Biden Putin topmøde

Efter topmøde mellem Biden og Putin: ”konstruktive og realistiske samtaler”

i Forsvars- & sikkerhedspolitik/Rusland/USA af
BIDEN – PUTIN TOPMØDE // MINIANALYSE – Joe Biden og Vladimir Putin fik begge noget med sig hjem efter deres første møde, men en egentlig forbedring af forholdet har lange udsigter, skriver POV’s korrespondent. Der er dog et forhold, som kunne lede til mere stabilitet end forventet: Både Moskva og Washington er nervøse over et fortsat mere selvsikkert Kina.

WASHINGTON, D.C. – ”Der er intet – heller ikke i vore dage – som kan erstatte et face-to-face meeting”. Det slog USA’s præsident, Joe Biden, fast, da han indledte sin pressekonference umiddelbart efter et fire timer langt møde med Vladimir Putin.

Mødet blev efterfølgende beskrevet i forbløffende ens og relativt positive vendinger af de to statsledere trods det iskolde forhold mellem de to supermagter.

Den amerikanske præsident er kendt som en old style politician, der kan hive kompromisser op af hatten, hvis kemien er god og stemningen varm trods politiske uenigheder

Putin kaldte Biden for ”konstruktiv, velafbalanceret og erfaren – meget anderledes end sin forgænger” (Donald Trump, red).

Han fremhævede, at han håbede på, at de to lande kunne blive enige om spilleregler, når det gælder følsomme områder som atomvåben og sikkerhed i cyberspace: ”Jeg tror, vi kan blive enige efter mit møde med præsident Biden” sagde den russiske præsident, der understregede, at formålet med mødet var at udvikle et ”langsigtet og forudsigeligt” forhold.

Biden og Putin – to mænd, der kan tale sammen …

Biden havde forud for mødet sagt, at han ønskede at finde guardrails (der egentlig betyder ’et gelænder’ men i denne sammenhæng i betydningen ”afgrænsning”), når det gælder forholdet mellem USA og Rusland, der p.t. er iskoldt og det værste i årtier.

Den amerikanske præsident er kendt som en old style politician, der kan hive kompromisser op af hatten, hvis kemien er god og stemningen varm trods politiske uenigheder, men ingen forventede håndfaste resultater efter det første topmøde mellem de to præsidenter, siden Biden indtog Det Hvide Hus.

Formålet med mødet var nemlig ikke vedtagelser af nogen art, men som ugemagasinet The Economist skriver “ … to manage an ongoing confrontation by firming up red lines, clarifying the rules of engagement and getting a measure of each other’s weaknesses. The only concrete agreements were to start a new round of nuclear talks and to return ambassadors to their posts. These are both small but solid wins.”

“The fact that this return to diplomacy produced a sigh of relief was a measure of how difficult relations have become since Russia annexed Crimea and launched a war in Ukraine in 2014.”

Hverken USA eller Rusland ønsker sig et stærkere Kina

At formålet var overordnet og at de to mænd kunne holde møde i 3 1/2 time i respekt for hinanden, betød selvsagt ikke, at der ikke blev afleveret kritik – særlig fra Biden. Han udleverede en liste til Putin over 16 “essentielle” amerikanske infrastrukturinstitutioner, hvor et cyberangreb for USA udgør en såkaldt rød linje. Hvis disse institutioner angribes, vil USA svare igen med cybervåben, lød det.

Efter mødet offentliggjorde begge lande en fælles vedtagelse –U.S.-Russia Presidential Joint Statement on Strategic Stability – om udfaldet af mødet, som kan læses på engelsk her.

Se Bidens pressemøde her:

Den egentlige gevinst ved mødet var således ikke konkret men langsigtet – om end de to politiske ledere faktisk blev enige om noget særdeles konkret nemlig, at både den amerikanske ambassadør, John Sullivan, og den russiske ambassadør, Anatoly Antonov, kan vende tilbage til de respektive ambassader i hhv. Moskva og Washington, hvorfra de begge var trukket tilbage til deres hjemlande. Putin luftede også muligheden af, at fængslede amerikanere i Rusland og russere i USA kunne blive løsladt og hjemsendt.

… men hvad vil dialogen føre til?

Det er dog langt fra sikkert, hvad den genoptagne amerikansk-russiske dialog om ”strategisk stabilitet og sikkerhed” vil føre til.

Godt nok går arbejdet med at opdatere det nukleare forhold og traktatgrundlaget nu i gang på højt niveau.

Om Bidens mere traditionelle og praktiske tilgang til stormagtspolitik og diplomati, vil føre til en faktisk forbedring af forholdet og producere resultater, der skiller sig ud ved at gøre Rusland til en bedre global spiller, der overholder menneskerettigheder og ophører med at true sine naboer mod Vest (hvilket i givet fald ville bekræfte Bidens overordnede narrativ om, at ”demokrati slår autokrati”, og at Donald Trumps langt mere kaotiske og Putin-venlige stil ikke gavner USA eller Vesten) har imidlertid lange udsigter.

Hvis noget skulle kunne føre USA og Rusland ind på en mere forsonlig kurs, ville det være den fælles angst, der findes i både Moskva og Washington over Kinas ambitioner og voksende magt på den globale scene. Hverken USA eller Rusland ønsker sig et stærkere Kina.

Der er ‘no love lost’ mellem Moskva og Beijing; og det kan i sidste ende være udslagsgivende for en ny russisk kurs i udenrigs- og sikkerhedspolitikken på en anderledes håndfast måde end Bidens forelæsninger om demokrati og cybersikkerhed, der næppe har gjort indtryk på den russiske præsident

Biden pressede mandag en mere kritisk sluttekst igennem NATO med en sprogbrug, der ikke er set tidligere fra den vestlige alliance, og i Moskva ser man opmærksomt mod den grænse, som Rusland deler med Kina.

Der er no love lost mellem Moskva og Beijing; og det kan i sidste ende være udslagsgivende for en ny russisk kurs i udenrigs- og sikkerhedspolitikken på en anderledes håndfast måde end Bidens forelæsninger om demokrati og cybersikkerhed, der næppe har gjort indtryk på den russiske præsident, hvis hovedfokus i virkeligheden handler om at sikre sin egen overlevelse.

Putins Rusland er et kleptokrati, ikke en supermagt

Rusland er langt fra de velmagtsdage, som det gamle USSR nød under Den Kolde Krig og er de facto mere at regne som et magtfuldt kleptokrati, der er under stærkt indre pres fra de mange utilfredse borgere, hvoraf et betydeligt antal støtter den fængslede oppositionspolitiker, Alexei Navalny. Sidstnævnte kom også op under samtalerne onsdag, da Biden understregede USA’s forpligtelse til demokrati og menneskerettigheder.

Putin, der aldrig omtaler Navalny ved navn, sammenlignede ham med de ”oprørere, der nu sidder fængslet i USA” for at protestere foran Kongressen. Herved antydede han, at Navalny ikke bliver behandlet anderledes end ”ekstremister”, der truer USA.

Sammenligningen af menneskerettigheder mellem Rusland og Kina er latterlig”, lød det kort fra Biden efter mødet

I USA kan man “let kan få en kugle i ryggen, hvis man kritiserer myndighederne”, lød det med en slet skjult henvisning til drabet på en kvinde, der deltog i stormen på Kongressen 6. januar, og som blev ramt af en kugle fra en amerikansk betjent, da kvinden trods advarsler forsøgte at kravle gennem en knust rude.

Den russiske præsident henviste også til “ballade og plyndringer” i USA, som han “ikke ønsker i Rusland” og udover stormen på Kongressen, blev også demonstrationerne til fordel for Black Lives Matter, amerikanske dronedrab på civile i Afghanistan samt hemmelige CIA-fængsler i Europa nævnt.

”Den sammenligning er latterlig”, lød det kort fra Biden efter mødet.

Se Putins pressemøde her:


LÆS OGSÅ ALLAN HAVE LARSENS ANALYSE OP TIL TOPMØDET MELLEM BIDEN OG PUTIN HER


Topillustration: Joe Biden og Vladimir Putin mødtes til topmøde for første gang, siden Biden vandt præsidentvalget i 2020. De to statsledere mødtes i Geneve. Foto: Den russiske præsidents hjemmeside.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV. Hun er også USA-korrespondent og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 sprang hun ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012, 2016 og 2020). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV sammen med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid læser hun bøger og bistår danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er noget af en nørd, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på nu 20. år som udlandsdansker. Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen. Du kan sende en e-mail til hende her: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Forsvars- & sikkerhedspolitik