BØGER // ANMELDELSE – ”Hvad skal det nytte?” Spørgsmålet stillede Viggo Hørup for over 100 år siden. Det er blevet tilskrevet den verserende forsvarsdebat, men var faktisk et helt principielt spørgsmål for den toneangivende kulturradikale Hørup; demokratiet skulle nytte noget, og det skulle bæres af folket. Ny vellykket biografi af professor Peter Lauritsen går ombord i hans tankegods og trækker tråde til en nutid, der formentlig får Hørup til at rotere adskillige omgange i sin grav.
De 29. marts 1883 gik Venstre-politikeren Viggo Hørup på talerstolen i Folketinget for at kommentere den verserende debat om dansk forsvarspolitik. Det handlede om behovet for fæstningsværker rundt om København, så det lille land kunne undgå en militær ydmygelse som i 1864. Hørup var imod.
”Jeg tror at dette spørgsmål; hvad skal det nytte? – dette spørgsmål, der er en hæder for vort folks forstandighed, breder sig mere og mere ud gennem alle lag i befolkningen, og jeg nærer den tro, at den tid ikke er fjern, da ingen ærlig mand eller kvinde her i landet vil tro, at det er forsvarligt, eller vil kunne undgå at se, at det er letsindigt og samvittighedsløst at tage en sag som denne uden dertil at knytte det spørgsmål: Hvad skal det nytte?”.
Hvad skulle det nytte, mente Hørup, at bygge et fæstningsværk rundt om København, hvis resten af landet gik tabt? Ja, hvad skulle det nytte med et fæstningsværk, der formentlig ville blive skudt i smadder af de moderne, kraftfulde tyske kanoner? For det var uden tvivl tyskerne, man frygtede allermest efter ydmygelsen i 1864 og den efterfølgende tilstand som europæisk småstat.
Bogen er både vellykket og vigtig i en tid, hvor vi atter diskuterer demokratiets væsen og hvor det virker, som om der er flere og flere antidemokratiske bevægelser og strømninger i spil
For Hørup gjaldt det om at gå fornuftigt til værks – og hele tiden spørge sig selv som politiker: hvad nytter det her egentlig? Han mente – dengang i 1883 – at et flertal i den danske befolkning delte hans synspunkt; ”dette spørgsmål, der er en hæder for vort folks forstandighed, breder sig mere og mere ud gennem alle lag af befolkningen”.
Spørgsmålet: ”Hvad skal det nytte?” er uløseligt forbundet med Hørup. Og det bragte ham på kollisionskurs med Venstreledelsen.
Men nyttespørgsmålet var for Hørup ikke kun forbundet med forsvarspolitikken. For ham gjaldt det helt overordnet for demokratiet og politikken hele tiden at spørge; Hvad skal det nytte?
I en ny bog ’Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati’ går Peter Lauritsen, professor i informationsvidenskab ved Aarhus Universitet, ombord i Hørup med særligt fokus på hans forståelse af demokrati og politik. Bogen er både vellykket og vigtig i en tid, hvor vi atter diskuterer demokratiets væsen. og hvor det virker, som om der er flere og flere antidemokratiske bevægelser og strømninger i spil.
Den uforløste private Hørup
Det er som sådan ikke en biografi om Hørup. Hovedfokus er på hans arbejde med at udbrede demokratiet og gøre politik som sfære og platform tilgængelig for så mange mennesker og klasser som muligt.
Alligevel vælger Lauritsen at dedikere den første del af bogen til et biografisk rids over Hørup. Det er på sin plads – helt afgjort – men det bliver i denne anmelders optik lidt for meget en overflyvning uden tilstrækkelig substans og refleksion.
Hørup roterer formentlig et par omgange i sin grav over udviklingen, men det står også klart, at han – hvis han havde levet i dag – ville have været mere end villig til at tage den politiske debat med de personer, han ville være uenig med
Og det er lidt ærgerligt, særligt fordi jeg tror, at der kunne have været en gevinst ved at folde den del af Hørup bedre ud og flette den ind i dét, der virkelig bærer bogen og giver den dens både legitimitet og eksistensberettigelse; den filosofi og politiske psykologi, der lå bag Hørups markante demokratiforståelse – og som var drivkraften i hans utrættelige arbejde for folkestyret – Hørups opvækst og barndom (og kærlighedstrakasserier, kan jeg nu forstå) er faktisk meget interessant og vil altid pege ind i dét, han blev kendt for, og den kobling træder ikke tydeligt nok frem.
Hørups demokratiske arv
Nytter det så … at få genopfrisket sin Hørup? Svaret er et klokkeklart JA. Dét gør det. Og Lauritsens bog er særdeles vellykket i sin anden og tredje del. Hér fokuserer professoren først på Hørups demokratiske arv – under overskriften ’Den sociale revolution’ – og siden på Hørups aktualitet i dag – under overskriften ’Hørup i dag’. Det er den helt rette kronologi, fordi vi bliver nødt til at forstå Hørup, før vi kan placere hans tankegods i en nutidig kontekst. Lauritsen behøver således ikke – som han gør undervejs i den anden del – at lægge brødkrummer ud, der peger ind i den tredje del. Vi er allerede på vej, og de ekkoer fra nutiden, han lader gjalde i del to, ender med at blive lidt uforløste; han minder os om, at Hørup er vigtig i en nutidig kontekst, men konkluderer (naturligvis) ikke, fordi vi er i gang med et andet projekt, nemlig kortlægningen af Hørups politiske filosofi.
Hørups vigtigste arv er spørgsmålet om den demokratiske nytteværdi. Folket skulle dele sig efter anskuelser og hele tiden spørge sig selv og deres folkevalgte, om en given politik nyttede. Det var et opgør med symbolpolitik og luftige løfter, der intet hold har i en realistisk virkelighed. Hvis dette nytteværdi-fokus skulle give mening, skulle vælgerne, altså borgerne informeres, uddannes, oplyses. Og vælgerskaren skulle udvides til ikke kun at omfatte eliten og aristokratiet, men også bønderne, de almindelige – og kvinderne. Hørup må være en af de første, der underskriver sig som ’feminist’.
Jeg indledte med Hørups tale i Folketinget i 1883 under debatten om forsvarspolitikken – fæstninger eller ej? Eller, sat mere på spidsen, for det var sådan Hørup så det: militarisme eller folkestyre? For ham var militarisme, militæret og en krigerisk indstillet forsvarspolitik det stik modsatte af demokrati, folkestyre, oplysning. Militarisme er antidemokratisk, fordi den er bygget på en stram kommandostruktur, hvor en overordnet stikker ordrer ud til en underordnet, der bare ukritisk skal følge dem. Retten til at tænke og tale elimineres i det militaristiske system. Og så er militarisme komplet irrationel, mente Hørup. Den sætter fornuft og rationalitet ud af kraft; hvorfor skulle man slå ihjel og blive slået ihjel for begreber som fædrelandskærlighed og nationalfølelse?, mente Hørup.
”Trompeter og vajende faner arbejder undertiden med større held i menneskenes sind end gode grunde,” sagde han.
Kaldet fra graven
Og så er vi fremme ved spørgsmålet om Hørups nytteværdi i dag. Er det vigtigt at lytte efter hans kald fra graven? At støve hans tankegods af og minde os om en tid, hvor demokratiet stadigt var spædt og udfordret?
Ja. Det er det. Det er budskabet i bogen – ja, det er hele værkets raison d’etre – og det giver mening. Hørup – og Hørups gerninger – minder os om, at vi aldrig må tage demokratiet for givet. Det er noget, der skal arbejdes på og kæmpes for. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor demokratiet netop synes udfordret nedefra og oppefra. Hvor netop populisme og symbolpolitik – noget, som Hørup foragtede – florerer i bedste velgående. Hvor afstanden mellem folkevalgt og vælger i nogle tilfælde med indførelsen af mellemmænd og mellemlag synes at blive større. Hvor folkevalgte i Danmark åbent stiller spørgsmål ved demokratiske konventioner og netop sætter det nationale, nationalfølelsen og fædrelandskærligheden forrest.
Hørup roterer formentlig et par omgange i sin grav over udviklingen, men det står også klart, at han – hvis han havde levet i dag – ville have været mere end villig til at tage den politiske debat med de personer, han ville være uenig med. Det var nemlig også to helt centrale træk ved Hørup – og det formidler bogen særlig flot: 1) den demokratiske samtale var vigtig, når nu folket havde delt sig efter anskuelser, og 2) han var en syleskarp kommunikator. Bogen er spækket med helt fantastiske citater – og endnu flere er samlet bagest i bogen til inspiration.
Alt i alt har Lauritsen altså begået en vellykket og meget vigtig bog om demokratiets væsen. Ikke alle vil i dag være enig med Hørup, men lad det så være oplæg til en større principiel og (forhåbentlig) konstruktiv debat om det.
Læs Simon Kratholm Ankjærgaards artikler her.
Peter Lauritsen: Hvad skal det nytte? På sporet af Hørups demokrati
160 sider. 200 kr.
Gads Forlag
Illustration: Forlaget, bogens forside.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
