USA & GRØNLAND // ANALYSE – Under Trump er USA’s udenrigspolitik i opbrud. Diplomati og økonomi spiller stadig en rolle – men efterretningsarbejde og informationsoperationer rykker frem som de primære redskaber. Det mærkes tydeligt i Arktis, hvor Grønland er blevet centrum for en ny form for amerikansk indflydelse, skriver Michael Christensen.
Grønland er ikke længere blot et perifert territorium med strategisk beliggenhed og sjældne jordarter. Under Donald Trumps anden præsidentperiode har den amerikanske interesse for øen taget en ny drejning. Alt tyder på, at USA fører en strategisk informationsoperation i Arktis – rettet ikke mod fjender, men mod en tæt allieret: Danmark.
Den udvikling udfordrer den traditionelle forståelse af stormagtsdiplomati og rejser svære spørgsmål for det danske rigsfællesskab. Hvad stiller man op, når en allieret stat handler som en stormagt med egne interesser – og bruger diplomati, efterretning og økonomi som asymmetriske våben?
Efterretningsaktiviteten fra USA er allerede i gang og omfatter både klassisk menneskebaseret indhentning og sandsynligvis signalefterretning samt påvirkningsoperationer
Traditionelt har stormagters udenrigspolitik søgt at balancere de fire domæner i DIME-modellen (Diplomacy, Information, Military, Economic) med fokus på diplomati og økonomiske relationer som førstevalg, mens militær magt og informationsoperationer udgjorde bagvedliggende støttestrukturer.
Under Trump ser jeg denne balance forskudt. DIME anvendes i stigende grad som et offensivt, asymmetrisk værktøj, hvor især informations- og efterretningsoperationer anvendes i samspil og i stigende grad integreres i diplomatiske og økonomiske tiltag.
Ifølge The Wall Street Journal har direktøren for det amerikanske efterretningsvæsen, Tulsi Gabbard, udstedt en klassificeret “collection emphasis message”. Beskeden prioriterer efterretninger om:
- Grønlands uafhængighedsbevægelser
- Offentlighedens holdning til amerikansk ressourceudvinding
- Identifikation af personer i Grønland og Danmark, der støtter amerikanske mål
Dette bekræfter en udvikling, der kan vurderes som en form for strategisk informationsoperation støttet af målrettet efterretningsaktivitet, herunder psykologisk påvirkning og politisk splittelse inden for rigsfællesskabet.
Samtidig er USA’s fysiske tilstedeværelse i Grønland styrket, herunder udvidelsen af det amerikanske konsulat i Nuuk og overtagelsen af nye, højsikrede lokaler. Det er alt sammen tegn på, at efterretningsaktiviteten allerede er i gang og omfatter både klassisk menneskebaseret indhentning og sandsynligvis signalefterretning samt påvirkningsoperationer.
Anvendelsen af DIME i Grønland
Diplomati
Relationerne mellem USA og Danmark præges i stigende grad af en transaktionel tilgang, hvor USA i praksis stiller betingelser for alliancebaseret samarbejde. Offentlige udtalelser fra vicepræsident J.D. Vance om Danmark som “dårlig allieret” er en del af et presbaseret diplomati.
Information
Der foreligger en høj sandsynlighed for, at USA planlægger eller allerede gennemfører målrettede påvirkningskampagner i Grønland med det formål at styrke uafhængighedsbevægelser og svække loyaliteten over for det danske rigsfællesskab. Informationsoperationer forventes at finde sted på sociale medier, i lokale medier og gennem økonomiske netværk.
Militær
Direkte militære trusler er ikke fremtrædende på nuværende tidspunkt, men den amerikanske tilstedeværelse i Thule og muligheden for indsættelse af specialenheder i forbindelse med efterretningsoperationer kan ikke udelukkes. Som tidligere nævnt af blandt andre Jacob Kaarsbo, kan efterretningsfremstød være et forstadium til ikke-konventionelle militære tiltag.
Økonomi
USA har tidligere signaleret vilje til at investere i Grønland med henblik på at fremme amerikanske interesser i regionen. Økonomiske løfter og bistand kan benyttes som incitamenter for uafhængighedsorienterede aktører, og USA kan vælge at støtte lokale projekter direkte gennem fonde eller virksomheder.
Danmark og Grønland må forholde sig til denne udvikling som en del af et hybridt trusselsbillede, hvor også allierede potentielt kan udgøre en kilde til strategisk destabilisering
Det er min vurdering, at USA’s brug af DIME-modellen er i gang med en strukturel ændring, hvor:
- Informations- og efterretningsoperationer udgør primære virkemidler
- Diplomati bruges instrumentelt snarere end relationelt
- Økonomiske midler anvendes som destabiliserende gulerødder
- Militære kapaciteter holdes i baghånden som afskrækkelse eller beredskabsinstrument
DIME-modellen er under forvandling
Denne ændring har direkte konsekvenser for rigsfællesskabet og kræver en samlet dansk-grønlandsk vurdering af den strategiske situation i Arktis.
Efterretningsaktivitet og informationsoperationer rettet mod interne forhold i Danmark og Grønland – herunder støtte til selvstændighedsbevægelser – må opfattes som en gråzonehandling fra en allieret stat og ikke som klassisk allianceadfærd.
DIME-modellen er ikke afskaffet, men den er under forvandling.
Under Trump ser vi, at den anvendes selektivt, offensivt og med fokus på kortsigtet geopolitisk udbytte frem for stabilitet og gensidig tillid.
Danmark og Grønland må forholde sig til denne udvikling som en del af et hybridt trusselsbillede, hvor også allierede potentielt kan udgøre en kilde til strategisk destabilisering.
Læs mere af Michael Christensen i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og