DEMOKRATI // KRONIK – Der er lige nu en risiko for, at Europa bliver the lone moderate. Demokratiet er presset fra øst med Rusland og Kina og nu fra vest med Trumps højreradikale populisme, skriver Emil Sondaj Hansen, der har oplevet presset som studerende på Harvard: ”Vi skal forsvare og beskytte vores institutioner mod angreb som Trumps mod Harvard. Vi skal insistere på armslængdeprincipper og sige fra, når politikere truer med at lukke universiteter, fordi de er blevet for ’woke’”.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da jeg i august 2024 skulle rejse til USA for at begynde mit år på Harvard som modtager af Kronprins Frederiks Legat, pakkede jeg min bogreol ned. En bog sprang i øjnene: Alexis de Tocquevilles Demokrati i Amerika fra 1835.
Den aristokratiske franskmand rejste til USA i 1831 – officielt for at studere det amerikanske fængselssystem – men vendte tilbage og skrev et af de mest indflydelsesrige værker i statskundskaben.
I Demokrati i Amerika beskrev Tocqueville det unge amerikanske demokrati som et billede på Europas fremtid. Gennem sine oplevelser i Amerika blev han klogere på sit eget kontinent, som han vurderede stod ved en skillevej mellem den gamle aristokratiske orden og demokratiets løfte om personlig frihed og lighed.
Hvis Tocqueville tog til USA i dag, ville han opleve, at rollerne er vendt om. Det er Europa, som står som forsvarer af rettigheder og demokrati.
190 år efter Tocqueville rejste jeg også til USA. Men hvor han vendte hjem med et syn på USA som et forbillede for Europas fremtid – inspireret af de demokratiske diskussioner, frivilligheden og den frie presse – oplevede jeg et land præget af frygt og kontrol. Trumps angreb på Harvard stod for mig som et forvarsel om, hvad der sker, når institutioner og tillid bryder sammen. Hvor Tocqueville i New England fandt frihed og lighed, fandt jeg frygt og forsigtighed.
Hvad ville Tocqueville sige, hvis han havde besøgt mig på Harvard i 2025?
Han ville utvivlsomt genkende noget. Universitetet fra 1636 er ældre end nationen selv, og Tocqueville rejste netop i New England, hvor den demokratiske ånd dengang stod stærkest. Men meget ville også chokere ham. Hvis Tocqueville kom forbi i foråret 2025, midt under Trumps angreb på Harvard, ville han næppe se den samme insisteren på individets rettigheder og dannelse, som han dengang beundrede som byggestenene i den amerikanske republik.
Med sin fascination af økonomisk lighed og den frie presse ville han sikkert undre sig over, hvordan tech-milliardæren Jeff Bezos kunne købe The Washington Post og instruere redaktionen om kun at skrive om ”frihed og det frie marked”. Han ville se et samfund, hvori den frie udveksling af idéer er blevet privatiseret og styret af en lille økonomisk og politisk elite.
Og hvad ville han tænke, når han så videoen af den 30-årige tyrkiske studerende Rumeyza Özturk, som blev samlet op 20 minutter fra min lejlighed af maskerede ICE-agenter og sendt til et fængsel i Louisiana blot for en kronik, hun havde skrevet i sit studentermagasin? Ville det ændre hans syn på, hvordan udvekslingen af frie idéer engang gav det amerikanske demokrati sin særlige energi og karakter?
Frygt og forsigtighed
Jeg hørte ikke meget til frihed og rettigheder under mit år i USA. Ministeren for Homeland Security, Kristi Noem, gentog konstant, at det ikke var ”en rettighed, men et privilegium” at studere i USA.
Det samme budskab blev rettet mod unge transkønnede, hvis eksistensberettigelse blev reduceret til et politisk slogan: ”Trump is for you. Kamala is for They/Them.”
LGBTQ+-selvmordslinjer rapporterede en stigning på 400 procent i dagene efter valget.
Ikke kun internationale studerende var bange for at protestere. En amerikansk medstuderende turde ikke deltage i demonstrationer, efter at Kilmar Abrego Garcia (en mand med permanent opholdstilladelse) blev sendt til et megafængsel i El Salvador. Hun mente ikke, at selv amerikanske statsborgere længere kunne vide sig sikre.
Jeg ændrede også selv adfærd. På Harvard Law School skrev jeg en opgave om USA’s juridiske ansvar for oprydningen af atomaffald på den forladte base Camp Century i Grønland.
Jeg hørte ikke meget til frihed og rettigheder under mit år i USA. Ministeren for Homeland Security, Kristi Noem, gentog konstant, at det ikke var ”en rettighed, men et privilegium” at studere i USA
Før aflevering læste jeg den igennem igen og igen for at sikre, at den ikke kunne tolkes som havende ”negative udenrigspolitiske konsekvenser” – den paragraf, som udlændinge blev udvist under. Da jeg præsenterede opgaven, stod jeg foran de amerikanske jurastuderende med en klump i halsen, bange for den whistleblower-ordning, som Trumps regering forsøgte at indføre, hvor man kunne rapportere hinanden for ”uamerikansk adfærd”.
Men måske ville Tocqueville i virkeligheden ikke være helt overrasket. I andet bind, kapitel seks, beskriver han risikoen for en særlig ”mild despotisme”:
”Menneskets vilje bliver ikke knust, men blødgjort, bøjet og ledt; mennesket bliver sjældent tvunget til at handle, men det bliver konstant holdt tilbage fra at handle. En sådan magt ødelægger ikke, men forhindrer eksistens; den tyranniserer ikke, men presser, svækker, udslukker og bedøver et folk, indtil hver nation er reduceret til intet andet end en flok frygtsomme og flittige dyr, hvoraf regeringen er hyrden.”
For Tocqueville var der ikke tale om et egentligt diktatur, men som han skriver: ”Det ville være mere omfattende og mere mildt; det ville nedgøre mennesker uden at pine dem.” Det var netop den form for kontrol, Trump søgte at skabe, ikke gennem åben vold, men gennem frygt og selvcensur. Siden da er statens magt blevet endnu tydeligere med soldater i gaderne for at håndhæve regeringens immigrationspolitik.
Under sine rejser så Tocqueville mere end bare USA: ”Jeg må bekende, at jeg i Amerika så mere end blot Amerika; jeg så selve demokratiets billede med dets tilbøjeligheder, dets fordomme og dets lidenskaber, for at lære, hvad vi har at frygte eller at håbe af dets fremgang.”
Det kan også blive Europas fremtid
Ligesom Tocqueville så jeg også mere end USA. Jeg havde set Europas fremtid. Hvis ikke vi passer på.
Jeg er derfor vendt hjem som en radikaliseret europæer. Hvis ikke vi står op for vores europæiske værdier, institutioner og friheder, ender vi med at opleve, hvad jeg har set på den anden side af Atlanten.
Jeg låner begrebet the lone moderate fra socialpsykologien for at forklare den situation, jeg mener, USA står over for. I ekstreme og polariserede situationer er der en tendens til, at moderate og rationelle stemmer tjekker ud af forhandlinger eller konflikter. De andre er for irrationelle til at interagere med alligevel.
Der er lige nu en risiko for, at Europa bliver the lone moderate. Demokratiet er presset fra øst med Rusland og Kina og nu fra vest med Trumps højreradikale populisme. Vi skal forsvare og beskytte vores institutioner mod angreb som Trumps mod Harvard. Vi skal insistere på armslængdeprincipper og sige fra, når politikere truer med at lukke universiteter, fordi de er blevet for ”woke”.
Vi skal sige fra, og vi skal stå op for, hvad vi tror på i Europa
Globalt skal vi udfylde det vakuum, USA har efterladt. Hvad vi så i London under forhandlingerne af en global afgift på skibsfart i den Internationale Maritime Organisation (IMO), vækkede minder fra min tid på Harvard.
Europa stod på siden af den grønne omstilling og forsøgte at få en ambitiøs aftale på plads. USA gik målrettet efter enkelte diplomater og delegationer og truede dem med visarestriktioner. Vi skal sige fra, og vi skal stå op for, hvad vi tror på i Europa.
Efter at jeg var taget hjem til Europa fra USA, blev jeg bedt om at gå på CNN for at reagere på Trumps beslutning om, at Harvard ikke længere måtte sponsorere internationale studerende.
Jeg tog en dyb indånding: ”J.D. Vance sagde for et par måneder siden, at vi ikke har ytringsfrihed i Europa. Men her sætter vi ikke folk i fængsel på grund af underskriftsindsamlinger eller debatindlæg i studenteraviser. Her udviser vi ikke folk på grund af det, de siger og mener.”
Hvis Tocqueville tog til USA i dag, ville han opleve, at rollerne er vendt om. Det er Europa, som står som forsvarer af rettigheder og demokrati. Tocqueville beskrev sit ærinde således: ”Det er derfor ikke blot for at tilfredsstille en legitim nysgerrighed, at jeg har undersøgt Amerika; mit ønske har været at finde lektioner, som vi selv kan drage nytte af.”
Jeg håber, at mit år på Harvard, ligesom Tocquevilles rejse til Amerika, kan minde os i Europa om, hvad der står på spil, når demokratiet og institutioner udfordres.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og