SIKKERHEDSPOLITIK // KOMMENTAR –“Jeg har aldrig levet i en autoritær stat, men jeg har opholdt mig i mange af dem”, skriver Carrick Ryan. “Der findes en måde, hvorpå regimer langsomt nedbryder deres befolkninger, indtil de holder op med at gøre modstand, og man kan se det i deres øjne.” Derfor er han parat til at kæmpe for demokratiet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ruslands leder Vladimir Putin ser på Vesten og mener, at vi mangler viljen til at udkæmpe en krig. Han opfatter Vesten som dekadent og de vestlige befolkninger som for opslugt af individualisme til nogensinde frivilligt at ville risikere vores liv for vores lande.
Måske har han ret. Faktisk håber en del af mig, at han har.
For tanken om at være parat til at ofre det eneste liv, man har, for en forestillet politisk konstruktion er ikke blot åbenlyst absurd, den er også farlig. Enhver, der er så besat af hengivenhed over for sit land, er i stand til hvad som helst, også usigelig grusomhed. Sådanne mennesker udgør et våben, der blot venter på at blive brugt af den uundgåelige politiske eller ideologiske demagog.
I en geopolitisk æra, hvor magt betyder mest, kan den eneste måde at sikre freden på være at forberede sig på krig
Jeg forstår imidlertid også konsekvensen af en sådan intellektuel udvikling, og jeg kan godt se, hvorfor mænd som Putin mener, at den gør os svage. For han tror, at vi i Vesten ikke vil risikere vores liv for at forsvare vores nationer mod hans hær af soldater, der er næret af et helt livs berusende religiøs nationalisme.
Demokratiet er et uvurderligt privilegium
Men her er, hvad Putin til gengæld ikke forstår.
Selvom han har ret i, at jeg ikke vil dø for at forsvare mit land, så ville jeg dø for at forsvare mit demokrati. Jeg er også overbevist om, at enhver mand eller kvinde, der forstår, hvad der reelt er på spil, vil gøre det samme.
Mindre end én procent af alle mennesker, der nogensinde har levet på jorden, har oplevet det menneskelige åndelige eller mentale potentiale, som kun er muligt at udvikle i et ægte demokrati. Det kun at have kendt til retsstaten, at have levet med en tro på, at stærke institutioner eksisterer for at forhindre vilkårlig magtanvendelse rettet mod mig, og at kunne tale frygtløst magten imod.
Den ret er et uvurderligt privilegium, som min datter har arvet. Hun er alt for ung til at vide, hvor heldig hun er, men jeg vil sikre mig, at hun vokser op og forstår det. Jeg håber, hun ikke blot værdsætter det, men bliver en forkæmper for det. Jeg håber, hendes levetid vil se en ny epoke, hvor frihedens frontlinjer rykker frem, langt fra det farlige øjeblik af tilbagetog, hun blev født ind i.
Der findes en måde, hvorpå regimer langsomt nedbryder deres befolkninger, indtil de holder op med at gøre modstand, og man kan se det i deres øjne
Jeg har aldrig levet i en autoritær stat, men jeg har opholdt mig i mange af dem: Rusland, Kina, Iran, Cuba og Egypten. Der findes en måde, hvorpå regimer langsomt nedbryder deres befolkninger, indtil de holder op med at gøre modstand, og man kan se det i deres øjne. Hvert aspekt af deres liv, enhver ambition eller drøm for fremtiden er allerede defineret og begrænset af en regering, som borgerne enten foragter eller er blevet hypnotiseret til at tilbede.
For at redde min datter fra den skæbne ville jeg uden tøven række hånden op for at forsvare det, som det har taget århundreder at opbygge. For historien lærer os, at når frontlinjen først har bevæget sig forbi os, er vi dømt til generationer af uundgåelig uretfærdighed.
Vores demokratier er ikke perfekte, og vi må konstant kæmpe for at forbedre dem, men vi må også kæmpe for at forsvare demokratiet.
Australien kan blive nødt til at følge i Danmarks fodspor
Og den erkendelse er Europa ved at vågne op til. Danmark har sluttet sig til Sverige og Norge og vil udvide værnepligten, så fysisk egnede kvinder kan indgå i lodtrækningen på lige fod med mænd. Faktisk er der få nationer, som forstår den reelle eksistentielle trussel, der stammer fra den nye verdensorden, bedre end danskerne.
Jeg vil aldrig kæmpe for et flag, en demagog eller en historisk klage. Men ligesom mændene og kvinderne i Danmark ville jeg kæmpe for at sikre, at min familie forbliver fri
Mit eget land, Australien, kan snart blive nødt til at overveje former for tilsvarende national værnepligt, uanset at det vil være et upopulært forslag. Ikke for at gå i krig, men for at sikre os, at vi har en befolkning, der er i stand til at reagere, hvis krigen kommer til vore breddegrader. Selv hvis det betyder, at vi skal uddanne generationer af droneoperatører eller specialister i cyberkrig. Det er også færdigheder, der kan bringes i anvendelse uden at sætte nogens sønner eller døtre i umiddelbar fare.
Det behøver bare ikke at ske i patriotismens navn. Det kræver blot en dyb forståelse af det politiske system, man har en personlig interesse i at forsvare.
Jeg vil aldrig kæmpe for et flag, en demagog eller en historisk uretfærdighed. Men ligesom mænd og kvinder i Danmark, så vil jeg kæmpe for at sikre, at min familie forbliver fri. I en geopolitisk æra, hvor magt vejer tungest, kan det at forberede sig på krig være den eneste måde at sikre freden på.
Indlægget er syndikeret efter aftale med Carrick Ryan.
Du kan følge ham på Facebook under @realcarrickryan, X og på hans hjemmeside.
Debat er demokratiets brændstof. Klik for at møde bredden af stemmer og emner i POV.
Du kan også selv komme til orde ved at sende et debatindlæg til redaktionen@pov.international
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og