TOBIAS RAHIM // KLUMME – I Tobias Rahims nyeste pophit, “ALIVE ALIVE ALIVE” præsenteres vi for et overraskende paradoks og en ganske uventet form for lykke, skriver Juma Nellemann Kruse, som tuner ind på spoken word-kunsten i Rahims tekst.
Da Tobias Rahim tilbage i oktober sidste år udgav sit album Når sjælen kaster op, var det ikke muligt at afspille det sidste nummer, ”ALIVE ALIVE ALIVE”, på albummet. Rahim havde lavet en metakommentar i titlen: ”kan først afspilles hvis verden bli’r klar”.
Jeg har ikke selv kunnet gennemskue, om det var et kunstnerisk tvist, eller om jeg faktisk kunne forvente, at nummeret ville blive udgivet på et tidspunkt.
Som jeg tidligere har skrevet i POV, vil en rammende overskrift over hele albummet kunne være Frihed og angst i rottehjulet, og i den forbindelse var der noget lovende over at have et slutnummer, der faktisk handler om at være i live. Og den skyggeagtige, drømmeagtige optakt til nummeret – slutningen af næstsidste sang – lagde op til et nummer om at danse med sin elskede for evigt. Jeg tænkte, at det kunne være den perfekte forløsning på et ellers mange steder dystert album, selvom den popmusikalske klædedragt godt kan snyde.
Derfor var det lidt af en nytårsoverraskelse, Tobias Rahim kom med, da han på sin Facebook-side annoncerede, at verden måske ikke var klar endnu, men nu ville nummeret blive udgivet: ”Ved ik om verden er klar. Og om den nogensinde blir. Men i nat blir albummet fuldendt.”
Når man tænker på, at første nummer på albummet, ”07 i 6A”, (også) ender med en skyggeagtig optakt til andet nummer (”Feberdrømmer Xx Dubai”), og spoken word-nummeret ”Skæbnen elsker os” nærmest kommenterer på det forrige nummer ”Bums for eliten”, burde den sidste og nye sang ikke overraske, men det gør den alligevel.
I hvert fald hvis man håbede – eller regnede med – at albummet ville slutte med en slags forløsning med et nummer, der handler om at være i live, når man danser med sin elskede.
Rahim tager en uventet drejning
Spoken word-nummeret ”ALIVE/interlude”, der kommer lige før, har godt nok været et varsel om temaet. Det er ganske vist en helt almindelig drengerøvs-samtale om sex og damer, hvor den ene ikke rigtigt kan finde ordene, og hvor den anden hjælper lidt på vej. Kærlighed og seksualitet er vigtig for alle, og hans kammerat lytter opmærksomt. De griner begge, da det viser sig, at ham, der taler om en dame, som minder ham om Paris Hilton, har det hele i munden.
Men samtalen handler også om frygten for, at ham, der har fået øje på pigen, måske ender med at blive skudt af pigens kæreste. Dette interlude er med andre ord ikke tilfældigt, og det ender også med en drømmeagtig optakt til det nye nummer, der har samme tema.
Og det viser sig samtidig, at det nye nummer, ”ALIVE ALIVE ALIVE”, er et stort paradoks.
Rahims alterego er forelsket i en pige, som lige har slået op med en narkopusher, der for tiden er prøveløsladt, og alteregoets venner advarer ham mod at danse med pigen, da ekskæresten udenfor vinduet er klar med en pistol.
Tør han være sammen med pigen, eller vil han hellere være ALIVE?
Titlen på Tobias Rahims kommende koncertturne er i øvrigt ”Hvis vi stadig lever”
Der er flere sproglige tvists i sangen. Da han overvejer, om han skal danse videre – og måske forføre hende til noget mere bagefter – eller om han hellere vil være i live og altså ikke risikere at blive skudt af ekskæresten, hedder det til sidst: ”Jeg’ alive du’ alive til den dag vi ik’ er det her”. Man ville forvente et MER til sidst i sætningen. Altså, at vi er i live, indtil vi ikke er det mere.
Men Rahim bruger ordet her i stedet for og antyder dermed et efterliv, at man kan være i live andre steder.
Det ender faktisk med, at Rahims alterego bliver skudt sammen med pigen, og de begge ender i afterlife, hvor Rahim endda synger, at det er bedre at være her i afterlife end at være alive.
Samtidig er nummeret ekstremt ørehængende, og derfor også noget af en popslasker. Det skal nok blive et stort hit.
Dette sidste nummer er med andre ord en stor musisk fanfare af en finale på et album, der når alle følelser igennem.
Og Rahim tvister altså det hele til sidst. Det ender ikke med den helt store lykkerus. Han finder ikke ud af rottehjulet.
Nej, albummet ender med, at Rahims algerego bliver skudt, og at det er bedre at være på den anden side, i afterlife, end at være i live – ikke mindst når han faktisk er sammen med pigen, som også er blevet til en engel. Og i den forstand ER sidste nummer en lykkelig finale, selvom det unægtelig er en uventet finale og en uventet form for lykke.
Titlen på Tobias Rahims kommende koncertturne er i øvrigt ”Hvis vi stadig lever”.
Læs mere om Tobias Rahims tekster i POV.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
