
BESKÆFTIGELSESPOLITIK // DEBAT – Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet, har været i praktik som bisidder. Han mener, at det er problematisk, at der er så meget brug for, at partsrepræsentanter står klar til at arbejde frivilligt, for at borgere nogensinde får den støtte, de er berettigede til.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har netop været i praktik som bisidder.
Mit formål var at lære om den praksis, der foregår i vores beskæftigelsessystem i forhold til behandlingen af sårbare borgere.
Jeg vil gøre rede for, hvilket indtryk det gjorde på mig, og hvad jeg lærte af det.
Jeg deltog i et digitalt møde mellem Diana og hendes sagsbehandler, med Bitten Vivi Jensen som partsrepræsentant. Mødet handlede om at vurdere mulighederne for, at Diana kan få en førtidspension.
Diana blev i 2006 opereret for alvorlig kræft og har siden været uarbejdsdygtig, på trods af at hun i samarbejde med sin arbejdsplads gjorde seriøse forsøg på at komme tilbage på arbejde.
Siden 2006 har hun fået diagnoser på andre alvorlige sygdomme og kæmper også med en række mentale lidelser, som for eksempel stærk angst.
Hendes egen læge vurderer ikke, at hun har nogen arbejdsevne, og har anbefalet, at omsorgen primært skal sætte hende i stand til at klare sig i eget hjem. Det synes ikke realistisk med yderligere erhvervsrettede indsatser.
På trods af dette har Diana været igennem 15 praktikforsøg i løbet af de seneste 17 år, og for nylig var hun til møde med rehabiliteringsteamet i sin kommune med henblik på at skulle ud i en længerevarende praktik for at udvikle arbejdsevne.
Det er en meget voldsom oplevelse for Diana, som har stærk angst, at skulle have hele sit liv op til revision på et 45 minutters møde med en sagsbehandler
Her var der dog en sundhedskoordinator, der lagde mærke til, hvor dårlig hun var, og sendte hende til vurdering på socialmedicinsk klinik for at få en samlet vurdering af hendes sag.
Svaret fra socialmedicinsk klinik var i store træk, at Diana ikke har nogen arbejdsevne, der kan udvikles. På den baggrund diskuterede vi i dag muligheden for en førtidspension med hendes sagsbehandler.
Bitten og Diana vurderede efter samtalen, at Diana er tæt på sit mål om at få en førtidspension, komme ud af beskæftigelsessystemet og prøve at få et liv i en handicapbolig, hvor hun kan klare så mange af sine personlige opgaver som muligt og komme ud og gå en gang imellem.
Det lyder ikke af meget, men i forhold til det, som Diana har været igennem, vil det være en stor forbedring af hendes liv og hverdag.
Vi afventer den endelige afgørelse på et møde, som jeg også kommer til at deltage i som bisidder, så mere om det senere.
Hvilket indtryk gjorde mødet på mig?
Først og fremmest kunne jeg mærke intensiteten og nervøsiteten i samtalen. Det er en meget voldsom oplevelse for Diana, som har stærk angst, at skulle have hele sit liv op til revision på et 45 minutters møde med en sagsbehandler.
Men som hun sagde bagefter: Det var hårdt, men denne gang ryster jeg ikke fysisk af angst, for der virker til at være lys for enden af tunnelen.
Det er så hjerteskærende, at der skulle gå så længe, og det er dybt problematisk, at der er så meget brug for, at partsrepræsentanter som Bitten står klar
Og det gjorde selvfølgelig også indtryk på mig at opleve, at der stadigvæk kan være håb, selvom en sag har været så grum og taget alt for mange år af et menneskes liv.
Et menneske, som bare gerne vil bidrage til arbejdsmarkedet, for som Diana sagde til mig: Hvis jeg ikke havde fået alvorlig kræft med slemme følgevirkninger, havde jeg siddet i et godt job i dag.
Og hvad lærte jeg så?
Jeg lærte, hvor vigtigt det er at kende sin sag rigtigt godt, aldrig, aldrig give op, og meget vigtigt at have en partsrepræsentant med som Bitten Vivi Jensen, som har læst sagen, og som kender paragrafferne endnu bedre end sagsbehandleren.
Dianas stædighed og mod og Bittens ihærdighed og viden om lovgivningen ser ud til at lande denne sag med, at Diana får den førtidspension, hun skulle have haft for længe siden.
Det er så hjerteskærende, at der skulle gå så længe, og det er dybt problematisk, at der er så meget brug for, at partsrepræsentanter som Bitten står klar til at gøre et kæmpestort stykke frivilligt arbejde, for at borgere nogensinde får den støtte, de er berettigede til.
Hvad med borgere, der går til de her møder uden hjælp?
Det bliver min næste opgave at opleve, hvordan mødet med en sagsbehandler foregår, hvis der ikke er en dygtig partsrepræsentant i lokalet.
Men først ser jeg frem til næste møde, hvor Diana forhåbentlig får sin førtidspension.
Tusind tak til Diana for at lade mig komme ind i dit liv og være med til mødet i dag, og tusind tak til Bitten Vivi Jensen for din utrættelige kamp for social retfærdighed for syge og udsatte danskere, der er i klemme i det danske beskæftigelsessystem.
Læs mere om beskæftigelse i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her