SPROG //KOMMENTAR – Når jeg tænder for radioen eller overhører en samtale mellem forbipasserende på Amagerbrogade lyder det ofte næsten som i julekalenderen – med to væsentlige forskelle: Nisserne gjorde det med vilje, og de var sjove, skriver Morten Holm-Nielsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I foråret skete der noget opløftende i dansk morgenradio. Værterne på Go’ Nova, som dagligt smider engelske ord som mindblowing, committe sig, hands on og performance i skålen med blandet ordsalat, fik en udfordring: I en uge skulle de undgå engelske ord, når et dansk ord kunne udtrykke det samme.
”Endelig”, tænkte jeg.
Lad os få noget vigtigt på plads allerede her. Jeg har ikke hede drømme om sproglige grænsevagter langs Vestkysten, hvor ord som software, podcast og streaming skal afvises venligt men håndfast. Dansk har altid lånt fra andre sprog, og det skal vi blive ved med. Nye fænomener kræver nye ord, når de udfylder et hul eller tilfører en nuance, vores modersmål mangler.
De engelske står forrest på hukommelseshylden
Problemet opstår, når vi indfører et engelsk ord, selv om der allerede står et fuldt funktionsdygtigt dansk ord ved siden af med håret sat op til et spørgsmålstegn i dyb undren over sin arbejdsløshed.
Go’ Nova-eksperimentet varede en uge. Ugen efter lyttede jeg igen. På omkring ti minutter nåede værterne omkring “at prime”, “one-off”, “amazing” og “turn-off”. Det var med andre ord ikke gået ret godt med den sproglige ”challenge”.
Nisserne gjorde det med vilje
For mere end 30 år siden morede mange af os over The Julekalender og nissernes mærkværdige pærevælling af dansk og engelsk:
“That’s a good vending. Maybe we can use it in another afsnit.”
Det var virkelig sjovt, fordi der ikke var nogen normale danskere der talte sådan.
Dengang.
Når jeg tænder for radioen eller overhører en samtale mellem forbipasserende på Amagerbrogade lyder det ofte næsten som i julekalenderen – med to væsentlige forskelle: Nisserne gjorde det med vilje, og de var sjove.
Når “setting” kommer før “ramme”
En af mine følgere på Facebook kører taxa og har derfor radioen tændt en del. I januar besluttede han sig for at notere engelske ord og vendinger, han hørte på P1 Morgen, når der efter hans mening fandtes et fuldt anvendeligt dansk alternativ.
Metoden udløser næppe et professorat. Men listen her taler et velgørende klart sprog;
”At cracke en joke”.
”Stumbling blocks”.
”Et utraditionelt move”.
”Hele den setting”.
”Den her supply chain”.
”En pros and cons-beslutning”.
”Baby steps”.
”Det hinter til”.
”Det er en battlefield”.
Værterne på P1 mangler ikke danske ord. De skal ikke ud på en farefuld færd med vandrestok, pandelampe og proviant for at finde dem. Ordene ligger lige dér: Vittighed, forhindringer, træk, ramme, forsyningskæde, fordele og ulemper, små skridt, tyder på og slagmark.
Men de engelske står forrest på hukommelseshylden.
For på grund af internettet er vi omgivet af engelsk som aldrig før: streaming, sociale medier, landsdækkende nyhedsmedier computer- og konsolspil, podcasts, film, musik, software og reklamer. Alle steder sprøjter der (0ftest) uredigeret talesprog ud af den moderne medievirkeligheds løsslupne brandslange.
Den massive påvirkning betyder, at det engelske ord ”setting” er det første ord mange danskere kommer på selvom ”ramme” har helt samme betydning. Det er samme surdej med ”baby steps”, der ligger længere fremme på tungen end ”Små skridt”.
Og nej.
Det er ikke bare de unge, der taler sådan. Flere af værterne på Go’ Nova er i omegnen af 50’erne, og P1 Morgen er heller ikke ligefrem ungdomsradio. Det her uvæsen går på tværs af generationer.
Sproget udvikler sig. Selvfølgelig
På det her tidspunkt plejer kloge hoveder at meddele mig, at sproget jo udvikler sig. Ja. Det gør det sandelig. Men det er altså en oplysning på niveau med, at der er vand i Sortedams Sø, og at paven er katolik.
Spørgsmålet er ikke, om dansk skal udvikle sig. Spørgsmålet er, om enhver forandring automatisk er en gevinst. Når et engelsk ord udfylder et hul eller tilfører en nyttig nuance, så brug det. Men når battlefield betyder slagmark, baby steps betyder små skridt og setting betyder ramme, har vi så vundet noget?
I langt de fleste tilfælde findes der et dansk ord eller udtryk, som i den konkrete sammenhæng siger det samme.
DR skrev eksempelvis om kendisbiografier som mange danskeres “guilty pleasure”. Men dansk har den glimrende vending “hemmelig last”, der også udtrykker forbudt fryd.
Dansk er ikke et fattigt sprog, som mange hævder. Vi har kålhøgen, skvadronør og fusentast. Vi kan være museumsmodne, have en hæklefejl i kysen og rode med rabalderknappen.
Man skal bare bruge det. Så kan man få et helt folk til at rejse sig og en løve til at sidde pænt.
Med en stor lytterskare følger et stort ansvar
DR har et særligt ansvar som en af landets vigtigste kulturinstitutioner, og dansk er en central del af den kultur, institutionen skal formidle og udvikle. Det ligger i public service-forpligtelsen. I mine øjne burde ledelsen derfor gøre det klart, at i hele Danmarks mediehus taler man dansk, når man er på arbejde.
Men ansvaret stopper ikke ved døren til DR Byen.
Når Tobias Rahim synger “Jeg var så tæt på at let go of you”, eller når Gobs spørger “Baby, skal vi prove them wrong?”, og Omar og Mumle synger om at have “issues”, bestemmer de naturligvis selv. En sangtekst er kunst, og engelsk kan være et bevidst valg af hensyn til rytme, klang eller stil.
Men kunstnere med hundredtusinder af lyttere er også med til at afgøre, hvad der lyder naturligt, moderne og attraktivt. Det samme gælder radioværter, podcastere og influencere.
Jeg taler selvsagt ikke om et juridisk ansvar, men om et kulturelt ansvar. Jo større mikrofon, desto større grund til at tænke over, hvad man sender ud gennem den.
Derfor er jeg glad for Zenia Stampes nye sproginitiativ og Dansk Sprognævns kampagne “Kan vi på dansk?”. For Danmark har brug for mere sproglig bevidsthed.
Når et engelsk ord betyder helt det samme som det danske, så brug det danske.
Tag imod nye ord, når de gør os rigere. Lån, bøj, fordansk og leg med dem. Dansk er ikke et museum, hvor man skal tale sagte iført blå beskyttelsesfutter.
Men når et engelsk ord betyder helt det samme som det danske, så brug det danske.
Vi kan selvfølgelig også være olympisk ligeglade med vores modersmål og lade udviklingen fortsætte ned ad bakke. Så vil endnu flere tale lige som pigen, jeg passerede på Amagerbrogade for nylig:
” Altså, apparently var JEG in the wrong, og jeg var så’n lidt what the fuck, ikk? For han var totally weird. Altså, No judgment, ikke?”
Hvis der er stemning for, at vi skal dén vej, så sender jeg en stor gavekurv til De Nattergale.
Det viser sig jo, at de ikke bare var komikere.
De var sprogprofeter.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og