HANDELSAFTALE // ANALYSE – EU og USA er verdens største handelspartnere, men Donald Trump satte betingelserne, da en ny toldaftale søndag faldt på plads i Skotland. Med truslen om 30 procent straftold hængende over hovedet accepterede Europa en basistold på 15 procent og milliardinvesteringer i amerikansk energi og forsvar. Resultatet er ikke en sejr mellem ligemænd, men et taktisk tilbagetog fra Bruxelles i håbet om stabilitet midt i krig og geopolitisk usikkerhed.
Da Donald Trump og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen den 27. juli 2025 satte sig til rette foran pressen på Trumps golfresort i Turnberry, Skotland, var det ikke en klassisk forhandlingssejr mellem ligemænd, medierne bevidnede.
Hvad vi alle så var derimod et scenario, hvor Europa indså, at kontinentet ikke har råd til en lang og bitter handelskrig. Eller sagt anderledes: en dyr konfrontation, der blot ville eskalere, mens Rusland fører krig mod Ukraine.
Derfor bøjede EU sig og indgik en handelsaftale med USA. Her er det værd at huske, at USA og EU er verdens to største økonomier med en samlet årlig handelsudveksling på over 1.700 milliarder euro. Men selvom der er meget på spil for begge parter, blev resultatet en aftale, hvor EU måtte acceptere en amerikansk basistold på 15 procent på hovedparten af sine eksportvarer – biler, lægemidler, halvledere – og dermed undgå den toldmur på 30 procent, Trump havde truet med fra 1. august.
Administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, siger, at aftalen gør ”os alle fattigere”, og at ”vi alle er tabere”
Trump selv kalder aftalen ”den største nogensinde” og hævder, at Europa nu endelig har accepteret hans protektionistiske verdenssyn, og ikke nok med det: at begge parter vil vinde ved aftalen.
Det er også et tydeligt bevis, mente han, på at trusler virker. Det sidste er utvivlsomt sandt. Trumps trusler har ført til handelsaftaler med både Storbritannien, Japan, Vietnam og EU og – vil mange mene – til en betydelig vækst i de bidrag, de europæiske medlemslande betaler i bidrag til NATO.
Europa betaler prisen og får stabilitet retur
Set fra Bruxelles’ side handler aftalen først og fremmest om at undgå det værste. Ursula von der Leyen kaldte aftalen ”det bedste, vi kunne få” – og fremhævede, at den skaber forudsigelighed og ro i en relation, der allerede er udfordret af spændinger om alt fra forsvar til Ukraine og tech-regulering.
Men bag de diplomatiske niceties står et ubestrideligt faktum tilbage: EU har accepteret en seksdobling af toldsatsen i forhold til før Trump kom til magten. Den gennemsnitlige told på europæiske varer til USA var tidligere cirka 2,5 procent. Nu er den 15. For især tysk industri – og ikke mindst for bilbranchen – er den nye handelsaftale et alvorligt tilbageslag, hvad mange danske erhvervsfolk og kommentatorer også var hurtige til at understrege.
Administrerende direktør for Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, var ude på LinkedIn, hvor han bl.a. sagde, at aftalen gør ”os alle fattigere”, og at ”vi alle er tabere”.
Direktøren forklarede også, at aftalen kan ”skabe mere forudsigelighed for dansk erhvervsliv, og det er tiltrængt efter nogle kaotiske måneder. Men en aftale, hvor et centralt omdrejningspunkt er en importtold på varer til USA på 15 pct., er et nederlag for verdenshandlen og verdensøkonomien”.
Mikkelsens konklusion: ”Øget told gavner ingen”, blev gentaget hele søndag aften af flere politikere og repræsentanter for andre organisationer som Dansk Industri.
Hovedlinjerne i aftalen
Lad os kort se nærmere på aftalen:
Den fastlægger en fast basistold på 15 procent for størstedelen af EU’s eksport til USA – herunder biler og halvledere – men uden mulighed for yderligere “straftold” ovenpå. Derudover er en række såkaldte strategiske produkter, fx fly, visse kemikalier, medicin, og landbrugsvarer, undtaget og vil fortsat være underlagt nultold.
Samtidig har EU forpligtet sig til at investere over 600 milliarder dollars i USA og købe amerikansk energi for 750 milliarder dollars over tre år – og tilmed købe militært udstyr. Alkohol blev udeladt, og spørgsmålet om medicin forblev åbent, selvom von der Leyen bemærkede, at Trump kan vælge at regulere medicinalvarer globalt på et senere tidspunkt.
Tolden på stål og aluminium – som i dag ligger på 50 procent – opretholdes, men det blev lovet, at den med tiden skal afløses af et kvotesystem.
Trumps strategi: Trusler først og aftale bagefter
Forløbet fulgte en skabelon, vi efterhånden kender: Trump fremlægger en dramatisk trussel – denne gang var det om 30 procents told – og tvinger modparten til forhandlingsbordet, hvor de ender med at acceptere halvdelen. Strategien kom til verden for alvor den 2. april 2025, hvor Trump gik ud i en opsigtsvækkende pressekonference i Det Hvide Hus og udråbte “USA’s økonomiske uafhængighedsdag” som den dag, hvor multilateralisme og regelbaseret handel blev erstattet af en “America First”-doktrin med told som redskab.
Virkeligheden er den, at Europa valgte at acceptere betingelserne og dermed i praksis anerkendte Trumps logik
I det lys er Von der Leyens indrømmelse i Skotland bemærkelsesværdig: “Det var det bedste, vi kunne opnå,” fastslog hun lakonisk. Hvilket igen fortæller alt om, hvor skævt styrkeforholdet aktuelt er mellem USA og EU både økonomisk og geopolitisk.
Europa står svækket tilbage
Man kan selvsagt mene, at EU udviste pragmatisme, men man kunne også hævde, at Bruxelles simpelthen har bøjet sig for presset fra Washington. Uanset tolkningen er virkeligheden den, at Europa valgte at acceptere betingelserne, og dermed i praksis anerkendte Trumps logik.
Flere økonomer peger dog samtidig på, at en 15 procents told er til at leve med – og trods alt bedre end de 30 procent, der var i spil tidligere på sommeren. 15 procent giver heller ikke kaos eller sammenbrud af markedet, som Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen har bemærket. Aftalen giver virksomheder på begge sider af Atlanten vished og ro, og det er præcis, hvad de har brug for.
“The deal is bearable for the EU. But it’s still bad relative to the situation that prevailed before Trump,” siger Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg Bank, til Reuters. At usikkerheden nu er reduceret betyder nemlig, at europæiske virksomheder igen kan planlægge deres eksport uden frygt for toldmæssige chok. Den vurdering deler mange økonomiske iagttagere: “Markets like clarity. Fifteen percent is far from ideal, but it’s not catastrophic,” lyder det tilsvarende fra Peter Dixon, der er senioranalytiker ved Commerzbank, i samme Reuters-artikel.
I USA vil øgede toldindtægter nu flyde direkte i statskassen via manøvren, hvor man må sige, at det sjældent er lykkedes for en amerikansk præsident at indføre massive nye skatter uden at kalde dem det.
Med andre ord er resultatet skattepolitik forklædt som handels-ditto
Men det er tilfældet her, for tolden rammer naturligvis også amerikanske forbrugere og virksomheder, især dem med lavere indkomster, der nu kommer til at betale højere priser for importerede varer. Med andre ord er resultatet skattepolitik forklædt som handels-ditto.
Det springende punkt er, at Europa har brug for USA, ikke blot som handelspartner, men som sikkerhedsgarant. I en tid, hvor Ruslands aggressive og blodige krig mod i Ukraine ikke er på vej mod våbenhvile, og hvor NATO’s fremtid konstant bliver udfordret, kan Europa ikke risikere en handelskrig, der samtidig truer den politiske sammenhængskraft.
Og det er måske det mest bemærkelsesværdige aspekt ved aftalen: ikke så meget hvad der står i den, men hvad der ikke skete. EU aktiverede aldrig sin såkaldte “bazooka” mod amerikanske tech-giganter. Der blev ikke vedtaget nogen gengældelsestold. Og alliancen med Japan – som ellers havde fået en tilsvarende toldaftale i hus tidligere på ugen – blev aldrig for alvor udnyttet som løftestang i forhandlingerne.
Resultatet? En situation, hvor Trump har fået sin vilje, og EU fremstår som en svag aktør i global handelspolitik.
Konsekvenserne for fremtiden
På kort sigt skaber aftalen ro. Markederne har allerede reageret positivt. Euroen steg, og amerikanske aktier nåede nye højder. Men risikoen er, at Trump har åbnet døren for en ny global orden, hvor individuelle lande skal forhandle toldsatser bilateralt uden klare regler og uden multilaterale løsninger.
For små, åbne økonomier som Danmarks er aftalen et mareridtsscenario. Den globale handelsarkitektur, som især danske virksomheder har levet højt på, smuldrer
For små, åbne økonomier som Danmarks er aftalen et mareridtsscenario. Den globale handelsarkitektur, som især danske virksomheder har levet højt på, smuldrer. Og hvis told bliver normen snarere end undtagelsen, bliver fremtiden langt mere uforudsigelig.
Det vigtigste ved denne aftale er derfor ikke, at Europa undgik det værste – men at det viser, hvordan USA under Trump aktivt bruger handel som våben. Og hvordan Europa – i det mindste denne gang – valgte ikke at forsvare de principper, man har bygget sin økonomi på siden Anden Verdenskrig.
Følg amerikansk politik i POV. Læs Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og