USA2024 // ANALYSE – Joe Bidens valgkamp er kommet op i gear. Han har mange flere penge end Trump, der p.t. har nok at gøre med at stille kaution til en kommende retssag. Til gengæld har han hele 3 fronter at kæmpe på, og han er fortsat bagud i meningsmålingerne, skriver Annegrethe Rasmussen fra den amerikanske hovedstad.
WASHINGTON, D.C. – Valgkampen er godt i gang i USA, efter at det i forrige uge stod klart, at valgkampen kommer til at stå mellem Joe Biden og Donald Trump. Alle andre kandidater er slået af banen.
Men omkampen fra 2020 er ikke populær. Alle målinger af den sag viser det samme: Et betydeligt flertal af vælgerne (i nogle målinger op mod 70 %) ville hellere se andre kandidater end den snart 78-årige Trump og den 81-årige Biden.
Og det faktum har ført til åbningen af en helt ny front, der især skader Demokraterne: stærke såkaldte third-party threats.
Problemet er størst for Biden, fordi Trump har en mere loyal “kernevælgerbase”
Der er ikke i sig selv noget nyt i “tredje partier”. Historisk har der altid været andre kandidater og det er en udbredt opfattelse – især blandt demokrater – at valget mellem AL Gore og George W. Bush i 2000 blev afgjort ikke af de to kandidater, men af den grønne kandidat Ralph Nader, der “stjal” rigeligt med stemmer fra venstrefløjsvælgere, og med andre ord fra Gore, til at denne tabte med ganske få hundrede stemmer til Bush.
I de sidste 20 år har ingen af de uafhængige kandidater for alvor truet de to store partiers kandidater, men sådan er det ikke i år.
Der er så udbredt en politikerlede – især blandt de yngste og mest venstreorienterede vælgere både grundet de to hovedkandidaters alder og pga. Bidens rolle i, hvad venstrefløjen ser som et folkemord i Gaza – at risikoen for, at disse vælgere enten bliver hjemme eller stemmer på enten det grønne partis Jill Stein eller på Cornel Wests Justice for All parti – groft sagt USA’s svar på Enhedslisten – er betydelig.
Derudover truer andre uafhængige kandidater også Biden, især Robert F. Kennedy Jr. (RFK) samt organisationen No Labels, der dog endnu ikke har besluttet sig for, om de stiller op eller ej.
Hvis de stiller op, skal de finde to kandidater, der er klar til et eksperiment: en demokrat og en republikaner, der sammen vil stille op til posten som hhv. vicepræsident og præsident. P.t. er No Labels godkendt til at stille op i 18 stater.
Biden har størst problemer med tredje partier
Men uanset hvordan man vender og drejer det, er problemet størst for Biden, fordi Trump har en mere loyal “kernevælgerbase”.
I 2016 vandt Trump 46 % af stemmerne, og “tredje partier” fik 6 %. I en svingstat som Wisconsin fik de Grønnes Jill Stein fx 31.000 stemmer, hvilket var langt flere stemmer, end hvad Trump vandt over Hillary Clinton med i den stat. Og valget endte som bekendt med, at Trump vandt.
I 2020 vandt Trump 47 % af stemmerne, men i det valg gik kun 2 % af stemmerne til tredje partier – og Trump tabte til Biden.
Nogle mener, at RFK, der i nogle nye målinger har været oppe på 12-13 % i tilslutning, også kan tage stemmer fra Trump, fordi RFK er en velkendt vaccineskeptiker og konspirationsteoretiker. Men det er et faktum, at selve efternavnet “Kennedy” er et velkendt “demokratisk brand”, og derudover fører RFK også kampagne på andre emner end vaccineskepsis, nemlig en særdeles venstreorienteret ønskeseddel proppet med grønne mærkesager og anti-corporate greed samt “ikke mere krig” i udenrigspolitikken, hvilket især tiltaler unge liberals under 35 år.
Til sammen kan denne tredelte udfordring bane vejen for en sejr til Trump
I en nøgle-svingstat som Georgia ligger RFK på 6 % af stemmerne ifølge gennemsnittet fra meningsmålingerne fra FiveThirtyEight (og Trump fører p.t. med 4-5 procentpoint over Biden). Og derfor er det demokratiske parti over hele USA da også gået i gang med systematiske forsøg på simpelthen at forhindre RFK i overhovedet at stille op (hvilket er meget anderledes i USA end i Danmark med forskellige regler fra stat til stat – pt. er RFK kun sikker på at være på stemmesedlen i én stat, nemlig Utah).
Med andre ord fører Biden p.t. valgkampagne på 3 fronter samtidig:
1. Mod Trump, hvor præsidenten p.t. er bagud i flere af de afgørende 6 svingstater, og hvor de afgørende emner handler om økonomien, immigrationspolitikken og kriminaliteten i storbyerne samt om retten til abort. Og her er det foreløbig kun det sidste punkt, som trækker i Demokraternes retning.
2. Mod politikerleden og de vrede unge vælgere, der vil se handling ift. Gaza, hvis de ikke skal forblive uncomitted og blive hjemme.
og
3. De mange tredje partier, der kan høste de proteststemmer på venstrefløjen, som Biden har brug for, hvis han skal vinde.
Trump har også problemer især med penge og med uafhængige vælgere
Til sammen kan denne tredelte udfordring bane vejen for en sejr til Trump – også selvom denne også har betydelige problemer både med uafhængige vælgere i forstæderne, hvor han p.t. kun høster 70-80 % af de republikanske stemmer i partiets primærvalg og med sin privatøkonomi, hvor fristen for at stille med en kaution på 464 millioner dollars i staten New York udløber fredag i denne uge.
Hvis Trump ikke hoster op med kautionen, og han har sagt, at han ikke kan stille med så meget, kan New Yorks Attorney General, Letitia James, i teorien begynde et tvangssalg af Trumps legendariske ejendomme i New York for at få pengene hjem.
Trump har også betydelige problemer på kampagnefronten, når det gælder penge og arbejdet med at skaffe flere donorer
Og som om det ikke var nok, så har Trump også betydelige problemer på kampagnefronten, når det gælder pengene og arbejdet med at skaffe flere donorer.
Wall Street Journal opsummererer de to kampagners økonomiske stilling således: “Biden’s campaign said it brought in more than $53 million in February, leaving it with more than $155 million on hand at the end of the month … Trump’s operation reported raising $39.3 million—with $74.4 million in the bank—across his campaign committee, the Republican National Committee, a super PAC and a leadership PAC, which has shelled out more than $53 million in legal-related expenses.”
Bidens såkaldte War Chest er lige nu på 130 millioner dollars, mens Trump blot har 30 millioner dollars på kistebunden. Ydermere har flere af Nikki Haleys donorer valgt at skifte side og støtte Joe Biden med penge i stedet for Trump.
Amerikanske medier fortæller også, at Trumps ellers legendariske evne til at kradse penge ind fra små bidragydere i egen base er begyndt at svigte efter 9 års uafbrudte opfordringer fra den tidligere præsident til støtterne om at betale. Trumps egne mega donors holder også p.t. lidt igen – selv med at støtte Det Republikanske Parti, fordi donorerne er bekymrede for, at deres penge ikke vil blive brugt til at føre kampagne for de republikanske kandidater, men til at betale Trumps advokatregninger.
Følg den amerikanske valgkamp ved vores korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
