OPTAKT – Det er Super Bowl week. For flere og flere danskere er det noget, man glæder sig til. Asser Amdisen har fulgt NFL i 20 år og varmer her op til søndagens brag. Analysen holdes så objektiv, som det kan lade sig gøre, når man deler den udbredte foragt for New England Patriots, som skyldes, at de i manges øjne er nogle notoriske snydepelse.
Søndag 4. februar transmitteres, hvad arrangørerne selv kalder verdens største sportsbegivenhed, som ender med kåringen af verdens bedste hold i verdens største sport. At der er tale om en amerikansk sportsbegivenhed burde vel være tydeligt med den introduktion. Det drejer sig selvfølgelig om Super Bowl; højdepunktet i den amerikanske football-sæson, som slutter med mødet mellem New England Patriots og Philadelphia Eagles på Vikings stadion i Minneapolis.
En mager undskyldning
Jeg bliver her nødt til at komme med en tilståelse: Når man er en venstresnoet københavnerakademiker, så giver det ikke meget anerkendelse blandt vennerne at bruge søndag aften på at se en flok totalt gigantiske oppustede testosteron-bomber banke løs på hinanden, mens en passende mængde letpåklædte damer jubler og vifter med pompom’er på sidelinjen.
Jeg burde klart tage afstand fra den slags underlødig underholdning, men det gør jeg ikke. De sidste tyve år har jeg skyldigt svælget det i mig i store mængder. Det er en mager undskyldning, at det næsten er den eneste synd, som er tilbage i et liv, hvor både fredagsbarer, hverdagsdruk og de daglige tres Kings er afløst af afholdenhed, daglig motion og så mange grøntsager, at jeg nærmest skider vitaminpiller. Men det er den eneste undskyldning, jeg har.
Præsidenten for på Twitter og anbefalede fyringer af spillerne og vicepræsident Mike Pence dukkede op til en kamp – nok primært for at kunne forlade den i vrede, da han så den første spiller knæle
Søndag aften er kulminationen på sæsonen, hvor 32 hold bestående af unge mænd, som fysisk er noget helt specielt, har kæmpet som gale om de to pladser i sportens årlige finale. Over fire timers forrygende underholdning skal det afgøres, hvem der til slut hæver Lombardi-trofæet, som vinder af Super Bowl nummer 52.
Kaepernicks knælen
På forhånd havde man forventet en sæson, som ville stå i den politiske korrektheds tegn. Hovedstadsholdet Washington Redskins har igennem de sidste par år haft problemer med et voksende krav fra USAs oprindelige befolkning om, at ændre deres navn, som unægtelig er racistisk. Det er der bare ikke blevet talt meget om efter sæsonen kom i gang.
Det andet store spørgsmål, som man forventede ville dominere overskrifterne var spørgsmålet om hjernerystelser. Gennem de senere år er der kommet flere og flere overskrifter frem om afdøde NFL-spillere, hvis hjerner har taget massiv skade af de gentagne og aldrig behandlede hjernerystelser, som er en logisk konsekvens af en kontaktsport, hvor kæmpestore mænd har øvet sig et helt liv på at banke hinanden til plukfisk.
Sagen er ikke blevet mindre af, at filmen Concussion med Will Smith i hovedrollen har været en stor kommerciel succes og Michael Oher, hvis tidlige liv er skildret i filmen The blind side med blandt andre Sandra Bullock, inden sæsonen valgte at stoppe karrieren efter en serie hjernerystelser og neurologiske problemer. Men heller ikke det spørgsmål kom rigtigt til at sætte sit præg på sæsonen.
Selv de fattigste af spillerne i NFL tjener penge nok til at kunne undslippe slumkvarterne, men mange af spillerne bevarer dog en klar bevidsthed om, hvad de har forladt og hvor heldige de selv har været, så solidariteten og opmærksomheden er en måde at give noget tilbage til de kvarterer, de kom fra
Til gengæld har en konflikt mellem selveste Donald Trump og en spiller trukket de helt store overskrifter. Colin Kaepernick, som var quarterback for San Fransisco 49ers og tidligere har spillet dette hold i Super Bowl, kunne i perioden mellem sæsonerne ikke få sig en ny kontrakt. Kaepernick havde i sidste sæson gjort sig bemærket ved under nationalsangen inden kampen at sætte sig på et knæ. Dette var et enormt debatemne på den anden side af dammen.
NFL er et patriotisk foretagende. Der spilles nationalsange, viftes med flag og hyldes soldater til nærmest, hver eneste kamp. Og det er ikke bare en nationalsang, hvor spillerne kan tænke på aftensmaden eller den forestående kamp. Der forventes indlevelse, smerte og dybe følelser – hver eneste uge.
Når så en farvet spiller sætter sig på et knæ og ikke engang lægger skjul på, at det skyldes, at han ønsker at protestere mod forskelsbehandlingen af farvede i USA, så skaber det dønninger – især når fænomenet, som det var tilfældet i årets sæson, spreder sig til alle holde og til dusinvis af spillere, hver eneste uge.
Præsidenten for på Twitter og anbefalede fyringer af spillerne og vicepræsident Mike Pence dukkede op til en kamp – nok primært for at kunne forlade den i vrede, da han så den første spiller knæle.
Spillerne kommer tit fra trange kår
For spillerne betyder denne symbolske markering ofte mere end man tror. Alle spillerne er millionærer og enkelte får kontrakter i milliardklassen, men de kender ofte også til livet på bunden af samfundet.
En professionel karriere er ofte en vej ud af fattigdom og marginalisering. Selv de fattigste af spillerne i NFL tjener penge nok til at kunne undslippe slumkvarterne, men mange af spillerne bevarer dog en klar bevidsthed om, hvad de har forladt og hvor heldige de selv har været, så solidariteten og opmærksomheden er en måde at give noget tilbage til de kvarterer, de kom fra.
Alt dette knæleri var ikke skønt at skue for ejerne af NFL. Amerikansk fodbold er ikke foreningsbaseret. Ligaen er et firma og klubberne er franchises som indehaves af gigantisk rige mennesker, som alle som en bakker op om Trump og hans banale patriotisme. En enkelt af dem, Woody Johnson fra New York Jets, bakkede endda så hårdt op, at han efter Trumps indsættelse som præsident blev udnævnt, som USA’s ambassadør i London.
Det seneste par måneder er der indgået en slags våbenhvile mellem knælere og ejere. Efter en uge hvor ejerne – om end noget lunkent – bakkede op om dele af spillernes protest, så har spillerne igen fået lagt ansigtet i passende lidende folder, hånden på brystet og kan igen lade en tåre falde, når den til lejligheden indkøbte skrigeballon lader nationalsange gjalde over stadion.
Kaepernick er for øvrigt stadig arbejdsløs – ham vil ingen røre.
Suveræne siden Bradys entre på holdet
Det er yderst tvivlsomt om nogen har tænkt sig at knæle til Super Bowl, men skulle det ske, vil det med garanti trække de helt store overskrifter og få præsidentens twitter til at gløde. Kampen er mellem to af de gamle store klubber i sporten, som begge har lange historier og en stærk fankultur.
Hovedrolleindehaveren, uanset hvem man holder med, vil være New England Patriots. Siden 2001, hvor de dukkede op ud af det blå, har klubben været den absolut dominerende klub i National Football League. Dengang startede det hele med, at en spiller fra Jets ramte quarterback Drew Bledsoes knæ og dermed skabte plads på banen til den unge og ikke særligt påskønnede reserve Tom Brady.
Triumviratet bestående af quarterback Tom Brady, træner Bill Belichick og Patriots ejer Robert Kraft har gået fra triumf til triumf siden, og ikke mindre en 5 gange har de kunne løfte Super Bowltrofæet efter sæsonen. Yderligere to gange har de været i en Super Bowl, hvor de dog begge gange tabte til Eli Manning og New York Giants.
Sidste års sejr i Super Bowl går over i historien på grund af det helt ekstreme comeback, hvor Brady førte sit hold fra en håbløs situation til sejr i kampens sidste quarter:
Rent resultatmæssigt er Patriots indsats de sidste 17 år i en klasse for sig selv. Ingen har været på samme niveau og faktisk har ingen har bare været i nærheden af det. Klubben har desuden en enorm fanskare af ekstremt dedikerede fans.
I USA, hvor det at være en vinder, er noget helt særligt er Patriots altid i top tre, når man oplister efter fan base. I Danmark faldt begyndelsen på Patriots storhedstid sammen med, at TV2 Zulu med Jimmy Bøjgaard og Claus Elming gjorde sporten rigtig populær Der er således altid enorme mængder Patriotsfans, hvor end man går.
Disse hører til sportens mest fanatiske og enhver kritik af holdet affejes med, at kritikerne er haters. Fansene har en selvforståelse som de modige forsvarere af ret og rimelighed, som forsvarer civilisationen mod en horde af uretfærdige journalister, urimelige kritikere og blinde fans fra andre hold.
Et utal af “gates”
Og kritik har der været. I 2007 blev det afsløret, at Patriots havde brugt ulovlige spionfilm til at skaffe sig en konkurrencefordel, den såkaldte Spygate og i 2015 blev Patriots superstjerne Tom Brady dømt for at have ændret lufttrykket i boldene for at opnå en fordel, hvilket blev kendt som Deflategate.
Spørger man Patriots eller deres fans, så betyder disse ting ingenting. Deres sejre kom fra deres kvaliteter og disse små fodfejl havde ingen konkurrencemæssig betydning, hvilket naturligvis så rejser spørgsmålet, hvorfor man så valgte at overtræde reglerne?
Sandheden er nok, at selv uden dette snyd, så ville Patriots have vundet meget. Man har sammenlignet Patriots med Lance Armstrong og hans mange Tour-sejre. Selv uden epo ville Armstrong have været en af verdens bedste cykelryttere og måske ville han have vundet lige så meget.
Uden snyd ville Patriots stadig være et af de bedste hold i ligaen og ville nok også have vundet turneringen flere gange. I sidste ende man ikke vide det og det kan i sidste ende aldrig afgøres, da man jo ikke kan gøre den slags om. Det ligger imidlertid fast, at Patriots er blevet dømt af ligaen for snyd ved alle deres første fire Super Bowls, men dog uden at få frataget titlerne.
Uanset om man så lægger sig op af holdets fanatiske tilhængere og mener, at det er lige meget eller om man tager resten af sportens synspunkt og fordømmer snyderiet, så betyder det, at Patriots ikke er specielt populære blandt de andre hold. Der fremsættes tit beskyldninger mod dem i forbindelse med spionage mod omklædningsrum, sabotage mod teknisk udstyr, bestikkelse af dommere mm. De fleste af beskyldningerne er nok bare paranoidt vrøvl, men det var de dokumenterede eksempler på snyd jo også, indtil de blev dokumenterede.
Patriots har et af ligaens bedste angreb. Quarterback Tom Brady slipper bolden ekstremt hurtigt og rasende præcist, og når hans recievere ikke er skadet, så kan holdet meget hurtigt producere rigtigt mange point. En af nøglerne til resultatet på søndag bliver Rob Gronkowsky, som er en tight end på størrelse med en vindmølle. Han har haft mange skader og måtte udgå, i Patriots sidste kamp inden Super Bowl med en hjernerystelse, men er han på banen, så er han en spiller som kan afgøre kampen.
Eagles bevægelige forsvar
Patriots modstandere er Philadelphia Eagles, som er et hold uden samme resultatliste. Holdets storhedstid ligger tilbage, før man opfandt Super Bowl, men holdet er et af de traditionelt stærke hold og også Eagles har en yderst dedikeret fanskare.
I forbindelse med kampene op til Super Bowl har der endda været slagsmål mellem holdets tilhængere og andre – et fænomen, som vel næppe ville have skabt overskrifter, hvis det havde handlet om europæisk fodbold, men i amerikansk fodbold ser man det næsten aldrig. Football er en familiesport.
Eagles har gennem hele sæsonen været et af ligaens dominerende hold. Deres styrke er et ekstremt bevægeligt forsvar, som passer glimrende til Patriots angreb. Den duel bliver rasende spændende.
Så jeg glæder mig til kampen. Som en loyal New York Jets supporter, så er Eagles et hold, som det er svært at holde med, men når modstanderen er the Evil Empire under ledelse af selveste Bellycheat og pretty boy Brady, så bliver det let at holde med ørnene
På angrebssiden draftede Eagles for få år siden et af de største talenter, som i nyere tid er kommet ind i ligaen. Den unge quarterback Carson Wentz har efter en lidt tøvende første sæson i løbet af denne sæson været ekstremt god. Han har også haft gode medspillere og især de to runningbacks er fremragende.
Desværre er Wentz skadet og rollen som quarterback er derfor taget af den noget ældre og mere rutinerede Nick Foles. Foles har været i NFL i mange år og ingen ved rigtigt, hvad man kan forvente. Når han spiller allerbedst er han blandt de bedste spillere i ligaen, men når han spiller dårligt, vil han nemt kunne afløses af Hans Bjerg-Petersens bedstemor.
Og der er jo lige det, at Patriots træner – Belichick – hører til spillets bedste, når det gælde om at gøre modstanderen dårlig. Hvilken udgave af Foles, som møder på søndag vides ikke endnu, men det bliver ret spændende og afgørende for kampens udfald.
Kampen bliver spillet natten mellem søndag og mandag – den starter 00.30 dansk tid og vil typisk vare mellem 4 og 5 timer. Normalt går kampene hurtigere, men der skal til Super Bowl være plads til flere reklamer en normalt.
Dertil kommer et vildt halvlegsshow, hvor Justin Timberlake skal optræde for første gang siden han i 2004 ved et forfærdeligt ”uheld” kom til at flå tøjet af Janet Jackson, så man kunne se hendes ene brystvorte, hvilket naturligvis nu kendes som Nipplegate. Igen en sag, som ikke giver den store omtale i Danmark, men som over there var det helt store det år.
Vi bliver manipuleret
At se Super Bowl er et ritual. Man skal spise amerikansk mad og obligatorisk kæmpe for at holde sig vågen, hvilket bliver sværere og sværere efterhånden, som det bliver tydeligere og tydeligere, at Patriots vinder igen. Rent sportsligt er Super Bowls gode, men det er ikke de bedste kampe.
Det, som gør dem så fantastiske, er mere det helt enorme apparat, som er omkring dem. Amerikanerne er jo store i slaget, men det show, som omgiver alle kampe og især det som omgiver Super Bowl er noget helt særligt. Man ved man bliver manipuleret, man kan se hvordan man bliver manipuleret, men det betyder intet – det er en helt fantastisk oplevelse.
Man kan selvfølgelig godt gå til Super Bowl på en objektiv og intellektuel maner. Men det har jeg ikke tænkt mig. Man skal holde med nogen, så bliver det hele voldsomt sjovere.
At se Super Bowl er et ritual. Man skal spise amerikansk mad og obligatorisk kæmpe for at holde sig vågen, hvilket bliver sværere og sværere efterhånden, som det bliver tydeligere og tydeligere, at Patriots vinder igen. Rent sportsligt er Super Bowls gode, men det er ikke de bedste kampe
Så jeg glæder mig til kampen. Som en loyal New York Jets supporter, så er Eagles et hold, som det er svært at holde med, men når modstanderen er the Evil Empire under ledelse af selveste Bellycheat og pretty boy Brady, så bliver det let at holde med ørnene.
Kampviljen er stor, energien på højdepunktet, maden bliver fantastisk og jeg kan allerede nu mærke den ubehagelige knude i maven, som sniger sig ind på mig i løbet af anden halvleg, når dommerne igen holder med Patriots og giver dem endnu en uretfærdig sejr.
For sådan ender det: Eagles spiller bedst og fører rimeligvis ved pausen, men så går det galt og Cheatriots vinder igen. Sådan plejer det i hvert fald at gå.
Men pyt – så er der kun et halvt år til næste sæson begynder. Og så vinder mine Jets igen og verden bliver et grønnere og smukkere sted at være.
Topfoto: Sidste gang Patriots og Eagles mødtes i Super Bowl, var for tolv år siden, hvor Patriots trak sig sejrrigt ud af opgøret. Foto: Edward L. Mennenga, Public Domain.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her