skal man også medtænke, at Clinton alt i alt var og fortsat er en langt mere splittende figur, mens Biden er velkendt og bredt populær i den amerikanske befolkning.

Indtil videre ser Bidens stil med at holde sig til små møder og føre kampagne på sociale medier også ud til at gavne ham. De tre måneder, som er tilbragt i hans kælder i huset i Delaware, mens coronakrisen har raset, synes heller ikke at have gjort nogen skade.

I de seneste uger har kampagnen, der i øvrigt har den tidligere amerikanske ambassadør i København, Rufus Gifford som deputy campaign manager, kørt flere nye videoindslag i stilling som denne:

View this post on Instagram

This is a job Donald Trump is entirely unfit for.

A post shared by Joe Biden (@joebiden) on

På Facebook kører Biden-kampagnen roser til coronakrisens first responders som læger, sygeplejersker og andre ansatte i forsynings- og sundhedssektoren:

Front-line Hero: Tracy | Joe Biden For President

The health care workers on the frontlines of this fight are some of the greatest heroes our nation has ever seen.

Posted by Joe Biden on Saturday, July 4, 2020

Op til nationaldagen 4. juli så kampagnen sådan ud:

Happy Fourth of July | Joe Biden for President

Our nation was founded on a simple idea: We're all created equal. We've never lived up to it — but we've never stopped trying. This Independence Day, let's not just celebrate those words, let's commit to finally fulfill them. Happy #FourthOfJuly!

Posted by Joe Biden on Friday, July 3, 2020

Men udover kampagnerne kan man roligt mene, at ingen har gjort mere skade på Trump end præsidenten selv.

Med udgangen af juni, der i forvejen så ud til at være den værste i hans præsidentskab, sluttede han ugen af med at retweete (og senere slette) en video, hvor en mand råber “White Power”. Det kom efter et flop af et vælgermøde i Tulsa, hvor præsidenten havde forudsagt lange køer og fuldt hus (19.000 mennesker – blot 6.200 mødte op).

Analyserne står da også i kø i de amerikanske medier, hvor kommentatorer, ofte bevæbnede med de obligatoriske leaks fra Det Hvide Hus, kan fortælle om bekymrede donorer, republikanske senatorer, der frygter for deres pladser og infights i inderkredsen.

Kommer slaget igen til at stå i Midtvesten?

Det er imidlertid alt sammen set og hørt før, og trods de historisk elendige målinger er det for tidligt til at kunne sige noget præcist om udfaldet og især om, hvilke svingstater, der er afgørende.

I sidste uge så det ud som om hele slaget (igen) skulle slås i Midtvesten, med Michigan, Pennsylvania and Wisconsin som afgørende, hvor Trump vandt med det yderste af neglene i 2016 med henholdsvis 0,2, 0,7 og 0,7 procentpoint.

Pt. hælder alle tre stater mod demokraterne, især i Michigan, hvor partiet er 10-15 procentpoints foran, sandsynligvis især grundet Trumps gentagne angreb på den populære demokratiske guvernør Gretchen Whitmer.

For at gøre det hele bare en anelse mere kulørt, meldte den verdensberømte rapper, Kanye West (der tidligere har været en af Trumps støtter og som følges af over 30 millioner mennesker på Twitter) sig som uafhængig præsidentkandidat natten til søndag

Valget kan imidlertid også blive afgjort i a Southern affair, hvor den demografiske udvikling peger på, at Sun Belt stater som Arizona, Georgia, North Carolina og Texas kan komme i spil for demokraterne for første gang i årtier. Endelig kan Florida også være den afgørende stat – også set før.

Udviklingen i meningsmålingerne er selvsagt ikke gået upåagtet hen i resten af verden.

I den forgangne uge, ændrede den indflydelsesrige britiske ugeavis, The Economist, sin forudsigelse af valgresultatet. The Economists Intelligence Unit (der er magasinets tænketank og analyseenhed) forudser nu for første gang en sejr til Biden. Beregningerne og antagelserne kan læses her.

Kanye West vil være præsident

Og for at gøre det hele bare en anelse mere kulørt, meldte den verdensberømte rapper, Kanye West (der tidligere har været en af Trumps støtter og som følges af over 30 millioner mennesker på Twitter) sig som uafhængig præsidentkandidat natten til søndag.

Efter 6 timer havde over 665.100 mennesker liket budskabet, og over 350.000 mennesker havde retweetet meddelelsen, som medierne dog ikke var helt sikker på skulle tages for pålydende.

Udsigten til at få Kim Kardashian som First Lady, satte under alle omstændigheder Twitter i brand og internettet på den anden ende

Havde superstjernen f.eks. styr på registreringen eller ville han ende som en såkaldt mail-in candidate, hvor vælgerne selv skal skrive kandidatens navn på stemmesedlen, funderede flere medier.

Det får vi se, men udsigten til at få Kim Kardashian som First Lady, satte under alle omstændigheder Twitter i brand og internettet på den anden ende.

LÆS FLERE ANALYSER AF AMERIKANSK POLITIK FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN HER


Topillustration: Fra Donald J. Trumps officielle Facebook-side.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 18. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund