Tarzan musical

Tarzan – en identitetshistorie (med gode sange)

i Kultur/Scenekunst af

TEATER // INTERVIEW – I den renoverede Falkoner Salen er der plads til stort publikum og stort show. Disneys musical Tarzan antager nye dimensioner med mere svingen i lianerne. Stjernerne Kim Ace Nielsen og Maria Skuladottir glæder sig til at gentage rollerne som Tarzan og Kala, men også over, at der i det hele taget er fuldt sving på musicalscenen.

”På Fredericia Teater har vi på samme tid gang i Klokkeren fra Notre Dame i Fredericia og Tarzan her i København, og der er to nye produktioner på vej. Jeg tror, vores produktioner har betydet meget, fordi vi udfordrer publikum”, siger Maria Skuladottir, som har været fastansat på teatret siden 2011.

Da Kim Ace Nielsen blev færdiguddannet i 2008, syntes han stadig, at der var langt mellem danske musicals – og langt mellem danske musical-performere:

”Dengang oplevede jeg ofte, at det kunne være svært at forstå, hvad skuespillerne sagde, fordi halvdelen var rekrutteret i Sverige. De lå i spidsen med mange flere musical-produktioner, men nu har vi overhalet dem med flere længder”.

Maria Skuladottir fik af sin læge beskeden, at hun havde ”bokserhånd” på grund af belastningen på knoerne

”Jeg tror, gode musicals giver publikum lyst til mere, så folk ser flere forestillinger på en sæson”.

Tarzans lændeklæde

Lige nu gælder det Tarzan i Scandic Falkoner Salen, hvor det er tredje gang Kim Ace Nielsen iklæder sig lændeklæde og svinger ind på scenen i titelrollen. Hvilket selvfølgelig rejser spørgsmålet: Hvor kommer lændeklædet fra?

”Det har min mor lavet”, siger han med overbevisning og lader aben gå videre til Maria Skuladottir, der spiller hans gorilla-”mor”, Kala.

”Ja, klart ”, svarer hun med et grin.

”Jeg tror, hun synes, det er lidt synd, at Tarzan er meget mere blottet end de andre gorillaer, når han ikke har pels”.

Oprindelsen til Tarzans lændeklæde fortaber sig i tågerne – og sjove røverhistorier fra Kim Ace Nielsen og Maria Skuladottir. Men det er praktisk nok, når der skal svinges i lianer med sikkerheds-harness på.

Efter utallige opførelser af musicalen kaster de sig straks ud i at opbygge en forhistorie, der involverer dyrehuder, gennemtygget bark og tøjrester fra Tarzans menneskelige forældres hytte. De begynder at digte et teenageoprør, hvor den unge Tarzan har droppet skulderstroppen, som hans yngre inkarnation bærer på scenen.

”Men hvis nogen vil lave en ”adult version”, så er jeg da klar til at se på det”, tilføjer Kim Ace Nielsen.

”Også med harness på? Avs”, kommenterer Maria Skuladottir.

Hård hud på knoerne

Ved siden af eventyr, junglescenografi og pragtfulde sange af Phil Collins er det, der måske mest kendetegner den danske version af Disneys Musical Tarzan, at skuespillerne spiller gorillaer – herunder også Tarzan, indtil ti minutter før tæppefald.

”Vi kravler på knoerne, huden sprækker mellem fingrene og vi får hård hud som på fødderne, siger Kim Ace Nielsen.

”Det er hårdt for lænd og knæ, og musklerne i lysken spænder. Til sidst er det faktisk svært for mig at rejse mig som menneske, fordi min krop har justeret sig”.

Indtil videre har forestillingen kostet Kim et par brækkede lilletæer, en lyskenskade og en skulderskade. Maria Skuladottir fik af sin læge beskeden, at hun havde ”bokserhånd” på grund af belastningen på knoerne. Men de synes, det er besværet værd:

Skal nedbryde barrieren til publikum

”Til at begynde med følte jeg, at jeg lignede en idiot”, siger Maria Skuladottir.

Det er et spørgsmål om identitet: Tarzan opdager, at en, han troede fortalte ham det rigtige, faktisk ikke har gjort det

”Men da publikum kom på, oplevede jeg, at det virkede organisk. Som Søren Møller siger, så har vi højest 10 minutter til at nedbryde den barriere til publikum, at de tror på os. Det gør de”.

Kala – Maria Skuladottir – risikerer udstødelse af flokken for at passe på den hjælpeløse menneskeunge, Tarzan.

Det er et af de punkter, hvor den danske version adskiller sig mest fra den amerikanske og for den sags skyld den tyske.

”Jeg har set Tarzan på Broadway. De havde helt andre kostumer … de lignede nærmest et ryatæppe. Så vores version er en bearbejdelse af det oplæg”, siger Kim Ace Nielsen.

”Vores kostumer ligner ikke gorillaer, men understreger fysikken, skuldrene, bredere røv. Vi ser tungere ud”, forklarer Maria Skuladottir.

Adoptivbarnets identitetskrise

Hverken for Kim eller Maria handler det imidlertid om gorillaer … eller mennesker. Det handler om familie.

”Jeg genkender følelsen af at være udenfor. Jeg fandt først min ”stamme”, da jeg begyndte på Musicalakademiet. Den samme oplevelse Tarzan har, da han møder Jane og pludselig forstår, hvorfor han har været anderledes hele sit liv”, siger Kim.

”Vi fik en meget stærk reaktion fra en adoptionsfamilie i publikum”, husker Maria Skuladottir.

”Det er et spørgsmål om identitet: Tarzan opdager, at en, han troede fortalte ham det rigtige, faktisk ikke har gjort det”.

Det ligger i historiens struktur, at Kim Ace Nielsen først kommer på scenen umiddelbart før pausen. Indtil da har Maria Skuladottir spillet med en Tarzan-dukke og senere med et par charmerende knægte som den lille Tarzan og hans ven Terk.

”Jeg holder meget øje med de drenge, der spiller Tarzan. De er flere om rollen, så jeg øver mig på at sige replikken ”kom nu, Terk” på præcis samme måde som ham, der spiller rollen den dag. Det skal lyde rigtigt”.

Junglemuskler og vægttab

Men ellers sidder Kim ikke spændt i kulissen og følger forestillingen, indtil han skal ind:

”Næh, jeg sidder sammen med Diluckshan (Jeyaratnam, red.), som spiller voksne Terk, og ser Youtube eller Den store bagedyst. Nå ja, og så strækker jeg ben”.

Til sidst er det faktisk svært for mig at rejse mig som menneske, fordi min krop har justeret sig, siger Kim Ace Nielsen om de fysiske udfordringer ved at spille abemanden

Hvor hårdt det egentlig er at spille de fysisk udfordrende roller illustreres af, at Kim havde trænet sig op til en kampvægt på 93 kilo, da de startede første sæson med Tarzan. Syv uger senere havde han tabt 11 kilo.

”Det gode er, at jeg bare kan spise, hvad jeg vil”, siger han med et smil.

”Det glæder jeg mig også til”, istemmer Maria Skuladottir.

Med tårer i øjnene

Nu skal Maria og Kim så igen spille mor og (adoptiv)søn frem til den 5. januar og hver aften arbejde sig op til det, de begge ser som højdepunktet – det øjeblik, hvor Kala afslører hytten, hvor hun fandt den spæde Tarzan, og han forstår, hvor han kommer fra.

”Jeg skal sige: ”Hvor end jeg rejser hen, vil du altid være min mor”, men så kan jeg se tårerne i Marias øjne, og de presser sig på hos mig”, fortæller Kim Ace Nielsen.

”Vi må nærmest aftale i kulissen, hvis tur det er. Det nytter bare ikke, at vi begge to står og græder”.

”Det er både den bedste og den hårdeste scene. Det er godt, at vi har spillet den så mange gange. Vi kan gå ind og mærke den følelse”, siger Maria Skuladottir.

Så er det bare op til publikum, om de kan holde tårerne tilbage.

Falkoner Salen tilbyder et større scenerum end Fredericia Teater, så den tredimensionale koreografi har fået ekstra sving i lianerne med – som det hedder – aerial design af Troels Frydensberg.

Q&A: Maria, Kim og Tarzan

 Hvornår stødt du første gang på Tarzan?

Kim: Jeg tilhører Troldspejlet-generationen, så jeg har sikkert set Jakob Stegelmann vise noget med Johnny Weismüller, men rigtig bevidst er det Disney-versionen, der er min Tarzan. Den ramte mig, fordi det ikke handlede om en Disney-prinsesse, men en Disney-helt. Jeg søgte faktisk optagelse på musicalakademiet med en sang fra Tarzan.

Maria: Jeg har nok leget Tarzan. Jeg har altid været en drengepige. Det er min datter Elin sjovt nok også. Da vi begyndte at spille Tarzan, var det også Tarzan hun legede, ikke Jane.

Hvad er din yndlingssang i forestillingen?

Maria: ”Odd Man Out” om den unge Tarzan … og så det nummer, hvor gorillaerne raserer lejrpladsen

Kim: ”Son of Man” – det er et pissegodt popnummer

For at beskytte junglen og miljøet i det hele taget – hvad gør du?

Kim: Jeg affaldssorterer, og jeg tørretumbler ikke. Jeg læste, at det bruger utrolig meget energi.

Maria: Jeg tænker over, hvad jeg gør. Jeg kører på cykel til det meste, køber kun økologi, og så er det slut med at flyve. Greta Thunberg har sat sit spor.

Hvis du skulle opsøge den vilde natur – hvor ville du så rejse hen?

Maria: Jeg må så tilstå, at jeg har været i Afrika, men hvis jeg skulle derhen igen, måtte jeg sejle … i det hele taget kunne jeg tænke mig at komme ud på det åbne hav.

Kim: Måske til Nordnorge … eller Alperne.

Hvad er din yndlingsmusical?

Kim: Billy Elliot. For mig handler den i høj grad om det samme som Tarzan, om at føle sig anderledes og finde hjem. Men det er nok en rolle, jeg ikke når at spille.

Maria: Next to Normal. Det er den vildeste kvinderolle … Og den vil jeg virkelig gerne nå at spille.


Fotos: Søren Malmose

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Tags:

Steen Blendstrup er freelancejournalist og sexolog. Inden for journalistikken fylder kulturen meget – også i specielle tekstopgaver som manuskript til en reklamefilm for Skønheden og Udyret på Det Ny Teater. Det med sexologien kan du læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Kultur