LANDBRUG // BAGGRUND – Landmænd og banker frygter for konsekvenserne af den nye regerings tiltag over for landbruget. Men i de sidste 10 år er landbrugets gæld reduceret væsentligt takket være god indtjening. Samtidig er jordpriserne steget. Derfor vil der ifølge eksperter også være et mindre, men grønnere landbrugserhverv tilbage, når grøn trepart, sprøjteforbud og bedre dyrevelfærd er gennemført.
Grøn trepart, CO2-afgift, regulering af kvælstofudledningen, sprøjteforbud, midlertidigt stop for nye svinestalde, bedre dyrevelfærd for grisene.
Der forestår en større omlægning af dansk landbrug. Men hvad kommer omlægningen reelt til at betyde for erhvervet og dets långivere? Og hvilket landbrugserhverv har vi tilbage, når omstillingen er gennemført?
I landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer er man bekymret, svineproducenterne har kaldt til krisemøde, og Dansk Landbrugs Realkredit (DLR), der finansierer store dele af erhvervet, har også rejst et faresignal.
Over de sidste 10 år er landbrugets gæld faldet fra 350 mia. kr. til 270 mia. kr., og det er især den dyre yderste del af gælden – banklånene med de højeste renter, der er reduceret
Indgrebene mod svinebønderne og kravene om reducerede kvælstofudledninger kan svække erhvervets indtjening betydeligt, frygter DLR.
I udgangspunktet er det imidlertid vigtigt at slå fast, at det danske landbrugserhverv økonomisk er bedre rustet end længe til at klare nye udfordringer. Over de sidste 10 år er landbrugets gæld faldet fra 350 mia. kr. til 270 mia. kr., og det er især den dyre yderste del af gælden – banklånene med de højeste renter, der er reduceret.
Det skyldes, at både mælkebønder, svinebønder og planteavlere har haft en god indtjening i de senere år. Samtidig er jordpriserne steget med 30 pct. siden 2022 – dels fordi de godt 6.500 fuldtidslandmænd, der er tilbage i Danmark, køber mere jord op, så de kan dyrke føde nok til deres besætninger, dels fordi landbrugsjord er i høj kurs til andre formål – fx solcelleparker.
Dette overordnede billede bekræftes af Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering i bankernes organisation, Finans Danmark:
”Vi har de senere år set en konsolidering i landbruget, hvor gælden er blevet nedbragt, og mange bedrifter står stærkere økonomisk. Samtidig er den danske finansielle sektor særdeles robust og velkapitaliseret. Derfor handler det om at sikre rammer for erhvervets grønne omstilling, der gør det muligt at gennemføre de nødvendige investeringer og tilpasninger.”
Stor usikkerhed om kompensationer
Den grønne trepart, hvor landbrugsarealer svarende i størrelse til Fyn og Bornholm skal omlægges til skov eller natur, koster ifølge beregninger lavet for Danmarks Radio 62 milliarder kroner frem mod 2045.
Sprøjteforbuddet, der skal sikre rent drikkevand, vil ifølge et notat fra Miljøministeriet forringe værdien af de jorde, forbuddet omfatter, med 6,6 mia. kr. Så meget skal landbruget dog ikke forvente at få i erstatning.
Den nye miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) har tværtimod fremhævet, at landmændene har mulighed for at omlægge driften af disse jorde til alternative afgrøder eller skov. Derfor skal de som hovedregel ikke kompenseres.
En stor ukendt i regnestykket er kvælstofreguleringen, hvor landbruget fra 2027 er forpligtet til at reducere udledningen til havmiljøet af kvælstof med 13.000 tons pr. år. Hvilke landbrug der skal gøre hvad i den forbindelse, er foreløbig ikke udmøntet. Men det skønnes, at den mindskede kvælstofudledning vil reducere værdien af den relevante jord betydeligt.
I en rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi anslås omkostningerne for landbruget at svinge mellem 532 og 941 mio. kr. om året. Hvor stor erstatningen til landbruget bliver, og hvordan den skal finansieres, er endnu uklart.
En mulighed er at omlægge EU-støtten til landbruget, som i dag udmåles efter areal, men det kræver godkendelse i Bruxelles.
Om regeringens midlertidige forbud mod etablering af nye svinestalde og krav om bedre velfærd for grisene udløser kompensation, er nok tvivlsomt, men det står klart, at driftsøkonomien svækkes.
I Landbrug og Fødevarer siger cheføkonom Martin Kristian Brauer til POV International, at de mange tiltag i regeringsgrundlaget synes at blive håndteret enkeltvis, uden at man tager hensyn til den samlede effekt på bedrifterne.
Nok er den gennemsnitlige landbrugsbedrift ganske velkonsolideret med en gældsprocent på under 60, men hvis tiltagene gennemføres uden tilstrækkelige omstillingsmuligheder og over kort tid, vil det blive særdeles svært for mange landmænd at absorbere regningen. Dertil kommer, at de gode priser på landbrugets produkter i 2024 og 25 er afløst af prisfald i år, ligesom landbrugets regning til energi og gødning er steget.
Tre scenarier for fremtidens landbrug
Cheføkonom i fondsmæglerfirmaet Agrocura, Jens Schjerning, der rådgiver landmænd, peger på, at det værste scenarie set fra landbrugets långivere er, at CO2-afgift, kvælstofkrav og produktionsbegrænsninger svækker indtjeningen på husdyrbrugene, så jord- og ejendomspriserne falder.
Det udhuler værdien af långivernes pant og vil føre til nedskrivninger af lån, som man så det efter finanskrisen for 15 år siden. Særligt udsatte ville være højt belånte svine- og kvægbrug samt bedrifter med stor andel lavbundsjord, der mister dyrkningsværdi.
Men omvendt kan långiverne se frem til, at omstillingen af landbruget, hvor 10 pct. af jorden ventes taget ud af drift, medfører mangel på jord og dermed højere jordpriser. I praksis kan statens arealopkøb via den grønne trepart på den måde komme til at holde hånden under markedet.
Overordnet ser han tre scenarier for den fremtidige udvikling i landbruget.
I værste fald opstår der en betydelig mellemgruppe af højt belånte husdyrbrug, der hverken kan finansiere en grøn omstilling eller sælges til en fornuftig pris. Det vil føre til tab i banker og realkreditinstitutter.
Et mellemscenarie er en accelereret strukturudvikling, hvor kompensationer og jordprisstigninger holder hånden under hovedparten af bedrifterne, mens svage bedrifter afvikles under ordnede forhold.
I det bedste scenarie vil den samlede ramme – hvor staten dækker 44 af de 62 mia. kr. til den grønne trepart frem mod 2045, EU 7 mia. og landbruget selv 11 mia. – reelt fungerer som en statsligt medfinansieret sanering af erhvervets økonomi. Det vil efterlade Danmark med et landbrug med færre, grønnere og mere kreditværdige bedrifter.
Det mellemste scenarie er det, der lægger tættest på, hvad Andreas Lund Jørgensen, vicedirektør i den grønne tænketank Ceri forventer. ”Det landbrugserhverv, vi ender med, vil være mindre end i dag, både fordi 10 pct. af landbrugsjorden skal tages ud af drift, og fordi strengere krav til dyrevelfærd, vil føre til et mindre husdyrhold. Samtidig vil det være et mere konsolideret erhverv, hvor den tilbageværende landbrugsjord er på stadigt færre hænder. Gennemføres den grønne omstilling som planlagt, sætter den altså ekstra fart på strukturudviklingen. De bedrifter, der bliver tilbage, skal være større end i dag for at sikre driftsindtjeningen i et grønnere landbrug,” siger han.
Samfundsmæssigt går omlægninger i nul
Set fra et samfundsperspektiv vil de omlægninger, som landbruget står overfor, økonomisk nærmest gå i nul.
Tidligere formand for Det Miljøøkonomiske Råd Lars Gårn Hansen peger over for POV International på rådets beregninger. De viser, at når man sammenholder reduktionen i landbrugets nettooverskud med de udgifter, samfundet ville få til forureningsbekæmpelse, hvis Treparten ikke blev gennemført, så bliver der et lille samfundsmæssigt minus på godt 1,5 mia. kr.
Han skønner, at sprøjteforbuddet samfundsmæssigt set vil give et overskud, hvis det gennemføres hensigtsmæssigt.
Forudsætningen for den type regnestykker er, at reduceret produktion i landbruget og landbrugets beskæftigelse resulterer i merbeskæftigelse og merproduktion i andre erhverv, der er mere lønsomme end landbruget.
Tidligere i perioden fra 1960 til 1990, hvor Danmark havde store underskud på betalingsbalancen over for udlandet, havde Danmarks landbrugseksport stor betydning.
Men i de sidste 35 år er Danmarks opsparing steget dramatisk takket være bl.a. arbejdsmarkedspensionerne. De investeres i høj grad i udlandet og giver store indtægter. Samtidig er vareeksporten og eksporten af tjenesteydelser vokset. Derfor kan vi godt leve med en reduceret landbrugseksport.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og