Thomas Milsted: Stop nu det mandeklynk – verden har brug for kvinder

i Featured/Kultur & Medier/Liv & Mennesker af

KOMMENTAR – Kønsdebatten er ved at køre af sporet, mener Thomas Milsted, der stiller spørgsmålet: Er det vitterlig sådan, at selv fornuftige og begavede mænd frygter, at kvinderne, eller rettelig det feminine, skal overtage verden? Eller mener mange mænd, at kvinderne helst bare ikke skal tælle med? For det er nemlig slet ikke en dårlig en ide at lade, “hvad man vel godt kan kalde mere feminine dyder” tage mere styring, når man ser på klodens tilstand, siger han.

Forleden blev jeg “unfriended”, fordi jeg i en Facebook opdatering udtrykte min solidaritet med kvinder. Jeg blev simpelthen beskyldt for, at min støtte til kvinderne udelukkende var et spørgsmål om at kunne sælge flere konsulentydelser (foredrag) til mine kunder, som åbenbart i min kritikers verden mestendels består af kvinder.

Jeg synes faktiske ofte, at konspirationsteorier er ret så underholdende, men den her fik nu alligevel vakt en lille bekymring i mig. For er det vitterlig sådan, at selv fornuftige og begavede mænd har en decideret frygt for, at kvinderne, eller rettelig det feminine, skal overtage verden?

Eller mener mange mænd, at kvinderne bare ikke skal tælle med?

Jeg finder det faktisk ikke nogen dårlig ide at lade, hvad man vel godt kan kalde mere feminine dyder, tage mere styring – jordens tilstand taget i betragtning.

Men for fanden. Mænd er jo ikke truet af kvinder men mestendels af deres egen modvilje mod at udvikle sig i relation til det behov, verden har.

Mænd er ikke truet af kvinder, men af den kendsgerning, at verden ikke længere har brug for hanner, der udelukkende identificerer sig gennem deres præstationer, som så tilmed ikke sjældent ender med at gøre denne verden mere utryg, beskidt og grum.

Det er ikke maskulint at ville gå foran kvinderne og besidde dem, som var de kæledyr, man kan behandle efter forgodtbefindende; det er primitivt. Og mænd der ikke har sluppet mor, lever i trods og ikke i kærlighed

Verden har ikke brug for voksne drengebørn, der manifesterer holdninger til kvinder, som er hentet i de mest primitive strukturer i reptilhjernen om kvindens hemmelige mission om at udslette manden og erobre verden.

Det er offermentalitet, der trodser enhver beskrivelse, og mest af alt vidner om det dybt problematiske ved, at mor aldrig fik sluppet sin søn fri. Nu vil han så hævne sig på alverdens kvinder, fordi han ikke kan overkomme processen med at adskille sig fra sin mor og blive et helt og selvstændigt menneske. Mænd der ikke har sluppet mor, lever i trods og ikke i kærlighed.

At være maskulin i dag virker for mig at se ofte mere som en adskillelses- og afhængighedsproblematik, som mange mænd så forsøger at ophøje til en ideologi, hvis eneste tese handler om, at de er bedre end kvinder. Fordi det er de bare.

Uforløste og brystafhængige og med moderbindinger så seriøse, at deres maskulinitet bliver proportionsforvrænget i en grad, så den kun kan udtrykkes gennem råhed, aggresivitet og brutalitet.

Og ærlig talt – er det ikke netop sådan, at det er disse uforløste mandslinge, der hele tiden vil bestemme hvor skabet skal stå?

Men det er ikke maskulint, at man i sit udtryk er brutal og aggressiv; det er bare primitivt. Det er ikke maskulint at ville gå foran kvinderne og besidde dem, som var de kæledyr, man kan behandle efter forgodtbefindende; det er primitivt. Men det mest primitive er den kendsgerning, at uforløste og ”truede” mænd i deres selvdestruktion, som ofte er konsekvensen af moderafhængighed, ikke bare skader sig selv, men også den jord vi alle sammen skal leve på.

Det primitive vil krig, det civiliserede vil fred

Jeg er med på, at man kan diskutere om krig, økonomiske kriser, fattigdom, ødelæggelser og forurening primært er mænds værk.

Men hvad man vel næppe kan diskutere er, at det langt overvejende er mænd, der har truffet de beslutninger, som har ført til krig, økonomiske kriser, fattigdom, ødelæggelser og forurening. Mænd har for ofte, når de har siddet ved roret, valgt destruktionen frem for opbygningen, krigen frem for freden, væksten frem for stabiliteten og ikke mindst hadet frem for kærligheden.

Når rotterne forlader skuden, er den ved at synke, og når de mænd, der stadig bor i huler, forlader disse, varsler det også de primitive synspunkters undergang

Det maskuline har historisk ekskluderet, hvor det feminine har inkluderet. Ikke fordi mændene er dårligere mennesker, end kvinderne er, men fordi de har haft magten og siddet på flæsket.

Verden har med de udfordringer, vi står med i dag, brug for det, jeg i mangel af bedre her vil kalde “de feminine dyder”, hvis vi med dem tænker på omsorgsfuldhed, rummelighed og ikke mindst kærlighed til og respekt for den jord, vi lever på.

Vi skal beskytte vores jord, ikke voldtage den.

Bange mænd er farlige mænd

Og hvis mænd savner at blive begæret, anerkendt, respekteret, nusset om eller konstant få rost deres pik, skulle de frem for at jamre sig over kvinder eller føle sig truet som køn, begynde at læse flere bøger om livets dybere mening og vende kritikken indad – se sig selv i magtens spejl og se godt efter. De magtfulde mænd må med andre ord til at forstå, at vores verden ikke har brug for mere toksisk maskulinitet, men i langt højre grad flere “feminine dyder”, hvis verden skal bestå.

Når rotterne forlader skuden, er den ved at synke, og når de mænd, der stadig bor i huler, forlader disse, varsler det også de mere primitive synspunkters undergang.

Men ligesom rotterne ikke springer tavse fra borde, råber og skriger denne type mænd af fuld hals. Vi ser det med #metoo bevægelsen, hvor mange mænd ikke rigtig kan skelne mellem høflighed og overgreb, ja tak og nej tak.

Mange mænd er bagud på de parametre der skal fremtidssikre jordens og dens beståen. Det er derfor de er hægtet af. Ikke fordi kvinderne vil dem noget ondt

Vi ser det i den brutalitet, mange kvinder oplever på de sociale medier, når mænd aggressivt og truende kommenterer, også selvom vi taler om fredelige opslag. Men kompetencer, der ikke mere er brug for, må nødvendigvis erstattes af andre, hvis man vil overleve.

Det er ikke anderledes for den type mænd, som tror, at det at være mand udelukkende handler om styring eller være førerhund ligesom andre hedengangne og primitive urkompetencer, som der stort ikke har været brug for, siden vi lagde vores skind og kølle fra os.

Der er for mange mænd, hvor hvem udvikling åbenbart er forbundet med noget, der skal hentes helt tilbage fra dengang, hvor man bare gryntede og hev kvinden ved håret til et sted, hvor man(d) kunne fornøje sig.

Jeg tror ærlig talt, at menneskeheden og jorden skal være taknemmelig over, at kvinderne stormer frem og overtager mere styring i samfundet. Vores jord har brug for det, og det er ikke et minut for tidligt.

Mange mænd er bagud på de parametre, der skal fremtidssikre jordens og dens beståen. Og det er derfor, de er hægtet af. Ikke fordi kvinderne vil dem noget ondt.

Og i stedet for hele tiden at udskamme kvinderne, burde mange mænd kigge sig så dybt og længe i spejlet, at de begynder at overveje, hvordan de selv, sammen med kvinderne, kan gøre denne verden til et tryggere, renere og ikke mindst et mere kærlig sted at være.

Det gør man kun ved at tage kvinderne i hånden – ikke ved at slå den af.

Foto: Pixabay

Thomas Milsted er forfatter og rådgiver. Er medlem af Dansk Journalistforbund og har skrevet adskillige bøger og artikler om og omkring det psykosociale arbejdsmiljø. Har i mere end tyve år arbejdet som rådgiver og foredragsholder. Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel A/S, nu freelance og Generalsekretær i Stresstænketanken. Sidder og har siddet i diverse tænketanke med hovedvægt på at få løst stressproblematikker i danske organisationer og samfundet generelt. Har blandt andet udgivet: Stress. Sådan tackler du det. (1999) Børsens Forlag. Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv. (2006) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Lykke. Er der en vej til det gode liv? (2008) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Trivsel. En guide til motivation og arbejdsglæde. (2009) Jyllandspostens/Politikens Forlag. Ned og op med stress. (2011) En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil. Gyldendal. Arbejdsglad. - sådan skaber du bedre resultater med glade medarbejdere. (2014) Gyldendal. Skab værdi med trivsel og empati. (2015) Gyldendal. Stedbørnene. En guide til sammenbragte familier. (2015) People´s Press. Stresset. (2017). People´s Press. Mobile Pay: 31418376

Seneste artikler om Featured

Diagnosens Dag

ESSAY – ”Da du kom her første gang med din mor, spurgte