ADOPTION // KOMMENTAR – Det er ikke en menneskeret at få børn – og ufrivillig barnløshed giver ikke ret til at rejse ud i verden og tage børn fra de mennesker, der af alverdens årsager ikke kan tage vare på dem. International adoption er et svigt, og den eneste løsning er et forbud, skriver Mira Lemhøfer.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Et flertal i Folketinget har vedtaget en lov om beskæftigelse, der skal sikre, at kvinder fra ikke-vestlige lande kommer i beskæftigelse – uagtet årsager til eventuel uarbejdsdygtighed.
I den efterfølgende debat blev det klart, at denne lov er vedtaget, velvidende at den også inkluderer de mere end 20.000 mennesker i Danmark, som er blevet udsat for international adoption.
Herefter har mange adopterede talt om uretfærdighed, tab af national identitet og følelsen af at være ramt på retsfølelsen – undertegnede inklusive. Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor netop dette politiske makværk skaber så stor debat.
Hvordan kan nogen tro, at mennesker helt frivilligt vil give deres børn til adoption?
Skiftende regeringer har jo i årevis udvist en betydelig risikovillighed i forhold til at indføre lovgivning, der i iveren efter at ramme de få også rammer større befolkningsgrupper. Denne gang var det så de adopterede, der røg med under bussen.
”Selektiv indignation” kalder Marie Broberg det, når adoptivforældre, der i givet fald i bedste mening har udsat et barn for adoption, kommer på banen og harcelerer over den uretfærdige behandling, deres børn udsættes for ved at blive sidestillet med indrejsende, flygtninge mv.
Man forstår selvfølgelig adoptivforældrenes indignation, men den er netop selektiv. For hvordan kan nogen tro, at mennesker helt frivilligt vil give deres børn til adoption?
Hvordan kan man tro, at man løser andet end tilfredsstillelsen af egne behov ved at hive et barn op med (kulturelle) rødder og påtvinge det en livsvarig assimileringsproces – og nu ovenikøbet i et land, der ikke formår at skabe lige rettigheder for Loke såvel som for Thor.
Tvivlsomt menneskesyn
Måske handler det om, at debatten er blevet en fremkaldervæske for det tvivlsomme menneskesyn, international adoption synes at være et udtryk for.
Tag ikke fejl. Jeg kom fra Indien til et godt og kærligt hjem i Danmark tilbage i 1981. Men som efterhånden adskillige dokumentarer har vist, så er mange i samme bevægelse også blevet frataget en potentiel kærlig familie i hjemlandet samt tilhørsforhold til såvel eget sprog som kultur.
Jeg kender ikke min egen historie, for i lighed med mange andre adopterede er mine papirer fyldt med fejl i en grad, så det er svært at forestille sig andet, end at det dækker over en bevidst og systematiseret tilsløring af noget, der reelt er handel med børn.
Pointen er, at det efterhånden bør være tydeligt, at ufrivillig barnløshed ikke giver økonomisk privilegerede mennesker ret til at rejse ud i verden og tage børn fra de underprivilegerede mennesker, der af forskellige årsager ikke kan eller må tage vare på deres børn.
Mennesker, som bliver franarret børnene af udspekulerede bagmænd, eller hvor det trygge offentlige system, vi kender i Danmark, har spillet fallit og ikke tilbyder noget egentligt alternativ.
Det er, som om al logik sættes ud af spil, når det drejer sig om retten til børn. Det er faktisk ikke en menneskeret
Hvis ikke forældres brændende ønske om at få børn umiddelbart kan opfyldes ved egen hjælp eller gennem kunstig befrugtning, så må de starte et andet sted. Et sted, der ikke har sit udgangspunkt i andres ulykkelige livsomstændigheder.
Det er, som om al logik sættes ud af spil, når det drejer sig om retten til børn. Det er faktisk ikke en menneskeret. Og adgangen hertil er ikke alle forundt. Desværre.
Hvis tallene står til troende, så er adoptivbørn overrepræsenterede i selvmordsstatistikker, rammes oftere af psykiatriske lidelser og får flere aborter end gennemsnittet. Alt sammen noget, vi ellers normalt tillægger stor betydning, når vi vurderer menneskers trivsel.
Men det er måske svært at være overrasket over disse statistikker, så længe børn, der bliver adopteret til Danmark, ikke sikres ret til at kende deres biologiske ophav, ikke kan stole på hverken adoptionspapirernes originalitet eller de fortællinger, de i øvrigt har med sig.
Fejl og urent trav i international adoption
De seneste års afsløringer om urent trav i adoption fra fx Sydkorea og Indien viser, at der er meget tilbage at ønske i forhold til den gennemsigtighed, som Danmark ellers selv bryster sig af at have i det offentlige system.
Uagtet intentioner og gennemsigtighed vil international adoption være et svigt, børn udsættes for
I det lys er forsvaret for bevarelse af international adoption desværre udtryk for en tykpandet naivitet og mangel på accept af det umulige arbejde, det vil kræve at tilvejebringe en relativt fornuftig og troværdig adoptionsproces i de respektive afgiverlande.
Hvordan man end vender og drejer det, vil det stadig være et udtryk for, at nogen benytter sig af andres ulykkelige situation, for uagtet intentioner og gennemsigtighed vil international adoption være et svigt, børn udsættes for.
Dette kalder på en refleksion over, om tiden nogensinde bliver inde til at genoptage den anakronisme, international adoption slet og ret er.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og