USA // KOMMENTAR – Hvis den amerikanske regering gør alvor af at adskille Grønland og Danmark, kan det ende som både en ydmygelse af os som land og kaste Nato ud i en uoverskuelig situation. Men på et helt nært, menneskeligt plan giver det også anledning til en del spørgsmål, siger Jacob Rosendal, der peger på udfordringerne ved at skære alt amerikansk ud af en dansk dagligdag.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg er årgang 71. Dermed er jeg vokset op med at se Hill Street Blues, Rocky, Godfather, Grease, Twin Peaks, Forrest Gump og mange, mange andre visuelle historier.
Jeg har læst Paul Auster, Raymond Carver og Richard Ford. Hørt Dylan, Nirvana, Tracy Chapman og Dolly Parton – ja, soundtracket til mit liv er i udpræget grad amerikansk. Denne tekst skrives i Microsoft-programmet Word, og som mange andre er jeg dagligt på Facebook, LinkedIn og andre sociale medier.
Nu frygter hun, der er 100 procent amerikaner, at blive taget af ICE
Indimellem ser jeg selvfølgelig bl.a. Netflix. Selv mine løbesko er et US-produkt. Jeg er i øvrigt langt, langt fra at være den eneste, der har sådan et liv.
Ét enkelt besøg – men hvilket besøg!
Godt nok har jeg kun været i staterne, som man siger, en enkelt gang. Et besøg hos et vennepar i New York i efteråret 2000. Det var en fantastisk oplevelse – Central Park, gaderne, stemningen. Jeg var vild med det og følte, at jeg kendte det hele i forvejen. New York var også lidt min by, tænkte jeg, dum som jeg var.
I slutningen af december var venneparret fra dengang i Danmark. Vi har holdt kontakt og fulgt med i, hvordan et dansk-amerikansk (demokratisk-orienteret) par oplevede udviklingen. Vi spiste middag, og min kone og jeg hørte rystede på deres beretninger.
Min indre amerikaner er imploderet godt og grundigt. Måske for altid
En lille, men også dybt ubehagelig ting, er, at vores veninde er begyndt at tage sit pas med overalt. Også i sit helt almindelige, daglige liv i og omkring Philadelphia. Hun er født på Staten Island, men af forældre, der er emigreret fra Ecuador. Så hun ser sydamerikansk ud.
Og nu frygter hun, der er 100 procent amerikaner, at blive taget af ICE. Hun kan ikke blive deporteret, men der er historier om folk, som er blevet tilbageholdt i næsten en måned. Bare fordi.
Smell the coffee
USA har på mange måder formet mig. Mine værdier og verdensbillede er præget af Hollywood og forskellige former for amerikanske tilgange til livet. Med et udtryk, der både er diffust og præcist taler man om soft power. Den enormt kraftfulde, kulturelle påvirkning fra USA og ud over hele verden.
En af de figurer, der er særlig væsentlig, er eneren, som gør det rigtige. Om det er i form af Charlie Chaplin eller Clint Eastwood, er mindre væsentligt i denne sammenhæng. Men hold kæft, hvor forekommer hele den mytologisering af stålsathed og ubestikkelighed anderledes nu.
På det punkt, og en lang række andre, er der jo ingen tvivl: Min indre amerikaner er imploderet godt og grundigt. Måske for altid.
Wake up and smell the coffee, kan jeg næsten høre, at man råber fra Mellemøsten og Latinamerika. Hvor man er vant til at blive behandlet hårdhændet af amerikanerne.
Vi europæere har længe regnet med transatlantisk venskab og en slags ligeværdighed. Det gælder ikke mere. Måske har det hele tiden været en illusion. Vi har i hvert fald sovet Tornerose-søvn. Eller hvad?
De ikke-amerikanske alternativer findes
Jeg er givetvis ikke den eneste, der har stillet sig selv disse spørgsmål på baggrund af den udvikling, der er sket gennem måneder, men især her i begyndelsen af januar 2026. USA fylder ubegribeligt meget i et moderne, vestligt liv.
Når man står midt i noget, der muligvis kan ændre historien, og rækker videre end forholdet mellem et lille nordeuropæisk land, Grønland og de mægtige Forenede Stater, er det dog vanskeligt at bevare overblikket og holde hovedet koldt.
Det føles underligt, nærmest naturstridigt, men også som en lille fuckfinger til alt amerikansk
Naturligvis drejer de fleste af disse problematikker sig om det nuværende præsidentskab, men den erkendelse hjælper egentlig ikke. Så jeg spørger altså, om man med bare en vis værdighed kan fortsætte med at leve så amerikaniseret en tilværelse? Som millioner (milliarder?) af mennesker over hele kloden gør – uden at skænke det mange tanker.
Forleden downloadede jeg et europæisk AI-chat-alternativ til ChatGPT, Gemini m.fl. Den er faktisk fransk, og jeg har været en smule skeptisk. Nu tror jeg dog, at jeg vil indlede en dialog med Le Chat om dette emne. Det føles underligt, nærmest naturstridigt, men også som en lille fuckfinger til alt amerikansk.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og