Thomas Bernt Henriksen: Skatte-ministerens nytårsgave kan betyde goddag til en ny Novo Nordisk

i Debat/Debat & Klummer/Erhvervsliv/Klumme af

POV BUSINESS // KLUMMEN – Skatteministeren har i ly af jul og nytår annonceret den største modernisering af fondsmodellen siden 1998, skriver Thomas Bernt Henriksen, som uddeler ros: De erhvervsdrivende fonde rager op ved både deres virksomheder og ved deres løbende bidrag til almennyttige formål som forskning eller kultur. Fondene uddelte sidste år 17 mia. kr., og fondsejede virksomheder står bag 100.000 danske fuldtidsjob. Der er heller ingen tvivl om, at fondsmodellen har sikret stærke og markante virksomheder på danske hænder.

I 20 år har Danmark sukket efter nye nationale kæmper som Novo Nordisk, Carlsberg eller Coloplast. Nu er det slut med at sukke. Den forbløffende effektive skatteminister Karsten Lauritzen (V) har blot seks måneder før et folketingsvalg leveret en overraskende nytårsgave til dansk erhvervsliv.

Man kan roligt kalde timingen overraskende. 2018 var et annus horribilis for dansk erhvervsliv med især de vidtgående konsekvenser af hvidvasksagen i Danske Banks estiske afdeling, sagen om udbyttesvindel mod statskasserne i Europa og et ledsagende, omend diskutabelt farvel til Christian Hyldahl som topchef i pensionskæmpen ATP.

Hvorfor gaver til erhvervslivet nu, og hvad var skatteministerens nytårsgave til dansk erhvervsliv?

Det er en nytårsgave, når skatteministeren i et nyhedstomrum kort før nytår – helt præcis 28. december – annoncerer en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at indføre skattefrihed i forbindelse med overdragelse af virksomheder til en erhvervsdrivende fond.

Måske Danmarks næste Novo Nordisk kunne være en fynsk robotvirksomhed?

For de uindviede kan alene ordet fonde lyde gabende kedeligt, så her er den mere populære udlægning af nytårsgaven:

Skatteministeren har i ly af jul og nytår annonceret den største modernisering af den fondsmodel siden 1998, hvor SR-regeringen pålagde virksomhedsejere en aktieavanceskat på 42 pct., hvis de skulle få den idé at gå i fodsporene af brygger J. C. Jacobsen og overdrage deres livsværk til en fond kvit og frit.

Statens tilbud til dygtige erhvervsfolk har siden 1998 været, at de først kunne forære 100 pct. af virksomheden væk til en fond og så få en skatteregning på 42 pct. af deres succes – alt i alt en slags skat på 142 pct.

Ikke sært, at der siden 1998 stort set ikke er oprettet en eneste større erhvervsdrivende fond, mens vi stadig betragter fondsejede og forskningstunge virksomheder som Novo Nordisk, Coloplast og Carlsberg som kronjuvelerne i dansk erhvervsliv. Måske Danmarks næste Novo Nordisk kunne være en fynsk robotvirksomhed?

I Coloplast spiller forskning og udvikling en central rolle, når nye produkter skal ud på markedet. Nu vil regeringen hjælpe de erhvervsdrivende fonde med at skabe nye nationale vækstlokomotiver. Foto: Coloplast.

De erhvervsdrivende fonde rager op ved både deres virksomheder og ved deres løbende bidrag til almennyttige formål som forskning eller kultur. Fondene uddelte sidste år 17 mia. kr., og fondsejede virksomheder står bag 100.000 danske fuldtidsjob. Der er heller ingen tvivl om, at fondsmodellen har sikret stærke og markante virksomheder på danske hænder, hvor de ellers kunne være blevet solgt til udlandet.

De centrale elementer i den nye fondsmodel er, at det bliver skattefrit at overdrage virksomheden til en erhvervsdrivende fond … så hverken grundlæggeren af det næste Novo Nordisk eller det næste Carlsberg længere drænes for en stor mængde kapital, når fonden stiftes

Den nye fondsmodel er lidt indviklet og teknisk, men de centrale elementer er, at det bliver skattefrit at overdrage virksomheden til en erhvervsdrivende fond.

I stedet sker der det, at den erhvervsdrivende fond overtager en stifterskat, som den over tid betaler tilbage til staten, når der modtages udbytte, eller hvis der sælges aktier i selskabet. Det er lidt som i det nye boligskattesystem, hvor boligejerne i stedet for at betale skat får en gæld til statskassen – en udskudt skat – de skal betale senere.

Er modellen perfekt?

Nej, modellen fra før 1998, hvor der slet ikke blev betalt aktieavanceskat, når grundlæggeren af en virksomhed forærede sit livsværk bort, er selvsagt mere attraktiv, end den model, der lægges op til.

Det centrale er imidlertid, at hverken grundlæggeren af det næste Novo Nordisk eller det næste Carlsberg længere drænes for en stor mængde kapital, når fonden stiftes. Et lille hår i suppen er, at de kommende fonde slet ikke må have et familieformål. Her kunne man med fordel bløde lidt op for at give stifterne et stærkere incitament til at oprette erhvervsdrivende fonde.

Den model, som nu er på vej, er udtænkt af blandt andet Carlsbergfondets formand Flemming Besenbacher, professor Rasmus Kristian Feldthusen fra Københavns Universitet, professor og fondsekspert Steen Thomsen fra CBS, advokat Hanne Søgaard Hansen fra Plesner samt endelig adm. direktør Knud T. Martens fra DFF-Fonden.

De fem var ekspertmedlemmer af regeringens arbejdsgruppe om fondsmodellen, der fremlagde deres rapport i slutningen af juni sidste år.

De fondsejede virksomheder står og har længe stået for den ordentlighed og ansvarlighed, som mange politikere og senest Dronningen efterlyser ved indgangen til det nye år

Måske er det ikke så mærkeligt, at ekspertgruppens forslag nærmest mod forventning har overlevet en tur rundt på Christiansborgs gange.

De fondsejede virksomheder står og har længe stået for den ordentlighed og ansvarlighed, som mange politikere og senest Dronningen efterlyser ved indgangen til det nye år, selvom de øvrige ejerformer i dansk erhvervsliv som børsnotering eller kapitalfondseje også frembringer masser af ordentlige og samfundsansvarlige virksomheder.

Politikerne burde måske selv levere et svar på, hvorfor de i tyve år efterlod fondsmodellen i en form for koma. Det får vi næppe nogensinde noget godt svar på.

Men hvem ved?


Topillustration: Novo Nordisk hovedkvarter – pressebillede.

Thomas Bernt Henriksen er cand.polit., vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Axcelfuture. Han har tidligere arbejdet som chefanalytiker for Danske Bank og som debatredaktør, økonomisk kommentator og chef for lederkollegiet på Børsen. Og så er han medarrangør af Sommerkoncerter på Langeland. Thomas Bernt Henriksen bor i Tranekær med sin familie.