PHILIP ROTH // ESSAY – Sexmaniac. Skørtejæger. Ægteskabssadist. Serielt utro. Det er nogle af de persontræk, den afdøde forfatter Philip Roth tildeles i debatten om en netop udgivet biografi. Claus Agø Hansen, kulturgeograf og stifter af den litterære salon Kapitola, går bag om historien om Philip Roth i dette essay
Man kan spørge sig selv, hvorfor vi skal interessere os for Roths privatliv, når man har hans fremragende romaner at gå til. Spørgsmålet er imidlertid forkert stillet.
Vi lever nemlig i en tid, hvor moralen er i højsædet, en udrensningskultur (cancel culture) er fremherskende og sociale medier fælder hurtige og nådesløse domme. Tiden er tilsyneladende forbi, hvor man skelner mellem værk og person.
Men selv hvis det forholdt sig anderledes, er det der god grund til at læse Blake Baileys spritnye, knap 900 sider tunge murstensværk.
Biografien, der forsvandt
Det er historien om en bebudet litterær skandale, vi nu oplever for åbent tæppe. Biografien er en af årets mest ventede bøger i USA, da man regnede med, den ville give et kritisk billede af Philip Roths kvindesyn.
Hvert år bad hans agent ham om at være forberedt på det pressecirkus, der følger med, hvis hans navn blev valgt
På trods af, biografen er en bestseller på Amazon, er det imidlertid tvivlsomt, hvor mange amerikanere der får læst den, for Blake Bailey er fyret af sin agent, og forlaget har stoppet trykningen af andet oplag på grund af anklager mod Bailey for grooming af tidlige elever og sågar voldtægt af en kollega.
Uden at jura er med i billedet, er Bailey dømt af de sociale medier. Altså en skandale før skandalen, en prolog til den autoritative biografi om geniet og liderbuksen Roth.
USA efter 2. verdenskrig
Philip Roth er en af USA’s største forfattere. Nogensinde. 32 bøger over en 50-årig karriere med et uhyre højt kvalitetsniveau. Roths bøger omhandler jødisk identitet, amerikansk kommunisme, fascisme i årene op til 2. verdenskrig, identitetspolitik, seksualitet, 60ernes oprør med Vietnam-krigen og andre emner, som optog USA i årene efter 2. verdenskrig.
Han har vundet samtlige priser, det er værd at vinde. På nær én. Nobelprisen i litteratur. Hvert år bad hans agent ham om at være forberedt på det pressecirkus, der følger med, hvis hans navn blev valgt. Mange af hans samtidige forfatterkolleger forventede, at nu var det Roths tur. Det blev det aldrig, og han døde i 2018.
Nogle mener, at den stærke feministiske indflydelse i Sverige hindrede, at Roth modtog prisen. For meget mand, for meget penis i bøgerne, var argumentet. Kritikken af Roths evige centrering om sig selv og det mandlige organ blev som regel fremført af feministiske anmeldere.
Roth var i samtlige 50 år en kontroversiel forfatter i kraft af de temaer han tog op, herunder jødisk identitet i USA og det seksuelle som styrende menneskelig kraft
Andre påpeger derimod, at nok brugte manden sig selv og sit liv i samtlige værker, men kun som udgangspunkt for at tematisere problemstillinger, som han på seismografisk vis så vigtigheden af før nogen anden. Dermed er vi tilbage til det, som debatten handler om, nemlig Philip Roths penis og hvordan den styrede ham gennem et 85 år langt liv. Hvilket har været en provokation for mange.
Gør mig interessant
Baileys biografi er det grundigste indblik i Roths liv, der nogensinde er givet. Vi får en forrygende indsigt i hans jødiske baggrund, opvækst i et middelklassekvarter og og frem for alt hvad, der drev Roth i hans forfatterskab.
Philip Roth valgte selv Bailey som sin officielle biograf og var i det hele taget mere end nidkær om sit eftermæle, som han havde spekuleret på i årtier. ”Retfærdiggør mig ikke, gør mig interessant”, var Roths opdrag til Bailey. Det lykkes til fulde.
Bogens detaljerede beskrivelser af Roths affærer og ægteskaber giver desuden ammunition til det feministiske regnebræt, som blev gjort op i 1996, hvor Claire Bloom, hans anden ekshustru, udgav sine erindringer, Leaving a Dolls House, en titel der spiller på Henrik Ibsens Et dukkehjem, og er en tilsvarende grusom beretning om Claire, der som en anden Nora slipper væk fra Helmer og det kvælende ægteskab.
Philip Roth, Epstein og Bellows
Roth var i samtlige 50 år en kontroversiel forfatter i kraft af de temaer han tog op, herunder forholdet mellem kønnene og i særdeleshed det seksuelle. Hans litterære mission gik ikke godt i spænd med hans ophav, det jødiske samfund. Dem kom han på kant med allerede i sin debut, novellesamlingen Farvel, Columbus.
Roth sagde selv, at han ønskede at bringe det frastødende ind i sine romaner. Det lykkedes i den grad for ham. I sine debutnoveller hudflettede han hykleriet blandt jødiske amerikanere og udpenslede deres uperfekte livsførelse.
I en novelle møder vi Epstein, en midaldrende ægtemand der frastødes af sin overvægtige kone med de åreknudeplagede lægge. Epstein onanerer lystigt efter at have lusket sig til at betragte sønnen kopulere sin seneste erobring på sofaen i dagligstuen, da faderen en nat er oppe for at urinere. Sluttelig pådrager Epstein sig et blødende syfilissår, da han vil nyde samværet med en skøn kvinde blot en gang til i sit liv. ”Det må være udslæt fra sandfluer på stranden”, stønner han til sin kone, da han bliver båret ind i ambulancen i novellens slutning.
Gennem hele livet var Philip Roth en magnet for kvinder
Den slags noveller gjorde, at dele af det jødiske samfund afskyede Philip Roth i de første årtier af hans forfatterkarriere.
Farvel, Columbus fik en fremragende omtale af den lidt ældre, nobelprisvindende Saul Bellow i et indflydelsesrigt magasin. Han skrev, at Roth i en alder af 26 år var dygtig, vittig, fyldt med energi og en sand virtuos.
De to forblev venner livet igennem, og en af Roths elskerinder blev Bellows tredje kone. Hvordan kunne du gifte dig fem gange, spurgte Roth engang Bellow. Nogle gange for at komme i bukserne på dem, var Bellows svar. Det var tiden før p-pillen, fri abort og den medfølgende seksuelle revolution.
Roth og kvinderne
Gennem hele livet var Philip Roth en magnet for kvinder. Hans gode udseende, intelligens, status og ligefremme adfærd fik dem ofte i sengen, første gang han mødte dem. Det gjaldt journalister, hans studerende, redaktører, nabokoner, venners døtre, kvinder, han mødte til selskaber.
Listen tæller filmstjerner som Ava Gardner og Mia Farrow, og hans første kone måtte læse om en af hans affærer i Playboy, hvor månedens playbunny fortalte, at sammenlignet med hendes øvrige forfatterscoringer: Henry Miller, William Styron, Joseph Heller, så var Roth et festfyrværkeri i sengen, modsat hans fordrukne forfatterkolleger. Den vurdering var ifølge Bailey af stor vigtighed for Roth.
Det kan virke frastødende, men Philip Roth havde aldrig strukturel magt over de kvinder, han indgik i løse forbindelser med. Det har de selv sagt, og mange af dem blev efterfølgende venner med ham, og flere af de tidligere elskerinder valfartede til hans dødsleje for at sige et sidste farvel.
Jeg gjorde, hvad jeg mente, en ansvarlig ung mand burde gøre, sagde Roth senere
Det gælder dog ikke kvinderne i hans to ægteskaber. De er undtagelsen. Det er Ibsendrama, Nora og Helmer, dagligt nedbrydende psykiske spil, og det er fascinerende i al sin gru. Derfor har de en central placering i biografien.
Mislykkede ægteskaber
Roths to mislykkede ægteskaber var ulykkelige, fyldt med utroskab og dyb splittelse over de børn, kvinderne bragte ind i forholdet. Roth fik ingen børn selv, og ønskede det heller ikke. Først giftede han sig med den humørsvingende og selvmordstruede og -truende Margaret.
Hun betalte en gravid, sort kvinde i parken for at give hende et bæger af sin urin. Dermed skaffede hun sig en falsk graviditetstest, hvorefter Roth modvilligt giftede sig med hende, 26 år gammel i 1959. Jeg gjorde, hvad jeg mente, en ansvarlig ung mand burde gøre, sagde Roth senere.
Margaret havde i øvrigt forladt sine to børn, hos sin eksmand, som ikke tog sig af dem, og var i det hele taget dysfunktionel på mange måder, ligesom Roth. Hans utroskab var en evig kilde til uro og raseri hos hende, og det eskalerede med hendes tiltagende alkoholisme.
Et medicinsk mirakel
Gennem hele livet led Philip Roth af både fysiske og psykiske problemer, som gør, at han set i bakspejlet var et medicinsk mirakel og en terapeutisk fiasko.
Ved siden af sit dårlige hjerte led han livet igennem af en alvorlig rygskade, som han fik under et uheld i militæret
Allerede før han var 50 blev han fanget i en årlig helbredsundersøgelse, der viste at hans hjerte var alvorligt beskadiget. De første år modtog han betablokkere, som imidlertid gjorde ham impotent, et tema hos hovedpersonen i flere af hans romaner.
Han stoppede derfor med at tage betablokkerne før og under sine erotiske erobringer. De var vigtigere for ham end hans fysiske helbred, og man kommer sig Freuds tænkning i hu, at det er libidoen der skaber store bedrifter.
Som 56-årig fik Roth et alvorligt hjerteanfald og en femdobbelt bypassoperation. Efter det havde han ikke længere problemet med betablokkerne og impotensen. Ved siden af sit dårlige hjerte led han livet igennem af en alvorlig rygskade, som han fik under et uheld i militæret. Den gav ham i perioder ulidelige smerter, og han måtte bære et jernkorset.
En terapeutisk fiasko
Den terapeutiske fiasko består i, at Roth på trods af sine ugentlige analyseaftaler, der stod på, siden han var i tyverne, aldrig syntes at have ændret på sig selv. Måske ville han ikke, måske kunne han ikke? Det er i al fald et synspunkt, som flere amerikanske anmeldere af biografien har fokuseret på.
Spørgsmålet er imidlertid, om ikke Roth kom succesfuldt ud af terapien? For det første gjorde den det muligt for ham at opretholde et nogenlunde normalt (arbejds-)liv, selv om han var plaget af depressive perioder. For det andet indså han vel, at ægteskab ikke var noget for ham. For det tredje er der for mig ingen tvivl om, at hans erobringer af skønne kvinder, der fungerede som muser for hans kreativitet, var et bevidst valg.
I hele den periode havde han ved siden af den daglige rytme en elskerinde, sin fysioterapeut Inga, der boede længere oppe ad vejen med mand og fire børn
Altså ingen Peter Pan effekt, hvor Roth nægtede at blive voksen. Det synes som en stærkere forklaring på, at han selv, efter det blev pinligt for hans alder, stadig forsøgte at erobre kvinder, som fx Nicole Kidman, der var 40 år yngre end ham selv. Hun kvitterede med bemærkningen, at han burde ”blive voksen”.
Igen, Roths libido drev ham videre, deri lå hans vulkanske kraft.
Roth mildnede sine helbredsgener ved streng diæt og disciplin. Slank livet igennem. Levede regelmæssigt som en munk. Sagde om sig selv, at han var hjemmemenneske. En typisk dag for ham var morgenmad, skrive, gåtur med hustru/elskerinde, skrive mere, middag, skrive mere, en drink, læsning, i seng, bolle. Gentag.
Claire Bloom, den 2. hustru
Hans andet ægteskab, med den jødisk-engelske skuespiller Claire Bloom (oprindeligt Blumental), er i en klasse for sig. De var sammen i 17 år, de sidste fire som ægtefolk. Roth accepterede hendes ægteskabstilbud efter at være været døden nær under et længere hospitalsophold. Mest kendt er Claire vel for sin rolle i filmen Limelight, 18 år gammel, hvor Charlie Chaplin valgte hende som den aldrende kunstners kvindelige sidestykke.
Claire havde en datter, som hun allerede før mødet med Roth havde svigtet i mange år for sin karrieres skyld. At være sammen med Roth gjorde svigtet værre. Han var egocentreret, ville være hendes centrum og afskyede at blive forstyrret i sin arbejdsproces. Der var med andre ord ikke plads til datteren. Mens hendes karriere havde en stilstand motiverede og hjalp Roth hende til at skrive sine første, kunstneriske erindringer, som inkluderede de affærer Claire havde haft med sine (ofte gifte) mandlige modspillere.
Som ramme for den klassiske forfatteridyl købte Roth havde en landejendom fra 1700tallet i det smukke New England. Den var et paradis for ham, og et mareridt for Claire Bloom. I hele den periode havde han ved siden af den daglige rytme en elskerinde, sin fysioterapeut Inga, der boede længere oppe ad vejen med mand og fire børn.
Forfatteren, feministen og udgiveren Carmen Callil trak sig fra dommerpanelet for Man Booker prisen, da det i 2011 besluttede at lade Roth vinde
De mødtes i skoven og kopulerede lystigt, scener som Roth brugte i mesterværket, Sabbaths teater. Begge synes at have været sexafhængige, og Inga siger om Roth, at hun var tiltrukket af ham, fordi han var styret af sin penis.
Bloom var 44 år gammel, da de indledte deres forhold. I seksuel forstand har Philip Roth formentlig ment, at hun var afblomstret, da de opløste deres forhold 18 år senere. Han mente, at den seksuelle tiltrækning i et forhold som regel højst varede to år. Og at ægteskabet var en total dræber for den.
Ved skilsmissen fik Claire ikke en øre med sig, fordi hun havde underskrevet en kontrakt om særeje. Det demonstrerer Roths brutale side.
Kontroversiel og produktiv
Der er åbenlyst personlige sider af Roth, som var vanskelige at acceptere for andre. Et godt eksempel er, at forfatteren, feministen og udgiveren Carmen Callil trak sig fra dommerpanelet for Man Booker prisen, da det i 2011 besluttede at lade Roth vinde.
”Han kører løs i samme rille”, var hendes udtalelse. ”Det er som om han sidder ovenpå mig, han kvæler en,”, udtalte Callil, som et ekko af Claire Bloom. Det spillede måske ind, at Callil i 1996 på sit erklæret feministiske forlag havde udgivet Leaving a Dolls House, Claire Blooms smædeskrift mod sin eksmand.
Vi er alle blevet Portnoi i de forgangne årtier, hvor sex, porno og bekendelser er blevet mainstream i det offentlige rum
En af Callils meddommere replicerede i et interview, at kvalitet skinner igennem, og at Roth i en alder af 65-70 var blevet bedre og bedre, da han fra 1990erne næsten årligt udgav en prisvindende roman.
Masturbationens Raskolnikov
Mest frastødende for de fleste var nok Roths behandling af sex i sine emner. Det store gennembrud kommercielt kom med Portnois genvordigheder i 1969. Romanen gjorde Roth rig med et slag.
Bogen er en lang monolog, fortalt af den jødiske ungkarl Portnoi, som liggende på sin psykiaters briks fortæller om sine seksuelle fantasier og sin altid nærværende liderlighed. Han masturberer konstant og alle steder, og omtaler sig selv som masturbationens Raskolnikov (den skyldplagede morder i Dostojevskis eviggrønne klassiker Forbrydelse og straf).
Portnoi, et af Roths mange alter egoer, beskriver sig selv som sexgal. Det er afsindig morsomt og det er i direkte linje fra Sigmund Freud. Drift giver skaberkraft. I dag fremstår romanen stadig morsom, men provokationerne udebliver. Vi er alle blevet Portnoi i de forgangne årtier, hvor sex, porno og bekendelser er blevet mainstream i det offentlige rum.
Amerikansk pastorale
En milesten i Roths karriere er tre værker om USA i efterkrigstiden. Amerikansk pastorale (1997) beskriver en families sammenbrud i 1960erne, da datteren bliver terrorist i protest mod Vietnamkrigen.
Jeg giftede mig med en kommunist er en historie om forræderi i ægteskabet, hvor radioværten Ira Ringold afsløres som Moskvatro kommunist af sin hustru, moduleret uhyre usympatisk over Roths anden hustru Claire.
Glem altså roligt alt om Roths penis og læs hans romaner
Den tredje og sidste roman i rækken er En menneskelig plet, om den ældre professor Coleman Silk, som tvinges på pension efter ubegrundede anklager om racisme. Samtidig fældes en moralsk dom over ham, fordi han som halvfjerdsårig har et seksuelt forhold til en 34-årig rengøringskone på universitet, hvorfor alle antager at han udnytter hende.
Historien fortælles af Roths alter ego, Nathan Zuckerman, der er impotent efter en prostataoperation, går med ble, og har trukket sig tilbage i total isolation fra andre mennesker. Uden sexliv er der ikke mere at hente blandt andre mennesker, synes hans, dvs. Roths, livsfilosofi at være.
Sexlivet eller romanerne
Philips Roths eftermæle vil uden tvivl blive plettet af vores indsigt i hans liv. Måske de færreste mennesker kan tåle at få deres gøren og laden sat under lup? Hans romaner vil imidlertid stå tilbage som en enestående monolit over efterkrigstidens USA.
Har du lyst at læse flere slibrige historier om Philip Roths sexliv, så kan biografien klart anbefales.
Rækker det med eksemplerne ovenfor, så glem roligt alt om Roths penis og læs hans bøger.
Er man i den lyksalige situation, at man stadig har hans værker til gode, så er mit bud at begynde med enten debutnovellerne i Farvel, Columbus eller den ambitiøse amerikanske trilogi.
I Claus podcast “Den amerikanske drøm er død” kan du høre, hvordan Philip Roth i sin roman Amerikansk pastorale med stor klarhed viser splittelsen i det amerikanske samfund.
Læs også Claus’ artikel om Roths placering som en af giganterne, der har skildret USAs forfald siden 2. verdenskrig: https://pov.international/usas-gyldne-tidsalder-er-slut/
LÆS FLERE ARTIKLER AF CLAUS AGØ HANSEN HER
Blake Bailey: Philip Roth.
UdgivelseT: 06-04-2021
Sprog: Engelsk
Sidetal: 960
Topfoto, Philip Roth i selskab efter hans smag – Mary Kate og Marina Sagoma med fotografen Antonio Monda 2017, creative commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
