TRUMP DAG 1 // ANALYSE – USA’s indkommende præsident, Donald J. Trump, har travlt mandag. Efter indsættelsen, talen og en hyldest i Capital One Arena vil han underskrive en bunke dekreter for at ”omgøre alle Joe Bidens tåbelige beslutninger”. Annegrethe Rasmussen ser nærmere på den første dag i Trumps Amerika, hvor den danske regering venter nervøst på, om ordet ”Grønland” vil optræde i talen eller ej.
WASHINGTON, D.C. – Det er svært at give et retvisende indtryk af stemningen i USA’s iskolde, delvist tilsneede og forblæste hovedstad på dagen for det historiske comeback, som indsættelsen af Donald J. Trump i jobbet som USA’s 47. præsident er.
Ikke mange troede tilbage i 2021, at Trump ville komme tilbage efter nederlaget, men nu tager han magten igen i en helt ny turbo-udgave. Og det kan mærkes.
Selvtilliden er høj, og Donald Trump vil ud over stepperne. Han vil vise sin base, at han holder, hvad han lover, og han har intet at vinde ved at trække den proces ud
Især blandt de tilrejsende MAGA-republikanere, der er kommet til hovedstaden for at fejre deres eget Comeback Kid. Stemningen er euforisk og selvsikkert optimistisk. Man er i den grad bevidst om, at Trump 2.0 er en helt anderledes velforberedt politiker, end han var i januar 2017.
Der bliver handlet fra dag ét
”Der vil blive handlet fra dag ét. Der er ikke en eneste Deep State Representative tilbage, og der kommer ikke nogen ind i The Trump Orbit,” lyder det med eftertryk fra en efter eget udsagn kommende staffer i Department of Homeland Security, som POV’s korrespondent talte med lørdag aften, men som ikke ville citeres med navn, fordi hun ikke havde tilladelse til at udtale sig til medierne om Trumps planer.
Fra dem, der godt vil citeres, er budskabet dog tæt på det samme. ”Selvtilliden er høj, og Donald Trump vil ud over stepperne. Han vil vise sin base, at han holder, hvad han lover, og han har intet at vinde ved at trække den proces ud,” lød det søndag fra Katie Frost, der er republikansk konsulent og p.t. forkvinde for the 3rd District GAGOP (det republikanske parti i Georgia).
Med republikansk flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet ser det lovgivningsmæssige landskab umiddelbart gunstigt ud for Trumps dagsorden
Blandt Washingtons nuværende indbyggere er chokket over valgnederlaget omvendt mærkbart og deler byen i tre dele: de vrede, de sørgende og dem, der allerede er trukket i arbejdstøjet for at vinde midtvejsvalget til næste år.
Hovedstaden er en demokratisk højborg, og de republikanere, der bor her, er den ellers stort set forsvundne moderate fløj i partiet. Søndag holdt Trump et Pre-Inauguration Victory Rally i Capital One Arena, hvor han tog forsmag på mandagens festligheder.
Trump: ”Mandag lukker vi døren til fire års nedtur for USA”
”Tomorrow, at noon, the curtain closes on four long years of American decline, and we begin a brand new day of American strength and prosperity, dignity and pride,” lød det.
Den indkommende præsident lovede, at han ville handle med, som han sagde: ”historic speed and a blitz of executive action” ved at underskrive hundredvis af præsidentielle direktiver, de såkaldte executive orders for at trække ”every radical and foolish executive order of the Biden administration” tilbage. Og som han tilføjede: ”Det bliver rigtig sjovt for jer at følge med på TV.”
Allerede i de første timer efter tiltrædelsen vil der komme dekreter om alt fra immigration, energi, klima, TikTok og benådninger af visse af de fængslede og dømte fra Stormen mod Kongressen den 6. januar 2021 – The J6 Hostages, som Trump kalder dem, selvom de fængslede selvsagt ikke er gidsler.
Vejen til at opfylde valgløfterne vil blive mødt med juridiske, politiske og bureaukratiske udfordringer
Flere af Trumps familiemedlemmer og nære allierede som Stephen Miller og Elon Musk talte også. For ikke-Trump-vante danskere er det muligvis instruktivt at se hele baduljen nedenfor, eftersom det er meget langt væk fra politiske møder i Danmark. Især de mere religiøse og musiske indslag udgør et ægte antropologisk studium udi en bestemt del af USA’s kultur:
Men lad os se nærmere på den politiske kontekst for, hvad man traditionelt taler om som ”de første 100 dage”. Hvad kunne komme til at ske – hvad er sandsynligt, og hvad kunne henholdsvis speede processen op eller sætte tempoet ned?
Med republikansk flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet ser det lovgivningsmæssige landskab umiddelbart gunstigt ud for Trumps dagsorden. Men vejen til at opfylde valgløfterne vil samtidig blive mødt med juridiske, politiske og bureaukratiske udfordringer.
Tilbagerulning af Biden-æraens politikker
Trump vil trække en række højtprofilerede politikker implementeret af Bidens regering tilbage øjeblikkeligt. Øverst på listen står grønne love om klimaændringer, immigration og arbejdsregler. Trump har bebudet, at han trækker USA ud af alle internationale klimaaftaler og vil ophæve føderale mandater, der fremmer initiativer for ren energi. Alle tilskud til vindenergi, som Trump er personlig indædt modstander af, stoppes.
- Immigrationspolitik
Ulovlig immigration var en hjørnesten i Trumps kampagne. På dag ét agter han at ”launch the largest deportation process in American History”. Han vil også starte en ændring, som mange mener er forfatningsstridig, og som helt sikkert vil ende i Højesteret, nemlig en afskaffelse af ”birth right citizenship” (at man automatisk bliver amerikansk statsborger, når man er født i USA). Han vil også prompte genindføre sin regerings tidligere grænsepolitikker, herunder loven om ”Remain in Mexico”-programmet og stoppe de nuværende regler om ”road to citizenship” for udokumenterede immigranter. - Økonomiske tiltag
Trump vil udstede en række direktiver, der målretter reguleringer, han anser som belastende for virksomheder. Dette kunne indebære tilbagerulning af miljø- og finansielle reguleringer eller implementering af mere gunstige skattepolitikker. - Sundhedspolitik
Selvom det er mere komplekst både juridisk og lovgivningsmæssigt, kunne Trump tage umiddelbare skridt til at svække elementer af Obamas sundhedsreform, the Affordable Care Act (ACA), gennem et direktiv. Dette kunne inkludere en lempelse af de føderale retningslinjer for Medicaid (sundhedsydelser for de fattigste amerikanere). - Personaleskift og administrative ændringer
Trumps regering agter at udpege loyale tilhængere til nøglepositioner i centraladministrationen, især i styrelser og agenturer, hvor han ønsker at nedbryde eller helt fjerne den eksisterende rammelovgivning. Mange regner med en række udskiftninger af topchefer i fx USA’s miljøstyrelse Environmental Protection Agency (EPA), i undervisningsministeriet, i udenrigsministeriet samt i en række efterretningstjenester og i FBI.
Lovgivningsdagsorden
Med et republikansk, omend spinkelt, flertal i Kongressen ser Trumps lovgivningsmuligheder lovende ud. Følgende nøgleområder vil dog kræve en betydelig evne til at manøvrere strategisk:
- Skattereform
Trumps løfte om at gennemføre omfattende skattelettelser for enkeltpersoner og virksomheder stemmer overens med Det Republikanske Partis prioriteter. Lovgivning på dette område vil sandsynligvis blive vedtaget hurtigt, selvom der kan opstå debat om størrelsen og omfanget af lettelserne. - Infrastrukturplan
En stor infrastrukturpakke var et tilbagevendende tema i Trumps kampagne. Selvom der er bred opbakning til forbedring af USA’s infrastruktur, kan finansieringsmekanismer skabe partipolitiske uenigheder. Republikanerne er fortsat skeptiske over for statens betydelige underskud, mens Demokraterne vil forsøge at presse på for klimafokuserede bestemmelser. - Immigrationslovgivning
At få vedtaget nye udlændinge- og immigrationslove vil være afgørende for Trump. Ud over de ovennævnte dekreter skal der på længere sigt også laves love om regulering af den lovlige immigration samt en ny finansiering af yderligere grænsemursbyggeri Det sidste vil medføre juridisk granskning og kunne støde på mulig modstand fra moderate republikanere, især i Senatet og i Trumps egen donorkreds i erhvervslivet, hvor det er nødvendigt med immigration for at opfylde et betydeligt behov for arbejdskraft. - Sundhedsreform
At ophæve og erstatte ACA/Obamacare er og forbliver en prioritet for Trump. Men der skal vedtages en ny lov, eftersom ACA er den gældende sundhedslov. Og selvom Republikanerne kontrollerer Kongressen, kan uenigheder inden for partiet nemt forsinke projektet. At balancere konservative krav om en frimarkedsorienteret tilgang med vælgernes bekymringer om at miste deres sundhedsdækning vil udgøre en betydelig udfordring. Samtidig kan Trump & Co. ikke automatisk regne med opbakning fra den magtfulde farmaceutiske industri eller forsikringsbranchen, der groft sagt er tilfredse med loven, som den ser ud nu.
Juridiske og bureaukratiske udfordringer
Selvom Trumps udøvende beføjelser som præsident er omfattende, er de ikke ubegrænsede. Mange af hans forventede handlinger vil sandsynligvis stå over for juridiske udfordringer. For eksempel:
- Miljøreguleringer: Ethvert forsøg på at tilbagerulle Biden-æraens miljøbeskyttelse vil kunne møde sagsanlæg fra miljøgrupper og stater, hvilket vil forsinke implementeringen. Karriereembedsmænd i flere agenturer kan forsinke implementeringen af kontroversielle politikker (hvilket også gælder for andre lovområder).
- Immigrationsdomme: Domstole kan gribe ind i Trumps forsøg på at genoplive kontroversielle immigrationspolitikker med henvisning til forfatningen. Føderale dommere kan udstede forbud mod bekendtgørelser, der vurderes som ulovlige.
- Sundhedsændringer: Handlinger, der påvirker ACA, vil sandsynligvis fremkalde retssager fra interesseorganisationer og demokratisk ledede stater.
- Bureaukratiske reguleringsprocesser, inklusive obligatoriske offentlige høringer, kan forhale regelændringer.
Politiske udfordringer
Selvom Republikanerne har flertal i Kongressen, kan Trumps dagsorden også møde politisk modstand, især i Senatet.
- Moderate republikanere: Nogle moderate republikanere vil være modstandere af alt for drastiske tiltag, særlig inden for immigration og sundhed. Midtvejsvalget er i 2026, og Trumps mest radikale politikker kunne få den offentlige mening – læs svingvælgere en masse – til at vende vælgere fra svingkredse mod republikanske kandidater. Hvis det sker, vil republikanske lovgivere ikke tøve med at distancere sig fra Trump for at beskytte deres egen politiske fremtid.
Der er også en stærk, moderat pro-Nato-fraktion af udenrigs- og sikkerhedspolitiske traditionalister i Senatet, der både bekymrer sig om Ukraine og om europæiske allierede. Det er dem, Danmark skal håbe på, når det gælder striden om Grønland. - Demokratisk modstand: Selvom Demokraterne er i mindretal, kan de bruge procedureværktøjer til at forsinke lovgivning. Udnyttelse af regler i Senatet kan forsinke eller udvande Trumps forslag.
Internationale relationer
Slutteligt lidt om Trumps udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Den nytiltrådte præsident vil fokusere langt mere på bilaterale handelsaftaler, genforhandling af eksisterende aftaler og en mere transaktionspræget tilgang til alliancer. Tidlige handlinger kunne inkludere tilbagetrækning fra internationale forpligtelser eller indførelse af toldsatser, hvilket selvsagt vil belaste forholdet til USA’s allierede.
Lige nu fylder våbenhvilen i Gaza alt i USA’s medier. Og derudover er det altid indenrigspolitik, som fylder i amerikanske valg – også lige efter de er overstået. Trump tager til Los Angeles fredag for at se de omfattende og katastrofale skader efter brandene i Californien.
Sætningen om, at ”hvis Grønland nævnes i indsættelsestalen, er vi på spanden” nævnes igen og igen
Med andre ord vil prisstigninger, sundhed og immigration altid fylde mere end Ukraine, Grønland, Panama, Mexico og Canada for nu at nævne nogle områder, der dels er flittigt diskuteret i danske medier, dels – hvad angår Grønland – har fremkaldt dyb bekymring i den danske regering.
Sætningen om, at ”hvis Grønland nævnes i indsættelsestalen, er vi på spanden” nævnes igen og igen uden for referat, uanset at regeringen ifølge diplomatiske kilder har modtaget stor forståelse og opbakning fra kernelande i EU.
Så ingen tvivl om, at der er skruet op for lyden på skærmene i København.
Om Trump kan ende som en langsigtet succes vil afhænge af hans evne til at navigere i samspillet mellem hans betydelige ambitioner og de institutionelle checks and balances, der definerer det amerikanske demokrati. De første 100 dage vil give et første glimt af, om den 47. præsident kan omsætte sine valgløfter til varige politiske resultater.
Hvis du vil læse mere om USA, kan du med fordel følge POV’s USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her