BØGER // ANMELDELSE – “Jeg bliver modfalden af at læse journalisten Malene Jensens Et liv uden mænd om kønskrigen i Sydkorea,” skriver Lone Kühlmann. “For der er virkelig tale om krig. Og krigerne dør på slagmarken. Det er farligt at være feminist. Og man anses for at være feminist, hvis man klipper håret og måske oven i købet går uden makeup, i et land hvor det er en pligt at gøre sig til for mænd.”
Det rystede verden, da den franske kvinde Gisele Pelicot blev bedøvet og voldtaget af sin egen og 50 andre mænd. Hendes beskrivelse af, hvordan hun lever videre, ligger i øjeblikket øverst på internationale bestsellerlister, samtidig med at svensk politi netop har offentliggjort, at de arbejder med opklaringen af en lignende sag fra en lille nordsvensk landsby. Her har en mand lejet sin hustru ud til sex med 120 mænd. Ingen højere? fristes man til at spørge.
Vi kan konstatere, at kvindeforagt er et internationalt begreb. Alligevel bliver jeg modfalden af at læse journalisten Malene Jensens Et liv uden mænd om kønskrigen i Sydkorea.
For der er virkelig tale om krig. Og krigerne dør på slagmarken. Det er farligt at være feminist. Og man anses for at være feminist, hvis man klipper håret og måske oven i købet går uden makeup, i et land hvor det er en pligt at gøre sig til for mænd, og skønhedsoperationer nærmest er rutine. Malene Jensen beskriver, hvordan hun selv lægger makeup bare for at gå på gaden, da hun boede i det asiatiske land.
Helt bortset fra, at kvinder ikke opfattes som ligeværdige, får lavere løn, og har sværere ved at gøre karriere, den kender vi jo godt, så risikerer feminister at blive fyret fra deres arbejde, at få adresse- og kontaktoplysninger offentliggjort, at blive lagt for had på nettet og blive overfaldet på gaden.
Dæmoniseringen af feministerne har fået en gruppe kvinder til at forsage mænd. De kalder sig 4B og refererer til det koreanske udtryk bi, der betyder ‘ikke’ eller ‘negativt’ og ofte sættes foran et ord for at beskrive dets modsætning. De må hverken date mænd, gifte sig med mænd, have sex med mænd eller få børn med mænd.
Kvinder i Sydkorea ønsker ikke ægteskab
Færre end hver anden koreansk kvinde ønsker at blive gift og få børn. Det er det land i verden, hvor kvinder føder færrest børn. Man behøver ikke lede længe efter forklaringen. Den kinesiske konfucianisme, som går ud på at skabe et harmonisk samfund med gode borgere gennem et grundlæggende hierarki, hvor alle kender deres plads, spredte sig til store dele af Fjernøsten allerede i 1200-tallet. Det er meget nemt. Kongen står over borgerne, den ældre står over den yngre, forældrene over barnet, og manden over kvinden.
Malene Jensen beskriver, hvordan unge gifte kvinder forsøger at få afskaffet de store helligdage, som svarer til vores jul og påske, fordi de forventes at påtage sig alt arbejde med store måltider i flere dage i deres svigerfamilier ud over deres øvrige opgaver. Som en siger, hun ifører sig automatisk et forklæde, så snart hun træder ind hos svigerfamilien.
De økonomiske forhold gør, at mange unge mennesker er tvunget til at blive boende hos deres forældre, fordi de ikke selv har råd til en bolig, og det gør det meget svært for de unge mænd at leve op til deres egne forestillinger om at overtage deres fars rolle som patriark i en familie. Det er sammen med kvindernes krav om ligestilling med til at skabe et skrækindjagende hadefuldt forhold til kvinder fra voldelige og aggressive antifeminister.
Udover de individuelle overfald på kvinder kommer det til udtryk i kæmpestore møder, hvor unge mænd, som regel influencere og youtubere, sviner kvinder til. De bruger grimt sprog og bandeord, skriver Malene Jensen. Det kan kun forstås som endnu mere fornærmende i en kultur, hvor det ellers er meget væsentligt at tale pænt.
Malene Jensen er uddannet fra japanske universiteter og Roskilde Universitet og har boet størstedelen af sit voksenliv i Sydøstasien. Det er en kvinde, der ved, hvad hun har med at gøre. Hun trækker på sine personlige erfaringer fra arbejde, dating, kæreste og svigerfamilie, interviews med aktivister både for og imod feminisme, fagbøger, artikler og til og med sange fra Sydkoreas allestedværende K-pop. Dokumenteret ved en alenlang kildeliste.
Malene Jensens egne indtryk gør størst indtryk
Det er hendes egne oplevelser og observationer, der gør størst indtryk. Som da hun under sit første besøg i Seoul går en smuk tur i skumringen og ser unge mænd stille et avanceret kamera op. Hun tror, at de vil fotografere solnedgangen, men det viser sig, at deres langtrækkende linser er fokuseret på vinduerne ind til et soveværelse. De prøver ikke at skjule deres forehavende for hende, fordi de regner hende for en ligegyldig turist.
Men det viser sig, at spionkameraer er meget brugt i det koreanske begreb molka, som går ud på at hænge folk ud på nettet med skjulte optagelser. Helst ned i intime scener. Skjulte kameraer på dametoiletter er så udbredte, at mange koreanske kvinder har vænnet sig til at tjekke dametoiletterne for kameraer, inden de benytter dem.
De mange overgreb på kvinder i trafikken og den offentlige transport har ført til særlige kvindevogne i metroer, og belyste parkeringspladser udelukkende for kvinder. Hvilket selvfølgelig har medført raseri hos antifeminister. Det er efter deres opfattelse mænd, der bliver diskrimineret!
Det er også kun mænd, der aftjener værnepligten på halvandet år. Og den er ikke for sjov. Der er alvorlig frygt for et nordkoreansk angreb, og soldatertiden er efter alle beskrivelser en rædselsfuld tid fuld af ydmygelser og seksuelle overgreb fra højerestående officerer. Alligevel citerer Malene Jensen en antifeminist for at sige, at feministerne er en større trussel mod Sydkorea end Nordkorea.
Midt i 1990’erne var jeg inviteret til Japan for at tale om en bog, jeg havde skrevet om kvinder og mænd i Danmark. Jeg mødte en række dygtige selverhvervende unge kvinder. Alle sammen supersmarte, meget raffinerede og hurtige i hovedet. Ikke en af dem var gift eller havde børn. Eller planer om nogen af delene.
Det er hvad, der sker, når kvinder kan klare sig selv. Og mænd ikke har forstået, at de må levere andet end forsørgelse. Sydkorea lyder endnu værre.
Set fra Danmark er den eneste vej frem en større ligestilling. Når man har vænnet sig til at se mænd i øjenhøjde, er det svært at se, hvorfor man skulle se op til dem som gruppe. Selv om man selvfølgelig altid kan håbe på enkeltindivider. Det går ligesom alt muligt andet begge veje, hvis det skal fungere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og