USA // POLITISK ANALYSE – Onsdag mødes kandidaterne til posten som Republikanernes præsidentkandidat i 2024. Der er 7 deltagere, og ingen af dem hedder Donald Trump. For favoritten til posten – der lige har tabt en kæmpe sag om svindel i New York – mener slet ikke, at debatten er nødvendig. Trump er nemlig foran sine rivaler i meningsmålingerne med imponerende 40 procentpoint. Til gengæld er der en blodig kamp i gang om andenpladsen – og retten til at udfordre Trump på de indre linjer, fortæller Annegrethe Rasmussen fra USA’s hovedstad.
WASHINGTON, D.C. – Floridas guvernør Ron DeSantis, forretningsmand Vivek Ramaswamy, tidligere FN-ambassadør Nikki Haley, tidligere vicepræsident Mike Pence, tidligere guvernør i New Jersey, Chris Christie, senator for South Carolina Tim Scott og guvernør i North Dakota, Doug Burgum.
Det er navnene på de syv republikanske præsidentkandidater, som har kvalificeret sig til den anden republikanske præsidentdebat 27. september i Ronald Reagan Presidential Library i byen Simi Valley, Californien – udover Donald Trump, der har valgt ikke at deltage.
Denne gang tager Trump på besøg hos de strejkende autoarbejdere i Detroit – en populær destination, hvis man kæmper om de hvide arbejderstemmer
Den tidligere præsident fører stort i kampen om at blive partiets kandidat ved præsidentvalget til næste år, og han har derfor kun noget at tabe – ikke at vinde – ved at deltage, er ræsonnementet.
Mens de andre snakker, taler Trump til de strejkende bilarbejdere i Detroit
I stedet planlægger den tidligere præsident – ligesom sidst, hvor han lod sig interviewe af Tucker Carlson på X (Twitter), samtidig med at den første interne republikanske præsidentdebat fandt sted i Milwaukee – sit eget medie-modangreb, og igen bliver det i prime time.
Denne gang tager Trump på besøg hos de strejkende autoarbejdere i Detroit – en populær destination, hvis man kæmper om de hvide arbejderstemmer.
Præsident Biden optrådte også i Detroit i denne uge, nemlig tirsdag, hvor han som den første præsident nogensinde, tilsluttede sig the picket line, altså solidariserede sig med de strejkende bilindustri-arbejdere, der forlanger 40 % i lønforhøjelser, efter deres løn og arbejdsvilkår blev kraftigt forringet i årene efter finanskrisen i 2008.
Ved talen i Michigan agter Trump også at erklære sin støtte til de strejkende for, som en talsmand udtrykte det mandag aften, “at sørge for at sikre, at amerikanske jo beskyttes”.
I Det Republikanske Partis hovedkvarter (RNC), hvor man har gennemtvunget det såkaldte “loyalitetsløfte” af de 7 deltagende (nemlig at de vil acceptere den person, som i sidste ende bliver valgt som partiets kandidat), er der lige dele vrede og opgivenhed over den tidligere præsident, der hverken agter at rette sig efter hovedbestyrelsen eller at love at føre kampagne for eller støtte en anden kandidat end sig selv.
Trump har nægtet at skrive under og har åbenlyst leget med – eller truet med alt efter, hvordan man ser på sagen – at stille op som uafhængig kandidat, hvis han ikke får det med Republikanerne, som han ønsker det.
Trump er den eneste republikanske kandidat, som Biden formentlig kan slå … Alle de andre republikanere vinder nemt over den aldrende og ret upopulære præsident. Så set med danske briller er det lidt af en gåde, hvorfor de republikanske vælgere ser ud til at ville udstyre partiet med en kandidat, der er i fare for at tabe igen
Kravene for at deltage debatten har været:
- mindst 50.000 unikke donorer, herunder mindst 200 donorer fra hver af 20 stater eller territorier
- mindst 3 % støtte i to godkendte nationale undersøgelser eller i én national meningsmåling og to meningsmålinger fra de såkaldte “tidlige primærvalgsstater”
- at underskrive det ovenfor nævnte loyalitetsløfte, som det er formuleret af RNC
Kampen om andenpladsen
Med Trumps enorme forspring er det, som kommentatorerne har valgt at kalde “kampen om andenpladsen”, taget til. Ikke fordi det i sidste ende er interessant i sig selv – for der kan som bekendt kun være en enkelt vinder. Men fordi det står klart for alle – uanset hvad man mener om Donald Trump – at det udelukkende vil være muligt at nedkæmpe hans føring, hvis der blot er én modkandidat og ikke, som i 2016, et broget felt, der blot splitter modstanden mod ham.
Senest er DeSantis blevet kritiseret af Trump for at underskrive et forbud mod abort efter seks uger. “Det er en frygtelig fejltagelse,” lød det fra Trump
Reelt er der lige nu kun fire kandidater, der bejler til den titel, så lad os se nærmere på dem:
Ron DeSantis, Floridas guvernør, blev betragtet som Trumps hovedrival i kampen om nomineringen igennem hele foråret. Der var endda nogle få målinger, hvor sejrherren fra midtvejsvalget i 2022 havde overhalet den tidligere præsident.
Det er imidlertid helt slut med at være både vælger- og mediedarling. DeSantis (44) har blødt donorer til Trump på det sidste; hans stilling i meningsmålingerne er faldet brat, ligesom han er blevet skarpt kritiseret for at være både “klodset” og “ufolkelig”. Politisk er han især blevet skoset for kun at fokusere på de identitets- eller værdipolitiske culture wars, som amerikanerne kalder dem, altså emner som køn (LBGTQ+), abort og race. Det er populære emner på højrefløjen, men samtidig der, hvor partiet har størst risiko for at støde moderate midtervælgere fra sig.
Senest er DeSantis blevet kritiseret af Trump for at underskrive et forbud mod abort efter seks uger. “Det er en frygtelig fejltagelse,” lød det fra Trump, der har bemærket sig, at Republikanerne i løbet af det sidste år har tabt samtlige folkeafstemninger om den fri abort – også i dybt konservative stater.
Haley er den eneste kvindelige kandidat, og hun bliver stort set aldrig kritiseret af Trump, hvilket har ført til vedvarende rygter i Washington om, at hun vil få tilbudt posten som vicepræsident, hvis Trump vinder nomineringen
Ikke desto mindre blev guvernøren genvalgt med et kæmpe flertal i Sunshine State sidste år med 20 procentpoints forspring, og han ligger stadig normalt på andenpladsen, bare langt under Trump, i nationale meningsmålinger, som man kan se her, hvor guvernøren har tilslutning fra 13,9 % af vælgerne.
Nikki Haley er tidligere guvernør i South Carolina og var USA’s FN-ambassadør under Trump. Hun er en af de særdeles få, der sagde op undervejs uden at blive upopulær i Det Hvide Hus.
Hun nyder også en anden særstilling: Hun er den eneste kvindelige kandidat, og hun bliver stort set aldrig kritiseret af Trump, hvilket har ført til vedvarende rygter i Washington om, at hun vil få tilbudt posten som vicepræsident, hvis Trump vinder nomineringen.
Haleys position blev forbedret i meningsmålingerne efter en markant præstation i den første præsidentdebat i august. Her argumenterede hun bl.a. for, at partiet måtte finde frem til “en national konsensus” i abortspørgsmålet.
Vivek Ramaswamy mener selv, at han er “en ung version af Trump”, som han er stor fan af
Hun angreb også sin rival Vivek Ramaswamys udenrigspolitiske linje, efter iværksætteren havde meldt sig som en varm fortaler for “America First” og bl.a. advokeret for et stop for støtten til Ukraine.
Det er både “farligt og naivt” lød det fra den fhv. FN-ambassadør, der er en klassisk “Ronald Reagan-republikaner”, når det gælder udenrigspolitikken. Hun er også en arg kritiker af både Rusland og Kina. Den præstation i den første debat førte til, at hun nu ligger på tredjepladsen i flere nationale meningsmålinger.
Den plads kæmper hun imidlertid om med den 38-årige Vivek Ramaswamy, som er biotech-iværksætter og særdeles populær på den yderste MAGA-højrefløj. Ramaswamy er superrig, super velformuleret og dertil både spontan og utraditionel.
Ikke mange vælgere havde hørt om den værdipolitiske kriger for et år siden – selv kalder han sig for “en ung version af Trump”, som han er stor fan af. Ramaswamy har skrevet den hårdtslående New York Times bestseller Woke, Inc., og han blev noget uventet den person, der kom mest i fokus for angreb under den første republikanske debat sidste måned, hvor hans rivaler både kritiserede hans manglende erfaring og hans udenrigspolitik.
Tidligere har han også fået en del opmærksomhed som hardliner, når det gælder immigration, og grundet udtalelser om terrorangrebene den 11. september, der ligger på grænsen til det konspirationsteoretiske.
Endelig er der Mike Pence, Trumps tidligere vicepræsident, der først og fremmest lider under, at Trump afskyer ham, og dermed er han dømt ude hos over halvdelen af partiets vælgere.
Den tidligere guvernør for staten Indiana er kendt for sin evangeliske tro og særdeles tætte bånd til den religiøse højrefløj. Han steg imidlertid en smule i meningsmålingerne efter den første debat, hvor han især diskuterede med Ramaswamy og forsvarede sin beslutning om at certificere resultatet af valget i 2020, som han i modsætning til sin gamle chef insisterer på ikke blev stjålet fra Trump.
Pence er blevet kaldt en typisk statsmand og enhver svigermors drøm, men han ligger fortsat milevidt fra Trump
Pence har ført en stille og stædig valgkamp, hvor han ufortrødent lover vælgerne at genoprette, hvad han kalder for “klassiske amerikanske værdier”. Pence er blevet kaldt en typisk statsmand og enhver svigermors drøm, men han ligger fortsat milevidt fra Trump – og fra den ombejlede andenplads – så det er ikke for meget sagt, at den religiøse politiker skal håbe på et ægte politisk mirakel, hvis han skal ende i slutspurten mod Trump.
Outsiderne og Trumps mange retssager
De 3 andre rivaler på scenen onsdag aften, Chris Christie (Trumps mest højlydte kritiker i det republikanske præsidentfelt, der derfor også blev buhet ud under den sidste debat, da han kritiserede den tidligere præsident), Tim Scott (den eneste sorte republikaner i Senatet) og Doug Burgum, levnes ingen reelle chancer i det republikanske kapløb.
Og de er derfor også alle udsat for et betydeligt pres fra den aktive moderate del af partiet, som ofte kaldes The Never Trumpers, der lever et stille liv i medierne, men som er panisk angste for, at der ikke kommer en modkandidat i tide, som kan samle partiet om en anden kandidat end Trump, der p.t. er anklaget for over 90 kriminelle forhold, og som skal i retten igen i næste uge.
Det kan undre, at Demokraterne ikke gør oprør mod deres egen præsidentkandidat, der konsekvent vurderes til at være for gammel til posten, når vælgerne bliver spurgt
Ingen af retssagerne har indtil videre ført til noget markant fald i meningsmålingerne for den tidligere præsident, der dog næppe kunne holde til at blive dømt for a federal crime. Derfor går hans advokater også benhårdt efter at forhale retssagerne, så de kan blive overhalet af valgkampen – og helst valgresultatet.
For Demokraterne forholder det sig faktisk på samme måde, i den forstand, at Trump er den eneste republikanske kandidat, som Biden formentlig kan slå – hvis man tror meningsmålingerne. Alle de andre republikanere vinder nemt over den aldrende og ret upopulære præsident. Så set med danske briller er det lidt af en gåde, hvorfor de republikanske vælgere ser ud til at ville udstyre partiet med en kandidat, der er i fare for at tabe igen, når flere andre vil kunne vinde langt nemmere og således føre partiet tilbage til magten i Det Hvide Hus.
Nøjagtig ligesom det godt kan undre, at demokraterne ikke gør oprør mod deres egen præsidentkandidat, der konsekvent vurderes til at være for gammel til posten, når vælgerne bliver spurgt.
Begge dele fortæller sin egen – triste – historie om en vis magtesløshed blandt de amerikanske vælgere og om en altoverskyggende dysfunktionalitet, som hærger i begge de to store partier, der uanset klager herover sidder tungt på magten over det politiske system.
LÆS OGSÅ ANALYSEN EFTER DEBATTEN FRA ANNEGRETHE RASMUSSEN HER:
Onsdagens debat modereres af Fox News’ Stuart Varney og Dana Perino samt UNIVISION’s Ilia Calderón, løber af stabelen onsdag kl. 21 EST, som er klokken 03 dansk tid. Den kan følges live på adskillige sociale medier eller på YouTube.
Læs mere om amerikansk politik fra Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
