RIKSDAGSVALG I SVERIGE // ANALYSE – Valget blev ubetinget den store succes for Sverigedemokraterna, som kom over 20 procent og blev det næststørste parti efter Socialdemokraterna.
Med i alt 113.000 kandidater til de tre svenske valg til Riksdag, regioner og kommuner var valgdagen den 11. september selvfølgelig en festdag for demokratiet. Selv om begrebet festdag skal tages med måde. Efterhånden er det hver anden svensker, som brevstemmer inden valget. Det er så også det store antal brevstemmer de sidste dage før valget, som giver usikkerheden om valgresultatet: Alle stemmer skal naturligvis tælles.
De lange køer foran valgstederne skyldtes selvfølgelig ikke brevstemmerne, men derimod at man har ændret indretningen i valglokalerne: nu er der dækket til, så andre ikke kan se, hvilket partis stemmesedler man tager.
På stemmesedlerne til riksdagsvalget var Anders og Anna de to mest almindelige navne. Men også med forskelle fra parti til parti. Sverigedemokraterna har en overrepræsentation af Glenn’er – hver tredje opstillet Glenn kandiderede for Sverigedemokraterna.
Hos Moderaterna fandt man usædvanligt mange Carl Johan’er (altså ikke svampe – snarere en duft af partiets adelige ophav). Halvdelen af alle opstillede Samuel’er tørnede ud for Kristendemokraterne, man fristes således til at tro, at de er døbt ind i partiet. Ellers var det kvindenavnene, som dominerede partiernes særpræg ud i navne. Socialdemokraterne havde mange med det ellers usædvanlige Solweig, Centerpartiet var Stinas parti, Lotta er Liberalerna, Lisa er for Miljöpartiet og Vänsterpartiet har sine Tover.
Svenskerne kunne denne gang vælge mellem flere partier end for fire år siden. I 2018 var der i alt opstillet 112 partier, denne gang var der 138 partier i alt.
Afgjorde Nyans valget?
Et enkelt af de nye partier kom lidt ubemærket til at påvirke valgresultatet. Nyans (nuance) kalder de sig, og navnet tager udgangspunkt i udlændingedebatten. Partiet appellerer hårdt til især muslimske minoriteter. Blandt kravene er forbud mod afbrænding af koranen, forbud mod Muhammedtegninger, separate badetider for kvinder og forældres ret til at opdrage deres børn ud fra egne religiøse overbevisninger. Partiet opstod som en reaktion på dansk/svenske Rasmus Paludan.
Det foreløbige valgresultat viser, at ”øvrige” partier kun har opnået 1,5 procent i alt, langt fra spærregrænsens 4 procent. En væsentlig del af dette er givetvis Nyans’ stemmer. Partiet satsede hårdt i indvandrertætte områder i Malmö, Göteborg og Stockholm. Til kommunalvalget opnåede de 2,8 procent i Malmö og 1,5 procent i Göteborg. I Göteborg fik de over 10 procent af stemmerne i over 30 af byens 411 valgdistrikter.
Alle vil banderne til livs, mange inspireret af de danske bandepakker
Nyans havde håbet at gøre det umulige: tage et lokalt kredsmandat, hvilket kræver over 12 procent af stemmerne i en storkreds. Dette lykkedes langt fra. Det tyder heller ikke på, at de kommer ind i kommunalbestyrelser.
Det typiske mønster er, at de har taget stemmer fra Socialdemokraterna og Vänsterpartiet. Så onde tunger kan hævde, at Nyans’ kampagne i storbyernes forstæder har medvirket til, at Sverigedemokraterna kommer helt tæt på magten.
Lov og orden-valget?
Udlændingepolitikken prægede i høj grad debatten op til valget, selvfølgelig præget af de mange voldsomme skudepisoder de seneste år. Alle vil banderne til livs, mange inspireret af de danske bandepakker.
Debatten om lov og orden har været stærkt medvirkende til højresidens gode valg. Over hele landet var fremgangen for de borgerlige 0,6 procentpoint. Det er dog værd at bemærke, at i de byer, hvor der faktisk har været skyderier i år, gik det ikke så godt for højrepartierne. I Malmö gik alle fire borgerlige partier tilbage, samlet tilbagegang 3,8 procentpoint.
I Göteborg gik Sverigedemokraterna frem, de andre tilbage, samlet borgerlig tilbagegang 2,8 procentpoint. Også i Stockholm gik Sverigedemokraterna frem, de andre tilbage, hvilket gav en samlet borgerlig tilbagegang 5,0 procentpoint. De to andre byer med skyderier, Örebro og Eskilstuna havde en borgerlig fremgang svarende til landsresultatet. Men altså ikke bedre.
Det kan forbavse ud fra et dansk blik på nabolandet. Men man kan nok have en tendens til at glemme, at der også var voldsomme bandeopgør for fire år siden, og at temaet kriminalitet og udlændinge har fyldt godt i den svenske debat i en årrække.
Sundhed i top
Det svenske analyseinstitut Novus gennemfører konstant målinger, som vi også kender herhjemme, om, hvilke emner der optager vælgerne. Her ligger lov og orden på en andenplads med 54 procent (de adspurgte kan svare på lige så mange emner, de vil). Men det var allerede på 50 procent for fire år siden. Ikke nogen markant stigning, faktisk er interessen for lov og orden faldet gennem det seneste år. Indvandring og integration er til gengæld faldet fra 56 procent til 47 procent i løbet af de fire år.
For vælgerne er sundhed fortsat det vigtigste. Den væsentligste ændring siden 2018 er dog energipolitikken, som optog 13 procent af vælgerne i 2018 og nu står til hele 48 procent. Så måske er det snarere de borgerliges klare fælles markering af ønsket om at etablere flere atomkraftværker, som har givet den vælgermæssige fremgang?
Forsvarspolitik – fra 17 til 23 procent – er det andet emne, som er vokset væsentligt i vælgernes bevidsthed. Til gengæld er ældreområdet faldet betragteligt.
Sundhedspartier i regionerne
Ligesom i Danmark har regionerne ansvaret for sundhedspolitikken. Det har givet en række lokale regionale partier med fokus på sundhedspolitik, typisk kaldt Sjukvårdspartiet eller som i Jönköping Bevara akutsjukhusen. I syv af Sveriges 21 regionstyrer finder man sådanne sygehuspartier. Denne gang størst i Västernorrland med 19 procent af stemmerne. Ved valget i 2018 toppede man i Norrbotten, hvor lokallisten opnåede 35 procent af stemmerne, her fik man til gengæld en tilbagegang på hele 27 procent (!) ved dette valg.
Valgresultatet giver i sig selv kun anledning til ganske få skifter i regionerne, selv om forhandlinger og personprofiler i de kommende uger kan give overraskende ændringer. Helt som ved lokale valg i Danmark.
Sverigedemokraterna
2022-valget blev ubetinget den store succes for Sverigedemokraterna, som kom over 20 procent og blev det næststørste parti efter Socialdemokraterna.
Sverigedemokraterna er ikke nær så godt funderede i det regionale som landspolitisk. Fremgangen er på niveau med den landspolitiske, men typisk er stemmeandelen 5-8 procentpoint lavere regionalt. Desto sydligere, jo stærkere står Sverigedemokraterna.
Ved riksdagsvalget topper Sverigedemokraterna i det nordøstlige Skåne med 32,3 procent af stemmerne. I Skåne uden for Malmö blev Sverigedemokraterna faktisk det største parti. Svagest står partiet i selve Stockholm med 10,7 procent af stemmerne. Der er to parallelle mønstre i tilslutningen til Sverigedemokraterna. Desto sydligere, jo flere stemmer får de. Desto mindre urbaniseret, jo stærkere står de. Analyser tyder desuden på, at partiet har bedre fat om LO-arbejdere og små selvstændige.
De kommende uger vil vise, om partiet får magt som det har agt.
Hvordan det går for de 671 Anders’er, de 727 Anna’er og alle de andre kandidater, må vi vente og se. I alt bliver der valgt 14.673 medlemmer af Riksdag, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Valgresultatet (det foreløbige):
Socialdemokraterna 30,3 % (+2,0)
Sverigedemokraterna 20,5% (+3,1)
Moderaterna 19,1% (-0,7)
Centerpartiet 6,7% (-1,9)
Vänsterpartiet 6,7% (-1,3)
Kristdemokraterna 5,3% (-1,0)
Miljöpartiet de gröna 5,1% (+0,7)
Liberalerna 4,6% (-0,9)
Øvrige 1,5% (uændret)
Den 26. september samles den nyvalgte svenske Riksdag. Her skal de først vælge talman (formand) og dernæst stemme om statsminister. Hvis forhandlingerne ikke allerede er afsluttet, og der allerede på dette tidspunkt er flertal for en ny statsminister, kan Magdalena Anderssons S-regering blive siddende som forretningsministerium, indtil forhandlingerne er afsluttet.
Læs mere om valget i Sverige i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
