EUROPA OG TRUMP // ANALYSE – MAGA-modellen knager i Europa, og Donald Trumps aggressive linje splitter Europas højreradikale: Kan man hylde national suverænitet og samtidig acceptere amerikansk magtpolitik, hvis man vil vinde valg? Balancegangen er vanskelig, skriver Michael Seidelin.
PARIS – Det er ikke kun Morten Messerschmidt, hvis sympatier for præsident Donald Trump og hans MAGA-bevægelse har udviklet sig til at blive en politisk belastning. Det samme er tilfældet for præsidentens højreradikale venner i Vesteuropa som i Tyskland, Frankrig og Belgien, hvor partibosser og medlemmer har svært ved at finde deres ben at stå på.
De er fortsat enige i præsidentens analyse af Europa som et svagt kontinent, som er ved at blive undergravet af ukontrolleret indvandring, wokeness og udsalg af kristne værdier.
Målingerne taler deres klare sprog: Fra Italien til selv til et USA-begejstret land som Polen tager et flertal af vælgerne afstand fra præsident Trumps seneste handlinger og trusler
Men det er samtidig partier, der som helt fundamentale programpunkter har national uafhængighed, patriotisme og suverænitet som den italienske forsker Vittorio Emanuele Farsi udtrykker det i det franske tidsskrift Le Grand Continent.
Det hænger ikke sammen med, at man accepterer et forhold til den amerikanske regering, som ligner underkastelse, mener han.
Samtidig ser de højreradikale partier på meningsmålingerne, for de forsøger at udvikle sig til magtpartier som i Italien, Frankrig, Tyskland og Østrig, der skal række ud over deres traditionelle vælgerskare.
Målingerne taler deres klare sprog: Fra Italien selv til et USA-begejstret land som Polen tager et flertal af vælgerne afstand fra præsident Trumps seneste handlinger og trusler udadtil samt hans illiberale adfærd indadtil.
Højreradikal splittelse i Tyskland
Vælgere over hele Europa anser i dag USA for at være et imperialistisk land, hvilket venstrefløjspartier og deres tilhængere var alene om at sige for blot et halvt år siden. Nu taler flere højreradikale ledere om USA som en aggressiv magt.
71 procent af tyskerne anser USA for i højere grad at være en modstander end en forbundsfælle
”Trump har svigtet et fundamentalt valgkampløfte – nemlig ikke at intervenere i andre lande,” sagde hun, og partiets anden profil, Tino Chrupalla, talte om præsidentens ”vild-vest-metoder”.
En måling fra instituttet Forsa viser, at 71 procent af tyskerne anser USA for i højere grad at være en modstander end en forbundsfælle.
Men Donald Trump har stadig tilhængere i de højreradikale partier. Flere af Alice Weidels partifæller har taget afstand fra hende, som parlamentsmedlemmet Maximilian Krah:
”Trump giver os de forandringer, som vi altid har anbefalet, bedt om og håbet på.”
Alice Weidels bemærkninger er også blevet noteret i MAGA-kredse i USA. I et interview med avisen Die Welts tv-udgave betegner George Weinberg, der leder Republicans Overseas, Alice Weidels udtalelser som ”ganske enkelt dumme”.
Trump er blevet gift for Le Pen
Rådvildheden blandt de højreradikale er dårligt nyt for præsident Trump. I dokumentet om National Security Strategy fra december sidste år hedder det direkte, at ”de patriotiske europæiske partiers voksende indflydelse giver anledning til stor optimisme”.
USA støttede for eksempel helt åbent AfD ved valget til Forbundsdagen sidste år, hvor partiet med 20,6 procent af stemmerne blev landets næststørste parti. Senest har højreradikale partier haft markant fremgang ved lokalvalg i Spanien og præsidentvalg i Portugal.
Præsident Trump risikerer at gøre forhåbningerne om en valgsejr til skamme
Den ultimative triumf vil være valget af Jordan Bardella eller Marine Le Pen ved præsidentvalget næste år i Frankrig. Marine Le Pen er ved en domstol dømt for ulovlig finansiering af sit parti med EU-midler, og hun risikerer ikke at kunne stille op til valget.
Men partiformand Jordan Bardella ligger i målingerne side om side med Marine Le Pen, og med en foreløbig opbakning fra 30-33 procent af vælgerne ligger han og Le Pen langt foran de øvrige partiers mulige kandidater.
Men præsident Trump risikerer at gøre forhåbningerne om en valgsejr til skamme. For ifølge meningsmålingerne er det ikke kun tyske vælgere, som vender sig mod Trump og USA.
Finde nye grimasser
Derfor har de højreradikale ledere travlt med at finde nye grimasser. De forsøger desperat at få vælgerne til at glemme deres rosende erklæringer om den amerikanske præsident og deres besøg i USA, hvor de som Morten Messerschmidt og andre har optrådt med store smil og slesk tale sammen med Donald Trump eller hans nærmeste.
En af deltagerne i præsident Trumps indsættelsesceremoni var Rassemblement Nationals nummer tre og borgmester i Perpignan, Louis Alliot. Han vendte begejstret tilbage, og han deltog også i ceremonien for den myrdede MAGA-propagandist Charlie Kirk.
Jordan Bardella har skruet ned for begejstringen på det sidste, og han sagde sidste uge klart nej til de amerikanske krav om Grønland
Få dage efter Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus talte Marine Le Pen ved en konference i Madrid, som samlede det meste af Europas højreradikale under parolen Make Europe Great Again. Marine Le Pen var begejstret.
”Milei, Trump, Orban, Meloni, vores østrigske allierede ligger forrest, vi selv ligger forrest, vores flamske venner gør det. Vi skal analysere alt det, og jeg tror, at vi er vidner til en form for genfødsel,” lød det fra hende på mødet.
Den svære balancegang
Jordan Bardella har skruet ned for begejstringen på det sidste, og han sagde i sidste uge klart nej til de amerikanske krav om Grønland.
”Det vil være en alvorlig præcedens. I spørgsmål om suverænitet vil den ene opgivelse følge den anden,” lød det fra ham i en tale i EU-Parlamentet.
”I dag er det Grønland, i morgen Guyane, Saint-Pierre-et-Miquelon eller Ny Kaledonien,” sagde han med henvisning til franske amter og besiddelser i Sydamerika, Nordatlanten og Stillehavet.
Men balancegangen er vanskelig. I et indslag mandag på den franske radiostation France Inter forsvarede Marion Maréchal, medlem af EU-Parlamentet valgt for det højreradikale parti Reconquête (Generobring), præsident Trumps jagt på irregulære indvandrere. Marion Maréchal, hvis tante er Marine Le Pen, har siden forladt partiet.
Ifølge hende er politistyrken ICE’s nedskydning af to civile i Minneapolis i de seneste uger ”ulykkelige begivenheder”, der ”skyldes venstreekstremistiske aktivister, som blander sig i politiets arbejde”.
Hun tager ikke på nogen måde afstand fra præsidenten, og det er let at forklare. Marion Maréchal eller repræsentanter for hendes tidligere parti har ikke en chance ved de kommende valg og behøver derfor ikke at tage overdrevent store hensyn til folkestemningen.
Respekten for suverænitet
Den luksus kan den belgiske regeringschef Bart de Wever ikke tillade sig. Hans parti Nieuw-Vlaamse Alliantie (N-VA), der arbejder for Flanderns uafhængighed, er repræsenteret i samme gruppe i EU-Parlamentet som Giorgia Melonis parti, og som hende sympatiserer han med store dele af MAGA-filosofien.
Men han afviste klart præsident Trumps angreb på Grønland og Danmark. For ham har det handlet om at forsvare Danmarks nationale suverænitet på samme måde, som han i årevis har hævdet Flanderns ret til at eksistere som stat med egen kultur og eget sprog.
De er forvirrede, for de er fans af Donald Trump på det ideologiske plan … Men når han truer Europa, truer han også Flandern
Bart de Wevers parti er et konservativt, ultranationalistisk parti. Ude i MAGA-sfæren befinder sig et andet flamsk parti, Vlaams Belang, som er åbent pro-trumpistisk. Men også de har det svært, berettede journalisten Isolde Van den Eyde fra avisen Het Laatste Nieuws forleden i en nyhedsudsendelse på den belgiske tv-station RTBF.
Hun havde overværet partiets nytårsreception, og stemningen var speciel.
”De er forvirrede, for de er fans af Donald Trump på det ideologiske plan … Men når han truer Europa, truer han også Flandern, dets økonomi og flamlænderne. Så Vlaams Belang ved ikke, hvad de skal sige. Så de er tavse.”
Nigel Farage bliver kritisk
Nigel Farage, lederen af det indvandrer- og EU-fjendtlige parti Reform UK, er traditionelt også en nær ven af Trump-sfæren, og han har været en skattet gæst i Mar-a-Lago. I flere meningsmålinger ligger hans parti over det regerende Labour-parti, og han har blikket rettet mod 10 Downing Street.
Men han ved, at Donald Trump ikke er populær i Storbritannien. Grønlands-sagen har ikke hjulpet, og han har taget afstand fra præsidenten.
”Vi havde ikke ventet brug af økonomiske trusler mod et land, der har været anset for at være dets (USA’s, red.) nærmeste allierede i over 100 år,” hed det i en erklæring af partiet 19. januar. Men hardcore medlemmer af partiet bebrejder Farage, at han nu svigter Donald Trump.
Det yderste højre i Italien er også splittet. Regeringschef Giorgia Meloni fra det tidligere nyfascistiske parti Fratelli d’Italia forsøger en vanskelig balancegang mellem sine ideologiske sympatier for MAGA-bevægelsen og sin rolle som regeringschef i et stort EU-land.
Hun spillede en formidlende rolle i forsøget på at få Donald Trump til at acceptere forhandlinger med Danmark og Grønland om – så vidt vides – nye amerikanske baserettigheder.
Meloni spiller flere kort
Giorgia Meloni sluttede sig til protesterne mod den amerikanske adfærd uden dog som blandt andre Frankrig og Tyskland at sende militærpersoner til Grønland.
Men hendes indenrigsminister Matteo Salvini fra det højreradikale parti Lega angreb de lande, som støttede Danmark og Grønland, og beskyldte dem for at udløse en handelskrig mellem USA og Europa.
Men Salvini er det svage led i den italienske regering, og Giorgia Meloni har senest afvist italiensk deltagelse i præsident Trumps Board of Peace, der foreløbig samler lande, som er dybt afhængige af USA.
Den italienske regeringschef mindede om, at 53 italienske soldater blev dræbt og over 700 såret i kamphandlinger, etablering af sikre zoner og uddannelse af afghanske styrker
Italiens forfatning gør det umuligt at tilslutte sig en international organisation, hvis Italien ikke deltager som ligeværdig partner. Det vil ikke være tilfældet, hvis Donald Trump som defineret i statutterne bliver organisationens reelle leder – på livstid, lyder den italienske argumentation.
Hun har også i skarpe vendinger taget afstand fra præsidentens påstand om, at USA’s allierede ”stayed behind” under operationerne i Afghanistan. Den italienske regeringschef mindede om, at 53 italienske soldater blev dræbt og over 700 såret i kamphandlinger, etablering af sikre zoner og uddannelse af afghanske styrker.
Men Giorgia Meloni bryder langtfra broerne til sin ideologiske forbundsfælle i Washington.
”Jeg håber, at vi en dag kan give Donald Trump Nobels fredspris, og jeg er overbevist om, at hvis han gør en forskel … ved at skabe en varig og retfærdig fred i Ukraine, så vil også vi kunne foreslå hans kandidatur til fredsprisen.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og