TOPMØDE MELLEM PUTIN OG BIDEN // ANALYSE – Der er næppe udsigt til store forbedringer i forholdet mellem Rusland og USA, når Putin og Biden i dag mødes i Geneve i Schweiz. Det positive man kan sige er, at topmødet næppe kommer til at skuffe, da forventningsniveauet er endog ganske lavt hos alle.
At de to præsidenter faktisk mødes, er dog positivt og vidner om en eller anden form for pragmatisme. Det er da også indenfor mulighedernes rammer, at de kan nå til enighed om en række emner som klimaforandringer, samarbejde i Arktis og måske også Iran.
Clinton gav Lavrov en gul kasse, hvorpå der var en rød ”genstartsknap”. Dette skulle symbolisere starten på et nyt og forbedret forhold mellem USA og Rusland. Imidlertid var der sket en fejl i oversættelsen fra engelsk til russisk, således at der på genstartsknappen ikke stod ”genstart” men ”overbelastning”
Der er dog ikke aftalt en fælles pressekonference efter topmødet, men begge præsidenter vil holde separate møder med pressen.
Geneve – byen hvor stormagter mødes i krisetider
Stedet hvor to så store spillere i international politik som Putin og Biden mødes, er naturligvis udvalgt med omhu, og det er da heller ikke tilfældigt, at det er i det neutrale Schweiz, at mødet finder sted. På grund af sin neutralitet har Schweiz ofte været stedet, hvor stormagter mødtes i stormfulde tider.
For eksempel var det også i Geneve, at Reagan og Gorbatjov havde deres første møde i november 1985. Det ligger dog slet ikke i kortene, at forholdet mellem USA og Rusland kommer til at udvikle sig som forholdet mellem USA og Sovjetunionen i årerne efter Gorbatjovs og Reagans møde i Geneve i 1985.
Det var også i Geneve, at Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, mødtes med USA’s daværende udenrigsminister, Hillary Clinton, i marts 2009. Clinton gav Lavrov en gul kasse, hvorpå der var en rød ”genstartsknap”. Dette skulle symbolisere starten på et nyt og forbedret forhold mellem USA og Rusland.
Imidlertid var der sket en fejl i oversættelsen fra engelsk til russisk, således at der på genstartsknappen ikke stod ”genstart” men ”overbelastning”. Den prekære situation blev dog løst med diplomatiske smil fra begge udenrigsministre.
Stor mistro mellem Putin og Biden
Der bliver næppe mange smil i forbindelse med Putins møde med Biden. Det er dog ikke første gange, de to mødes. De mødtes også i Moskva i 2011, da Putin var premierminister og Biden var vicepræsident.
Biden har aldrig lagt skjul på, at han er særdeles skeptisk over for Putin.
Bidens skepsis kom for eksempel til udtryk, da han i et interview 17. marts i år svarede bekræftende på, at han mente, at Putin er en morder
I dag kan det være svært at huske, men i starten af 00’erne var forholdet mellem Rusland og Vesten faktisk temmelig godt. I 2001 – også 16. juni – mødtes Putin med daværende præsident George Bush i Slovenien, og det var ved denne lejlighed, at Bush på et spørgsmål om hvorvidt han kunne stole på Putin svarede, at han havde set Putin i øjnene og fandt ham både ligefrem og til at stole på. Ja, faktisk mente Bush, at han havde været i stand til at fornemme Putins sjæl.
Den amerikanske præsident har imidlertid aldrig lagt skjul på, at han ser på Putin med noget større skepsis end sin forgænger. Det kom for eksempel til udtryk, da Biden i et interview 17. marts i år svarede bekræftende på, at han mente, at Putin er en morder.
Trods mildt sagt mange knaster i det russisk/amerikanske forhold, ophævede Biden i maj en række sanktioner mod Nord Stream 2-gasledningen fra Rusland til Tyskland, hvilket kun kan ses som en stor gestus til Rusland. Amerikanske overvejelser om forholdet til Tyskland spiller dog nok også en stor rolle i denne sammenhæng.
Ikke mindst set i lyset af Bidens accept af Nord Stream 2, er der i Ukraine stor frygt for, at landet ender som topmødets store taber.
Helt glemt er Ukraine dog ikke. Biden har nemlig inviteret Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, på besøg i Det hvide Hus en gang i juli, hvilket nok skal ses som et plaster på såret for, at Biden ikke mødes med Zelenskyj, inden han mødes med Putin, hvad Zelenskyj ellers havde ønsket.
At Putin også betragter USA med stor skepsis, udtrykte han på det nyligt overståede International Economic Forum i Sankt Petersborg. Her udtalte Putin, at Rusland ikke har et problem med USA. Tværtimod er det USA, der har et problem med Rusland, og USA forsøger at holde Ruslands udvikling tilbage.
På samme møde sammenlignede Putin USA med Sovjetunionen i dets sidste år. Ligheden består i, at USA er en stormagt, der forsøger at strække sig over for meget, men ikke formår at indse sine begrænsninger
På samme møde sammenlignede Putin USA med Sovjetunionen i dets sidste år.
Ligheden består i, at USA er en stormagt, der forsøger at strække sig over for meget, men ikke formår at indse sine begrænsninger, og i Sovjetunionens tilfælde endte det som bekendt med landets opløsning.
Muligheder for samarbejde
Kreml har da også allerede erklæret, at der næppe kommer de store og håndgribelige resultater ud af topmødet. Putins pressetalsmand, Dmitrij Peskov, har understreget, at det vigtige ved mødet er, at de to præsidenter får mulighed for at udveksle synspunkter og måske finde områder, hvor samarbejde er muligt.
Begge lande har en interesse i en eller anden form for våbenbegrænsning. I 2002 opsagde USA ABM-traktaten (Anti-Balistic Misile Treaty) fra 1972. Det var en traktat, der forbød opstilling af forsvarssystemer mod langtrækkende missiler.
I 2019 trak Trump USA ud af INF-traktaten fra 1987 om mellemdistanceraketter. Dermed er den eneste traktat om våbenbegrænsning, der endnu er gældende for USA og Rusland, NewSTART, der blev indgået i 2010 og stod til at udløbe i februar i år. Både Rusland og USA blev dog i februar i år enige om at forlænge den yderligere 5 år.
I en tid hvor der nu udvikles hypersoniske våben, der kan flyve mange gange hurtigere end almindelige krydsermissiler, har begge parter en interesse i en eller anden form for regulering
I en tid hvor der nu udvikles hypersoniske våben, der kan flyve mange gange hurtigere end almindelige krydsermissiler, har begge parter en interesse i en eller anden form for regulering. Et vigtigt motiv for Biden kan være, at Rusland på netop dette punkt formentlig er USA overlegen.
Historiens skygger
I al fald fra et russisk synspunkt vil man hævde, at tiden efter den kolde krigs ophør kaster en tung skygge over det kommende topmøde. For Rusland er og bliver konklusionen på den kolde krigs afslutning, at Rusland blev snydt i forbindelse med den tyske genforening i 1990.
Rusland blev ikke en del af et samlet sikkerhedssystem fra Vancouver til Vladivostok.
Tværtimod udvidede NATO mod øst, og først da Rusland sagde stop i forbindelse med 5-dagskrigen i Georgien i 2008 og indlemmede Krim-halvøen i Rusland i 2014, forstod Vesten, at Rusland mente det alvorligt.
Den store anstødssten her er spørgsmålet om, hvorvidt Sovjetunionen blev lovet, at NATO ikke ville blive udvidet yderligere østpå i forbindelse med Tysklands genforening og dermed det tidligere Østtysklands optagelse i NATO.
Hvad der er rigtigt og forkert i denne sammenhæng, kræver en længere udredning; her rækker det at konstatere, at det er rammen om Ruslands syn på Vesten i dag. Det er imidlertid en ramme, der ikke umuliggør aftaler om ting, hvor man har fælles interesser, men et mere tillidsfuldt forhold mellem de to lande ligger endnu langt ude i fremtiden.
Topmødet får næppe indflydelse på russisk indenrigspolitik
Russisk indenrigspolitik er et område, hvor topmødet med garanti ikke kommer til at sætte sig store spor. Netop nu er Rusland præget af voldsomme anslag mod den tilbageværende del af oppositionen i landet.
Den 9. juni i år blev den nu fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs organisationer i Rusland erklæret for ekstremistiske og få dage tidligere, den 4. juni, som også var Navalnyjs 45 års fødselsdag, blev det forbudt tilhængere af ekstremistiske organisationer at stille op til valg. En anden oppositionspolitiker, Dmitrij Gudkov, blev arresteret 1. juni og tilbageholdt i to dage, hvorefter han forlod Rusland og nu befinder sig i Ukraine. Således synes Kreml at have taget, hvad der er muligt af forholdsregler for at oppositionen ikke får en chance til det forestående parlamentsvalg i september i år.
Det betyder desværre nok også, at konflikten i Østukraine næppe bliver løst i nogen overskuelig fremtid, og topmødet kommer næppe heller til at få nogen indflydelse på den stadig uløste situation i Belarus
Efter sit første møde med Putin i Moskva i 2011 har Biden senere fortalt, at han sagde til Putin, at han ikke rigtig kunne se Putins sjæl, hvortil Putin svarede, ”Vi forstår hinanden”.
Hvis det er tilfældet, er det trods alt muligt, at en vis form for stabilitet og forudsigelighed vil præge forholdet mellem de to lande efter mødet. Under de nuværende politiske forhold, er det trods alt altid noget. Det betyder desværre nok også, at konflikten i Østukraine næppe bliver løst i nogen overskuelig fremtid, og topmødet kommer næppe heller til at få nogen indflydelse på den stadig uløste situation i Belarus.
LÆS MERE AF ALLAN HAVE LARSEN HER
Topillustration: Geneve er per tradition mødested for internationale ledere, og det er heller ikke tilfældigt at FN holder til i byen. Foto: Chris Mitchell via Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
