SUND EFTER SYGDOM / / TRÆNING – Risikoen for kræft stiger i takt med alderen. Træning under og efter behandling har påviselig god effekt på muskelmasse og dermed forbedret livskvalitet. Journalisten Nils-Christian Nilson, bedre kendt som Nille, er et godt eksempel på, at det er muligt øge at sin muskelmasse og dermed livskvalitet, selv efter en operation for kræft i mavesækken.
Nille åbner døren iført træningstøj. I dagligstuen er der et stort sortiment af kettlebells og foam rolls. Træningssessionen er planlagt, så det passer ind i hans daglige spiserytme.
Opslag på Facebook om trænings- og testresultater vidner om Nilles fokus på fysisk træning, krydret med en god portion humor. Hans fysiske alder bliver fx målt til at være 15 år yngre end hans kronologiske alder.
”Jeg, 79 år, blev testet i dag og fik sygeplejersken til at opgive min alder til 60 år. Resultat: Apparatet max’ede igen ud og opgav min biologiske alder til 45. Næste gang prøver jeg sgu med 50 som alder og ser, om der igen ryger 15 år af :),” skriver Nille og bemærker, at han vil fortsætte med at squatte med sine 24 kilos kettlebells.
”Jeg skulle jo nødig blive ældre,” skriver han spøgefuldt.
Kræft i mavesækken
I maj måned 2022 blev Nille diagnosticeret med mavesækskræft. Han valgte at være helt åben om sin diagnose, prognose, operationer og genoptræning.
Forud for operationen fik han kemoterapi, og her tilbød hospitalet ham at deltage i et forskningsprojekt med målrettet styrketræning.
”Det, at jeg var med i det forsøg, var heldigt, for så trænede jeg i de ti uger, jeg var i den første kemo,” fortæller han.
Man kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er også at holde sig i gang under kemoen
Forskerne oplyste ham om, at han nok skulle forvente et muskeltab på 10-20 procent, men det kom ikke til at holde stik.
”Jeg øgede min muskelmassen med 0,5 procent, mens jeg var i kemo. Det lyder selvfølgelig ikke af meget, men jeg skulle jo have tabt muskelmasse.”
Projektet blev startskuddet til en ihærdig træningsindsats et par dage om ugen samt hos hans private fysioterapeut, som han kendte fra før kræftsygdommen.
Nille er ikke i tvivl om værdien af, at han ikke startede sin sygdomsperiode med at være fuldstændig svækket.
”Man kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er også at holde sig i gang under kemoen. Jeg har jo også kunnet se på kræftafdelingen og senere på organkirurgisk, at folk faldt fuldstændig sammen,” siger Nille.
”Nogle taber 40 procent, og det er jo så desværre dem, der har mindst at gøre med i forvejen,” siger han og tilføjer, at han føler sig ganske heldig ved at have en kræft, som kunne behandles uden spredning.
Da kemoterapien var overstået, fik Nille fjernet hele mavesækken, og spiserøret blev forbundet med tyndtarmen. Det medfører, at han udelukkende kan indtage små måltider med passende intervaller.
Året efter første operation måtte Nille igen på operationsbordet for at få fjernet arvæv, så der kunne etableres en større passage. Efterforløbet indebar for Nille igen fokuseret træning, og i dag har han en muskelmasse, der ligger inden for normalområdet.
God form er en fordel under sygdom
Alder har i sig selv en betydning for muskelmassen. I Sundhedsstyrelsens publikation Tab af muskelfunktion og muskelmasse – sarkopeni og effekten af fysisk træning fremgår det, at der årligt tabes 0,5-1 procent af muskelmassen fra 60-års alderen, og der er tale om et fald i muskelstyrken på op til 3-4 procent årligt.
Sarkopeni er kendetegnet ved, at det aldersbetingede tab af muskelmasse påvirker både muskelstyrke og funktion på en måde, så det påvirker personens mulighed for at klare sig selv.
Sarkopeni optræder ofte som en del af et kompliceret sygdomsforløb, hvor der også er en utilstrækkelig ernæring. Der kan opstå en ond cirkel med lav fysisk aktivitet, der fører til sarkopeni og vice versa.
Forskning viser, at fysisk aktivitet tidligt i livet har en beskyttende effekt mod udvikling af sarkopeni senere i livet.
Nille er ikke i tvivl om, at det har været træningsvanen, der har hjulpet ham gennem de svære sygdomsperioder
Nille har været journalist i over 50 år i Politikens Hus. Da han i 1981 genså sin redaktion efter tre år i Bonn som Tysklandskorrespondent, tænkte han:
”Hold kæft, hvor er de blevet smælderfede. Altså jeg tænkte, nej fandme, sådan skal du sgu ikke være. Og siden dengang, der har jeg så holdt mig rimelig i form.”
Det blev startskuddet til et liv både med løb og squash. Træningen har været en stor del af det kollegiale samvær.
Han blev nummer 177 i DHL-stafetten, da han var 65 år og har også tilbragt mange timer på squashbanen i de seneste 30-40 år. Mange af dem, han stadigvæk spiller sammen med, er kolleger fra journalisttiden.
Nille er ikke i tvivl om, at det har været træningsvanen, der har hjulpet ham gennem de svære sygdomsperioder. Han griber sin træningskalender, som han har ført minutiøst gennem hele forløbet.
”Altså, det er jo vigtigt, at man fører en træningskalender. Fordi hvis der er for mange tomme huller i den, så tænker du: ’Øv for fanden’.”
Her har han noteret episoder med svimmelhed, opkast og fald i gulvet under træningen. Kalenderen vidner om mange hårde dage, hvor der bestemt har været behov for en jernvilje for at gennemføre det daglige træningsprogram.
Sundhedsvæsenets engagement i genoptræning
Nille manglede et tilbud om målrettet træning efter de to operationer. Han blev henvist til Frederiksbergs genoptræning, hvor han manglede engagement i genoptræningen.
”Og der kiggede de på mig og sagde: ’Vi har ikke noget til sådan en som dig. Men du kan blive en del af en 6. semesters fysstuderendes projekt.’ Og det var sådan set meget fint, så trænede jeg med hende to gange om ugen.”
Han fandt dog ikke altid genoptræningen relevant. ”Der var selvfølgelig nogle fuldstændig røvsyge balanceøvelser, som jeg ikke syntes, jeg havde brug for,” husker Nille.
Du får et psykologisk løft de dage, hvor du får løbet eller styrketrænet
Efter en re-operation blev han henvist til hospitalets fitnesscenter, hvor fysioterapeuterne ikke korrigerede øvelserne.
”Det var skandaløst. Fysioterapeuten sad og læste i et tidsskrift, og de gamle hyggede sig og lavede øvelserne fuldstændig vanvittigt forkert,” fortæller Nille og viser, hvordan en øvelse med vægte skal gøres, så man får fuldt udbytte af den.
Nilles oplevelser peger på problemer, som det faglige oplæg til Kræftpakke V i 2025 ønsker at adressere. Som følge af den stigende levealder vil der i de kommende år blive stadig flere kræfttilfælde, op mod en stigning på 20 procent frem til 2044, og femårsoverlevelsen er stigende.
Derfor er en af anbefalingerne i oplægget, at alle patientforløb indeholder en rehabiliteringsindsats for at fremme funktionsevne og livskvalitet, bl.a. ved at have systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.
Træning og livskvalitet
Det har været afgørende for Nille at være fysisk aktiv. ”Du får et psykologisk løft de dage, hvor du får løbet eller styrketrænet.”
Nilles oplevelse stemmer overens med forskning, der viser, at muskeltræning medvirker til, at der frigøres BDNF (brain-derived neutrophic factor), som er væsentlig for at vedligeholde hippocampus, som er det center i hjernen, som har betydning for glæde, begejstring og positiv læring.
Intensiv muskeltræning er også medvirkende til at holde den aldrende hjerne aktiv. Forskere beskriver det som en muskel-hjerne-akse, hvor myokin, et signalprotein som frigives i større mængder under træning, påvirker inflammatoriske processer i kroppen og hjernen.
Flere forskningsartikler peger også på, at manglende styrketræning har en betydning i forbindelse med udvikling af demens.
Der er også overbevisende forskningsresultater, der viser, at det nytter noget at træne, selv i høj alder. Det er fx påvist, at blot 12 ugers intensiv styrketræning hos utrænede +85-årige kan medvirke til øgning af både udholdenhed og muskelstyrke.
”Og jeg håber sgu da, at jeg stadigvæk er på toppen, når jeg dør. Altså de der 5-10 år, hvor det bare går helt ned ad bakke, de er jo ikke rare,” fastslår Nille, der absolut ikke mener, at afslapning er ensbetydende med at nyde sit otium.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og