Terraforming Mars: Suverænt brætspil til rum- og videnskabsentusiaster

i Featured/Liv & Mennesker/POV Play / Spil af

POV PLAY // ANMELDELSE – Der er både mystik og håb forbundet med Mars, og brætspillet Terraforming Mars trækker direkte på denne fascinationskraft ved at sende spillerne til planeten, som de skal forsøge at gøre beboelig, skriver Morten Skovgaard: “Det er et vaskeægte spilhit, svenske Jacob Fryxelius og hans brødre har begået”.

Terraforming Mars indtager spillerne rollerne som megafirmaer, der er støttet af Jordens regering, og som i fællesskab skal hæve planetens iltniveau og temperatur samt forøge mængden af overfladevand for at terraforme den og gøre den klar til kolonisering. Så langt, så godt.

Vi har imidlertid ikke at gøre med et samarbejdsspil, for selvom man har et fælles mål om at ændre planeten, spiller man mod hinanden i et kapløb om at blive den, der ender med flest sejrspoint, når terraforming-processen er fuldendt.

Godt design og solid matematik

Terraforming Mars er et kortspil med både et tilknyttet bræt, der viser Mars, og private spilleplader til hver af spillerne. Der er over 200 kort med forskellige begivenheder, bygninger, teknologier og alt muligt andet, som spillerne køber og spiller for at opbygge deres produktionsapparater, så de kan fremskynde processen med at gøre planeten beboelig.

Spiloplevelsen grænser til det nærmest meditative, men den er samtidig uhyre intens

Spillet er i fagterminologi et ”engine game”:  Det gælder om at finde kort, der har gode synergier med hinanden, og som fungerer godt sammen med det firma, man spiller, og den spillestil, man foretrækker, så man kan få en effektiv “motor” op at køre.

Terraforming Mars indeholder over 200 kort – og der er ikke to ens af slagsen

Er du til hurtige spil? Så er det måske en god idé at få en ordentlig planteproduktion op at køre, så du hurtigt kan beklæde Mars’ golde overflade med frodige grønne områder, der øger iltniveauet, få gang i en masse kraftværker, der kan producere varme, som hæver temperaturen på planeten, og skynde dig at dække planetens overflade med have.

Eller er du mere til det lange, seje træk? Så vil du måske hellere opbygge hele din produktion omkring passive kort, der giver dig belønninger og fordele undervejs i spillet – for eksempel hver gang nogen bygger byer, placerer have og gør andre ting – eller som stille og roligt giver dig store kolonier af mikrober og alger.

Spillet giver mulighed for at anvende et væld af forskellige strategier og har ikke én fastlagt vinderstrategi. Det vidner om godt design og rigtig solid matematik bag reglerne

Mulighederne er ikke uendelige, men det er tæt på, og variationen fra spil til spil er virkelig stor i Terraforming Mars.

Terraforming Mars vindes imidlertid ikke kun på dygtighed med kortene. Selve planeten er dækket af sekskantede felter, der lader spillerne placere byer, grønne områder, have og diverse specialbrikker.

Dominans på planetens overflade er akkurat lige så vigtig som gode kortkombinationer, for i sidste ende scorer man rigtigt mange point på at lægge byer og grønne områder effektivt. Det er ikke usædvanligt at se spil, hvor én spiller synes at være suverænt foran de andre, fordi hun skovler læssevis af ressourcer ind på gode kortkombinationer, mens en anden spiller, som tilsyneladende ikke har fået et særligt effektivt produktionssystem op at køre, pludselig trækker fra ved den endelige optælling, fordi han har fokuseret benhårdt på at brede sig på selve planeten.

Spillet giver mulighed for at anvende et væld af forskellige strategier og har ikke én fastlagt vinderstrategi. Det vidner om godt design og rigtig solid matematik bag reglerne.

Meditativ og intens spiloplevelse

Spiloplevelsen i Terraforming Mars er først og fremmest virkelig rolig. Det er ikke et spil, hvor spillerne råber ad hinanden, kaster til højre og venstre med terninger og ryger ud i lange diplomatidiskussioner. Det er en mere indadvendt oplevelse, hvor man koncentreret sidder og effektiviserer sin produktion, mens man samtidig gør sit bedste for at følge med i, hvad modstanderne foretager sig og prøver at finde ud af, hvordan man kan forpurre deres planer.

Og det er lige netop her, hvor Terraforming Mars deler vandene, for der er utroligt lidt spillerinteraktion i spillet. Bortset fra enkelte kort med asteroidenedslag, der giver mulighed for at ødelægge planter hos andre spillere, og myrer, der kan æde andre spilleres mikrober, er det meget småt med muligheder for at chikanere modstanderne direkte.

Den rolige rytme giver en tryg og rar spiloplevelse for dem, der ikke kan fordrage at se deres omhyggeligt udtænkte planer blive forpurret af andre spillere, men det er omvendt også en lige vel begrænset oplevelse for dem, der helst skal have blod på brættet, før det er rigtig sjovt

Spiloplevelsen grænser til det nærmest meditative, men den er samtidig uhyre intens.

Den rolige rytme giver en tryg og rar spiloplevelse for dem, der ikke kan fordrage at se deres omhyggeligt udtænkte planer blive forpurret af andre spillere, men det er omvendt også en lige vel begrænset oplevelse for dem, der helst skal have blod på brættet, før det er rigtig sjovt. Terraforming Mars er et teknologisk kapløb og skal opleves som sådan – det er en vigtig forventningsafstemning, før man investerer i spillet. Og tag ikke fejl: Det kan godt være, at spiloplevelsen grænser til det nærmest meditative, men den er samtidig uhyre intens, når man nærmer sig slutningen, og det hele spidser til.

Samtidig kan man også påpege, at netop den lave interaktionsgrad gør, at spillet – i teorien, i hvert fald – flyder hurtigere, fordi spillerne ikke på hver eneste tur skal sidde og forholde sig til en ny situation og bruge flere minutter på at gruble over deres kort, men i stedet kan planlægge nogle runder frem og holde tempoet oppe. Man vil også typisk i hver runde kun kunne bruge nogle enkelte af sine kort, fordi økonomien hele tiden er begrænset, og mange af de gode kort kræver forskellige ting, før man kan lægge dem. Det er også et godt værn mod analyseparalyse, fordi spillerne ikke behøver at sidde og genoverveje hele deres kortsamling, hver gang det bliver deres tur

Planlægning og timing

Terraforming Mars er et utrolig helstøbt spil. Tema og spilmekanik er fremragende integreret i hinanden, og man finder konstant små detaljer at sætte pris på.

Et af mine yndlingskort er “The Search for Life”, hvor man i hver generation (navnet på spillets runder) kan betale én Megacredit (spillets valuta) for at kigge på det øverste kort i kortbunken. Hvis der er et mikrobe-mærke på det, får man tre sejrspoint – hvilket er rigtigt meget – men man kan sagtens risikere at spille et helt spil (omkring ti generationer, plus/minus) uden at se en eneste af dem.

Terraforming Mars – bræt
Kønt er det ikke ligefrem – men det virker, og det er det vigtigste

Det helt særlige kunstgreb i spillets design er, at man ikke er fuldstændigt færdig, hvis éns plan glipper halvvejs inde i spillet. Der er hele tiden åbne ruter og nye strategier at vælge, og særligt i de længere spil vil man typisk opleve, at man har én strategi i første halvdel af spillet, som bliver afløst af en helt ny, når den mister sit momentum. Det kan føles meget frustrerende at få en dårlig start, fordi man ikke rigtigt begynder med nogen kort, der passer til det, man helst vil, men det er ikke afgørende for spillet på den lange bane.

De vigtige milepæle

Terraforming Mars udkom i 2016 – samme år som det fremragende Scythe, som det under overfladen har visse designelementer til fælles med, selvom spiloplevelserne er ganske forskellige. Ligesom i Scythe spiller man asymmetriske sider, og man skal også her sørge for at optimere sin egen private spilleplade ved siden af alt, hvad der foregår på det primære bræt. Samtidig er sejrsbetingelserne også flydende i den forstand, at det ved spillets start ikke er givet, hvad man får point for.

Terraforming Mars – terraformingen er i gang
Der er plantet en del grønt, og iltmåleren er ved at nærme sig de magiske 14 procent

Der er to vigtige kilder til sejrspoint i Terraforming Mars – Milestones og Awards.

Førstnævnte er der fem af, og de giver spillerne mulighed for at score ekstra sejrspoint på for eksempel at blive den første, der lægger otte bygningskort, rammer et terraforming-niveau på 35 eller har 16 kort på hånden. Den spidsfindige detalje er imidlertid, at der i ét spil kun kan aktiveres tre af disse fem milepæle.

Derfor kan der sagtens ske det, at en spiller arbejder hårdt på at få lagt sine otte bygningskort, blot for at se de andre spillere aktivere milepælsbelønninger for tre andre ting, før man når dertil – og så er det bare synd! Det er i øvrigt også en af de få aggressive taktikker, man kan arbejde med, hvis man virkelig gerne vil gøre livet surt for de andre spillere.

Flow og uforudsigelighed

Awards giver også ekstra sejrspoint og fungerer efter samme regler – der kan kun aktiveres tre ud af fem af dem i et enkelt spil, men de er noget sværere at opnå. Her kan man for eksempel aktivere ”Landlord”-kategorien, som belønner den spiller, der har bygget flest felter på Mars, med ekstra point ved spillets slutning.

Hvis det er éns plan, giver det god mening at aktivere denne sejrsbetingelse – men man er ikke sikker på at få den, for andre spillere kan sagtens risikere at overhale én i kapløbet, før spillet slutter. Det er en herlig spilmekanik, som lader spillerne kæmpe helt til stregen om de værdifulde point.

I udvidelsen Venus Next kan man sideløbende med Mars også terraforme planeten Venus med helt nye kort

Derudover indeholder Terraforming Mars også noget, der nærmest er en lille genistreg:

Når en generation starter, har den første spiller to handlinger til rådighed. Her kan han vælge at bruge enten den ene eller dem begge to, hvorefter turen går videre til den næste spiller, der kan gøre det samme, og så fremdeles. Når det bliver den første spillers tur igen, kan han atter bruge en eller to handlinger, og sådan fortsætter det rundt om bordet, indtil folk begynder at melde pas, fordi de ikke kan gøre mere, og runden slutter.

Den eneste afdeling, hvor Terraforming Mars halter bagefter, er i produktionskvaliteten. Spillets designere havde helt åbenlyst ikke forventet så stor succes, og kvaliteten i både bræt, kort og brikker er meget gennemsnitlig

Det er et suverænt system, der dels giver mulighed for at sidde og fedtspille lidt med enkelthandlinger, mens man venter på at se, hvad de andre spillere gør, og dels giver mulighed for at spille supersmarte kombinationer i samme tur, hvis man bruge begge handlinger. Det kan også give et kæmpe boost, hvis man for eksempel er den sidste spiller i en generation og samtidig den første i den næste – fire virkelig effektive kort i træk kan virkelig give de andre spillere hovedpine.

Det er et elegant designelement, der skaber både godt flow og masser af uforudsigelighed i spiloplevelsen.

Grimt, men godt

Den eneste afdeling, hvor Terraforming Mars halter bagefter, er i produktionskvaliteten. Spillets designere havde helt åbenlyst ikke forventet så stor succes, og kvaliteten i både bræt, kort og brikker er meget gennemsnitlig.

Man kan som regel godt regne med, at “eurogames” som det her forlader sig mere på godt spildesign end på lækre komponenter, men hvis der endelig skal findes et væsentligt kritikpunkt ved Terraforming Mars, så må man konstatere, at det er påfaldende grimt. Det er dog formentlig et forbigående problem, for man må antage, at der på et tidspunkt udkommer en luksusversion af spillet med flottere bræt og kort samt komponenter i bedre kvalitet.

Terraforming Mars kan spilles af op til fem spillere, men et antal på fire virker umiddelbart som det optimale. Med færre spillere falder interaktionselementet, fordi man aldrig rigtigt kommer i vejen for hinanden nede på planeten, og med flere spillere risikerer det let at blive for langsomt. Det er, som med mange andre nye brætspil, også muligt at spille det alene, men det har ikke været afprøvet her endnu.

Et produktionsapparat med masser af bygninger er oppe at køre.

Det er ikke for ingenting, at Terraforming Mars allerede kort tid efter udgivelsen blev meget populær og både placerede sig flot på hitlister – spillet ligger på en virkelig imponerende fjerdeplads hos Boardgamegeek.com – og vandt priser, blandt andet prisen Kennerspiel Des Jahres sidste år. Der er allerede udgivet tre udvidelser, og en fjerde, Colonies, er på vej senere i år, mens der også er en digital udgave i støbeskeen.

Det er et vaskeægte spilhit, svenske Jacob Fryxelius og hans brødre har begået, og Terraforming Mars har nærmest allerede fået status som en nyklassiker inden for brætspillene. Nu ligger resten af solsystemet åbent for dem. Og de er allerede godt i gang med at kolonisere det.


Terraforming Mars
Udvikler: Jacob Fryxelius

Udgiver: FryxGames
Antal spillere: 1-5
Varighed: 2-3 timer
Pris: 349,95 kr.(Hyggeonkel)

Læs mere på www.gameplay-online.dk


Prøv også:

Sol: Last Days of A Star
Den lidt oversete lille Kickstarter-perle Sol ligger tematisk tæt op ad Terraforming Mars og har også et fælles mål – her gælder det om at slippe væk fra en stjerne, før den eksploderer i en supernova, og spillernes handlinger varmer den mere og mere op …

Le Havre
Snart en halvgammel klassiker, men stadig et af de – hvis ikke dét – suverænt bedste “engine games“, der findes. Temaet ligger dog virkeligt langt fra Terraforming Mars.

Morten Skovgaard arbejder som oversætter/journalist, lydstudieejer og fotograf med både ord, lyd og billeder og kender til deres utrolige magt – særligt i kombination med de sociale medier, som han også arbejder med. Hans akademiske baggrund er sprog- og filosofistudier på Roskilde Universitet, og han interesserer sig for både dansk og udenlandsk politik og medier. Verdens smuldrende sammenhængskraft, den tiltagende polarisering af de politiske yderfløje og spredningen af løgne og irrationelle tendenser bekymrer og indignerer ham. Morten er optaget af den svære balancegang mellem på den ene side at udvide det politiske "midterrum" for at inkludere flere mennesker fra begge fløje og samtidig sige klart fra over for ekstremisme og manipulation af enhver art. Morten er gift og bor i København.

Seneste artikler om Featured