USA // BOGUDDRAG – Angrebet på Kongressen 6. januar 2021 var ikke afslutningen på trumpismen – det var snarere begyndelsen, skriver Steffen Kretz i sin nye bog, Storm på vej. Kretz har rejst i alle dele af det enorme land, han har talt med høj og lav, og gennem sine observationer af et land, som har undergået enorme forandringer gennem de seneste 40 år, byder hans bog på 9 trin til at forstå Amerika i dag. I dette boguddrag møder Kretz en særegen mand i Arizona.
Brian Morris er en hyggelig mand omkring de 50. Han er hvid og lidt ubarberet, iført en kasket, som ikke ser ud til at have været ude af solen i flere år.
Hans læge har formentlig forgæves foreslået ham at lægge kosten om, for hans bælte kæmper med at holde sammen på hans figur. Men humøret fejler ikke noget. Morris er en munter og venlig mand.
Om dagen er Brian Morris chef for sit eget byggefirma, som laver swimmingpools. Han har ikke svært ved at finde kunder i storbyen Phoenix. For byen er hovedstad i ørkenstaten Arizona, hvor halvdelen af året er tørt og hedt som i en sauna. Når man tager flyet til Phoenix, får man den sidste del af turen i lav højde hen over en nærmest endeløs række af udstykninger, og stort set alle udstykninger har en lyseblå firkant i baghaven.
Arizona er blevet centrum for det opgør, fordi vælgerne i den ellers konservative stat knebent valgte demokraten Joe Biden som USA’s præsident ved valget i 2020
Men Brian Morris har også en anden forretning, og det er den, som gør ham interessant. For i efteråret 2022 kunne folk i Phoenix pludselig se fire reklamelastbiler med store LED-lys-displays på ladet køre rundt med et budskab, som var svært at glemme, når man først havde set det.
På de blinkende skærme kunne man se et foto af statens mest magtfulde republikanske politiker, flertalslederen i det lokale parlament, Rusty Bowers. Ikke et flatterende billede, tværtimod. Han lignede en straffefange på flugt. Ved siden af på en skrigende rød baggrund stod ordet: Pædofil.
Reklamelastbilerne er ejet af Brian Morris, og det chokerende budskab var en del af en velplanlagt kampagne for at vælte Bowers; chokerende, fordi Rusty Bowers var en respekteret leder kendt for sin pragmatiske tilgang til politik, og fordi det personlige angreb blev udført af medlemmer af hans eget parti.
Rusty Bowers er mormon. Han er en høj, skaldet mand, der har rundet de 70. Han er far til syv børn og bedstefar til 20 børnebørn, og han fremstår præcis så tør og konservativ, som man forventer af en fjerdegenerations republikaner i Arizona: “Gud har givet os vores politiske system. Det er et værktøj, vi mennesker forhåbentlig kan bruge til at organisere os fornuftigt,” siger Bowers med en rolig og dyb stemme, da jeg beder ham forklare mig hans politiske ståsted.
Når det er weekend, kører Bowers to timer op ad snoede bjergveje til familiens ranch. Her får han tiden til at gå med at hugge brænde og lave skulpturer i bronze. Skulpturerne forestiller de første medlemmer af mormonkirken, som i slutningen af 1800-tallet kæmpede sig vej fra bl.a. Danmark til Utah for at undslippe religiøs forfølgelse. Bowers’ hustru har et dansk navn og kan spore sine aner til den danske muld.
Hvad havde den konservative klippe at gøre med pædofile? Hvorfor forsøgte medlemmer af hans eget parti nu at begå et karaktermord på ham? Og hvad lavede en livslang republikansk kernevælger som Brian Morris i orkanens øje?
Det Republikanske Parti er midt i et brutalt internt opgør, hvor stærke antidemokratiske kræfter forsøger at tage magten
Svarene på de spørgsmål fortæller historien om det ene af de to store politiske partier i USA, Det Republikanske Parti, som er midt i et brutalt internt opgør, hvor stærke antidemokratiske kræfter forsøger at tage magten.
Arizona er blevet centrum for det opgør, fordi vælgerne i den ellers konservative stat knebent valgte demokraten Joe Biden som USA’s præsident ved valget i 2020. Dermed blev Arizona mål for Donald Trump og hans tilhængeres voldsomme vrede.
Men magtkampen udspiller sig landet over fra lokale partiforeninger til talerstolen i Kongressen i Washington. Alt efter hvem der vinder den magtkamp, risikerer det ene af USA’s to gamle partier at udvikle sig til at blive et autoritært parti, som ikke længere anerkender de grundlæggende spilleregler i et demokrati: at det er vælgerne, der afgør, hvem som får magten – ikke magthaverne selv.
I de dramatiske dage efter at Trump på valgnatten i november 2020 havde erklæret, at valget var præget af svindel, og at han i virkeligheden havde vundet, omringede hans tilhængere stemmeoptællingsstederne i Phoenix, og samtidig blev Rusty Bowers ringet op fra Det Hvide Hus:
“Præsidenten ringede to gange. Hans advokat Rudi Giuliani var med på linjen,” husker Bowers. De to mænd påstod, at der var masser af svindel med stemmer i Arizona: Døde havde stemt. Illegale immigranter havde stemt. Folk bosiddende i andre stater havde stemt. Listen var lang. Men da Bowers bad om beviser, kom der ingen.
“Jeg sagde til præsidenten: Jeg vil gerne hjælpe dig. Jeg har støttet dig, jeg har stemt på dig, jeg har gået fra dør til dør og ført valgkamp for dig. Men jeg vil ikke gøre noget ulovligt for dig. Kom med beviserne, så kan vi tale om det. Men det gjorde de aldrig,” siger Rusty Bowers.
Hvis man siger nej til løgnen, siger man nej til Trump, og så er man en fjende, der skal fjernes
Trump og Giuliani ville have Bowers til at kortslutte demokratiet. Han skulle indkalde det lokale parlament i Phoenix og få det republikanske flertal til at annullere valgresultatet; flertallet skulle afvise at sende valgmænd fra Det Demokratiske Parti afsted til Washington for formelt at overbringe Joe Bidens valgsejr og i stedet udpege republikanske valgmænd, som ville tage til USA’s hovedstad og pege på Trump som vinder.
Rusty Bowers fastholdt sit nej til Trump, og det kom til at koste ham dyrt. Stemmerne i Arizona blev talt igen og igen med samme resultat: Trump havde tabt, og Joe Biden vundet. Men det faktum fik ikke Trump-tilhængernes vrede til at forstumme, snarere tværtimod, og nu blev deres raseri rettet mod Rusty Bowers.
Brian Morris deltog i protesterne uden for parlamentet i Phoenix. Dag efter dag i ugevis. Før valget havde han været med til Trumps store, larmende vælgermøder i staten, og for ham var det helt utænkeligt, at Joe Biden skulle have vundet.
“Vi fulgte Biden rundt, da han holdt valgmøder her. Der kom en halv snes mennesker, ikke flere. Men når Trump besøgte Arizona, var der flere kilometerlange bilkøer med tilhængere, som ville høre præsidenten tale,” siger Morris.
Jeg minder ham om, at knap halvdelen af de to kamre i parlamentet i Phoenix er fyldt med demokratiske politikere, og at nogen jo må have stemt på dem.
Morris erkender, at hans overbevisning om, at Trump vandt og blev frasnydt sejren, nok mest af alt bunder i en solid mavefornemmelse og ikke i håndfaste beviser. Det er til gengæld ganske let at forestille sig, at der foregår en sammensværgelse med det formål at holde netop vælgere som ham uden for indflydelse, mener Brian Morris. I hans øjne er hele det politiske system korrumperet – inklusive hans eget parti:
“Det Republikanske Parti er ikke længere interesseret i vælgerne. Der er en kæmpe kløft på størrelse med Grand Canyon mellem partiledelsen og politikerne på den ene side og de almindelige vælgere på den anden. De bliver rige af politik, og de holder aldrig, hvad de lover.”
Protesterne udvikler sig til et reelt oprør mod hele toppen af Det Republikanske Parti i staten
Som ugerne går, vokser vreden mod Rusty Bowers, husker Morris. Det står klart for Trump-tilhængerne uden for parlamentet, at Bowers ikke er én af dem. Han forlader f.eks. aldrig sine kontorer i parlamentsbygningen og kommer ud for at tale til dem.
Det er der til gengæld andre, som gør, og de lægger ikke fingrene imellem: Den notoriske spreder af løgne og misinformation Alex Jones er der med en megafon.
En lokal ekstremist, Mark Finchem, træder frem som leder af oprøret. Han ligner en statist i en westernfilm med sin Stetson-hat, sit cykelstyroverskæg og sit cowboyslips. De griner ad ham i korridorerne i parlamentet, hvor han er republikansk politiker: For Finchem er tilflytter fra den forblæste nordstat Wisconsin, og for de lokale hernede sydpå ligner han en karnevalsudgave af Billy The Kid.
Men der er ikke noget grinagtigt over Finchems politiske holdninger: Han er medlem af den yderligtgående bevæbnede milits Oath Keepers, og han benytter lejligheden til at sprede konspirationsteorier om en større sammensværgelse.
Protesterne udvikler sig til et reelt oprør mod hele toppen af Det Republikanske Parti i staten. Ledelsen har godt nok entydigt støttet partiets præsident, Donald Trump, i hans fire år i Det Hvide Hus og i valgkampen. Men deres loyalitet er ikke tilstrækkelig for Trumps tilhængere:
Løgnen om valgsvindel krystalliserer sig som den lakmusprøve, som enhver republikansk politiker og leder skal bestå, hvis han eller hun vil overleve i det parti, som Trump dominerer. Hvis man siger nej til løgnen, siger man nej til Trump, og så er man en fjende, der skal fjernes.
En af dem havde en pistol i bæltet. De råbte skældsord af mig og mine naboer. De skreg, at jeg var pædofil og en korrupt politiker. Det var ikke sjovt at skulle prøve at forklare mine børn
Hvad det betyder for den konservative klippe Rusty Bowers, viser han mig på videoer, som han har optaget med sin mobiltelefon. Bowers filmer foran sin hoveddør uden for sit hus i udkanten af Phoenix. Grunden foran huset er sandet, og ørkenvegetationen er tør og sej.
Man ser en karavane af biler på vejen udenfor med Trump-flag og en lastbil med en LED-tavle. Man kan høre nogen råbe i en megafon, mens tre personer trænger ind på grunden. Man hører Bowers advare om, at de tre befinder sig på privat grund og skal forsvinde. De råber tilbage. Atmosfæren er tydeligvis ladet.
“En af dem havde en pistol i bæltet. De råbte skældsord af mig og mine naboer. De skreg, at jeg var pædofil og en korrupt politiker. Det var ikke sjovt at skulle prøve at forklare mine børn og andre, hvad der foregik,” siger Bowers.
Konfrontationen blev starten på en langstrakt kampagne, som endte med, at Rusty Bowers tabte sit næste primærvalg. Han blev udrenset af partiet ligesom resten af den etablerede partitop. Brian Morris’ fire reklamelastbiler gjorde en del af det beskidte arbejde. De færreste kan trods alt overleve at blive udråbt som pædofil, uanset hvor velansete og respekterede de er.
Der er ingen bund i den anklage mod Bowers, og faktisk var det slet ikke en anklage, men mere et spørgsmål, siger Morris, da han viser mig budskaberne på én af hans LED-biler en aften i Phoenix.
“Der står jo et spørgsmålstegn efter ordet ’pædofil’,” siger han.
I det forskruede univers er der ikke langt fra at være en del af eliten til at spise børn til morgenmad
Morris har i princippet ret; den kæmpestore væg af LED-pærer i skrigende rødt afbrydes af ét ord med store hvide bogstaver – efterfulgt af et spørgsmålstegn. Skærmen blinker ved siden af et lidet flatterende foto af Rusty Bowers. Så skifter billedet, og nu er der en lang tekst, som med mindre bogstaver uddyber, at Bowers har støttet et lovforslag, som ville lette straffen for pædofile. Jeg tvivler på, at ret mange mennesker har nået at læse den tekst på siden af en kørende lastbil. Så er det trods alt hurtigere at opfange ordet “pædofil”.
I virkelighedens verden var sagen denne: I Arizona er den seksuelle lavalder 18 år, og det betyder, at hvis en person har sex med en 17-årig, så kan vedkommende blive dømt for pædofili, blive sendt op til ti år i fængsel og derefter resten af livet være registreret som en, der har gjort børn fortræd.
Bowers har støttet et lovforslag, som ville tillade en dommer at se på hver enkelt sag, efter at den dømte havde udstået sin straf, og så afgøre, om den dømte kunne fjernes fra det offentlige register.
Var der f.eks. tale om en 18-årig mand, som havde været sammen med en 17-årig kæreste i et seksuelt forhold, som de begge var enige om, så mente Bowers, at det var rimeligt at give manden en mulighed for at få sin sag hørt og muligvis slippe for at være stemplet som pædofil, når han kom ud af fængslet: For det stempel betyder i stort set alle tilfælde, at personen aldrig kan få et job og dermed skal ligge samfundet til last.
Men alle de finere detaljer druknede i magtkampen i Arizonas Republikanske Parti. I det parti, som Trump har skabt, er nuancer tabt på vælgerne.
Anklagen om pædofili har en dyb klangbund på den yderste højrefløj, hvor den grundløse konspirationsteori QAnon er udbredt og påstår, at verden styres af en sammensværgelse af pædofile, satandyrkende socialister. I det forskruede univers er der ikke langt fra at være en del af eliten til at spise børn til morgenmad.
Læs mere om USA i POV her.
Steffen Kretz: Storm på vej
306 sider
Turbine Forlaget, 2023
Bogen udkom den 27. september.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
