[image-comparator left=”https://pov.international/wp-content/uploads/2016/10/Monica_Krog-Meyer_07_a4.jpg” right=”https://pov.international/wp-content/uploads/2016/10/Monica_Krog-Meyer_07_b2-1.jpg” width=”100%” classes=”hover”][/image-comparator]
Når programmet ”Monicas Mødested” på P5 i dag slutter kl. 16, siger Monica Krog-Meyer endegyldigt farvel til DR. I over 40 år har hun været en af dansk radios mest populære værter på programmer som Fredagsåbent, Radio Rita, Strax og Mig & Monica. Hun har en stemme som smør, men det er ikke ensbetydende med, at man som lytter blot glider ind i ligegyldig og indsmigrende radiounderholdning. For Monica Krog-Meyer er ikke kun en venlig og lyttende vært. Hun har også altid haft kant og holdninger.
”Når jeg ser Monica for mit indre blik, ser jeg dansk radios rankeste ryg siddende ved computeren iført hovedtelefoner hamrende løs på tastaturet. Som med et kosteskaft i ryggen, lige ankommet fra gymnastik klar til endnu en omgang P4 eftermiddag der skal være de bedste tre timers radio nogensinde. Over 40 år som begejstret, indigneret, engageret, nysgerrigt radiomenneske. Altid opsat – aldrig nedsat.” Sådan karakteriserer Søren Rebbe, mangeårig P4 vært, sin kollega.
Det er nogle af de samme ord, der går igen, når Hans Otto Bisgaard, som i 80’erne lavede det banebrydende program Radio Rita sammen med Monica Krog-Meyer, skal beskrive sin nu snart forhenværende kollega: ”Engagement, ihærdighed, flid, god energi og godt humør er de kodeord, der altid har passet på Monica”, siger han.
Lytterne kunne aldrig føle sig helt sikre på, om indslagene i Radio Rita var seriøs journalistik eller satire og forældre, skolelærer og det daværende radioråd var derfor meget bekymret for, hvilken indvirkning denne type radio ville have på ungdommen.
Spørger man Monica selv, hvad hun mener, er hendes særlige styrke som radiovært, så svarer hun, at hun altid har bestræbt sig på at være ærlig og nærværende. ”Jeg har altid gjort mig umage og været bevidst om, at jeg kun er så god som mit seneste program. Godt nok er ikke nødvendigvis godt nok. Lytterne fortjener det bedste.”
Nyskabende radio
Det var lidt af en tilfældighed, at Monica Krog-Meyer kom til at lave radio. Efter hun blev student fra Kildegård Gymnasium i 1969, begyndte hun at studere fransk på Københavns Universitet. Et studenterjob i DRs Undervisningsafdeling i 1974, hvor hun skulle renskrive franskundervisningsserien, Pierre et Colette, blev til en lille rolle i tv-delen. I 1976 fik hun studenterjob som speaker i DR. For yngre læsere bør det måske oplyses, at speakere dengang var ansat til at præsentere og binde de enkelte radio- og tv-programmer sammen.
Monica blev i 1982 fastansat i den daværende Underholdningsafdeling og året efter en del af ungdomsprogrammet Radio Rita. Når det før blev beskrevet som ”banebrydende”, er det fordi, det satte helt nye radiostandarder med en ”hverdagsagtig” tone med både satire, alvor og popmusik. DR ønskede et debatskabende ungdomsprogram til P3, og Underholdningsafdelingen og Børne- og Ungdomsafdelingen (B&U) gik sammen om at løse opgaven. De fire faste programmedarbejdere var udover Monica Krog-Meyer, Hans Otto Bisgaard, Poul-Erik Heilbuth og Hans Bülow.
Radio Ritas univers var bygget op om en fiktiv, primitiv lokalradio i Nordby og blev præsenteret som DRs første ”nærradio.” Ideen om at Radio Rita var en selvstændig radiostation skabte en del forvirring, da mange af P3s lyttere ikke kunne forstå, hvorfor en lille lokalradio dagligt kunne få sendetid i en hel time på selveste Danmarks Radio. (Dette er fra tiden før Det Store Monopolbrud og fænomenet lokalradio var ganske nyt og epokegørende i midten af 1980’erne).
Lytterne kunne aldrig føle sig helt sikre på, om indslagene i Radio Rita var seriøs journalistik eller satire og forældre, skolelærere og det daværende radioråd var derfor meget bekymret for, hvilken indvirkning denne type radio ville have på ungdommen!
Et ægte radiomenneske
Efter Radio Rita lukkede i 1987, fortsatte Monica Krog-Meyer som populær vært på en lang række andre P3 programmer. Efter en kort afstikker til den hedengangne kommercielle Radio 2 var hun præsentationsvært i DR2. Selv om det gennem årene er blevet til enkelte tv-programmer, så har Monica aldrig været blandt de DR folk, som føler, at tv-arbejde er forbundet med højere prestige end radio. Spørger man hende, hvad det fascinerende ved radio er, svarer hun:
”Min erfaring er, at radio giver mulighed for at tale direkte til et andet menneske på en ligeværdig måde. Hvor TV bemægtiger sig seeren med hud og hår, fordi billeder er så kraftige og kræver, at man bruger al sin opmærksomhed og fysisk er låst foran skærmen, er radio et medie, der giver mulighed for fysisk at foretage sig noget andet imens, og som kræver, at man danner sine egne billeder af, hvad der sker.”
Eller dengang du hev fat i min tekniker og roste ham for den måde, han elegant fadede en klapsalve fra publikum på Bornholm over i forspillet på et musiknummer, fordi du er et inkarneret radiomenneske, der ved og anerkender, at skønheden i god radio ligger i detaljen.
–Mads Steffensen
I 2002 vendte Monica tilbage til DR som vært på Københavns Radio – og senere på det landsdækkende P4. Sidste år gik hun officielt på pension, men fortsatte dog som freelancer på P5 med programmet ”Monicas Mødested.” Livet som ”deltidspensionist” gav også mere tid til at tage rundt i landet og holde foredrag – og skrive for POV International. Fra i dag er det dog definitivt slut med at lave radio.
Ligeså aktiv som altid
Siden 90’erne har Monica haft projekter sideløbende med DR. Både som klummeskribent i bl.a. Aktuelt og Ekstra Bladet i 90’erne og som redaktør og medforfatter til debatbogen ”Patter, Pik & Penge” (Rosinante 2002) om pornoficeringen af samfundet. Bogen ”Plus-alderen – vi bliver jo bare ved!” (People’s Press, 2010) om den nye alder mellem voksen og gammel blev et helt nyt kapitel i Monicas liv.
Om bogens budskab sagde hun i et interview til Berlingske Tidende sidste år: ”Hver gang jeg er ude at holde foredrag, møder jeg mennesker, der måske ikke synes, det er overfedt, at man er oppe i alderen. Men så begynder jeg at snakke og påpege, hvor heldige vi er i vores generation. Hvilke muligheder vi har, og hvordan jeg selv har brugt dem. Og så smiler de og siger »Gud ja!« Så jeg føler mig tit som rejsende i lykke.”
God radio kræver kvalitet hos værten/tilrettelæggeren, ligesom optagelserne skal være i god kvalitet. God radio vil sin lytter noget; har noget på hjerte. Man skal fornemme, at den eller de der har lavet programmet tænker: Nu skal I bare høre. Radio skal være en god ven, der taler til en – Monica Krog-Meyer
De klassiske radiodyder som respekten for lytterne og for selve radiohåndværket har hele vejen igennem været vigtige for Monica. Som kollegaen Mads Steffensen skrev på Facebook, da Monica offentliggjorde sin afsked med DR: ”Jeg nyder, når du sidder og småklukker, fordi vi er ved at line et smålummert dilemma op til Monopolet, og du bagefter lige kommer over og vil høre hele historien, fordi du bare en nysgerrig sjæl. Eller dengang du hev fat i min tekniker og roste ham for den måde, han elegant fadede en klapsalve fra publikum på Bornholm over i forspillet på et musiknummer, fordi du er et inkarneret radiomenneske, der ved og anerkender, at skønheden i god radio ligger i detaljen. Du har det i blodet, du kan ikke lade være med at forholde dig.”
Spørger man Monica selv, hvad god radio er, er det lige præcis vigtigheden af ordentligt håndværk, som hun betoner: ”God radio kræver kvalitet hos værten/tilrettelæggeren, ligesom optagelserne skal være i god kvalitet. God radio vil sin lytter noget; har noget på hjerte. Man skal fornemme, at den eller de der har lavet programmet tænker: Nu skal I bare høre. Radio skal være en god ven, der taler til en.”
Præcis den evne, fremhæver Hanna Madsbjerg, som er vært på P4: “Når jeg sad der, hjemme på teenageværelset i Holstebro med ørerne k-l-i-s-t-r-e-t til højttalerne og P3, kunne jeg meget nemt komme til at dagdrømme om en dag at få lov til at lave det samme som hende der den fantastiske Monica Krog-Meyer. Siden blev hun på forunderlig vis min kollega og jeg fandt jeg ud af, at hun også er ret fantastisk udenfor et radiostudie.”
Smittende begejstring
Det er Monicas begejstring for verden, for livet, for sine medmennesker, der i alle årene har været drivkraft for hendes journalistiske virke både i og uden for DR. ”Min egen nysgerrighed har stor betydning for indholdet, og min egen begejstring har været benzinen, der drev værket. Det tror jeg man kan høre.”
Lige netop den begejstring kan mangeårig tekniker i DR, John Brøndum, nikke genkendende til: ”Da jeg i slutningen af 80’erne var helt ny tekniker på P3, skulle jeg en dag arbejde sammen med Monica om en af flere udsendelser fra – selvfølgelig – Frankrig. Monica havde været på reportagerejse til en fransk musikfestival og skulle nu have klippet flere timelange udsendelser sammen.”
“Nu var fransk musik ikke nummer hverken 1 -2 eller 3 på min favoritliste over popmusikalske oplevelser; men det blev det i løbet af dagen. Monica var tændt af den indre flamme, som har kendetegnet så meget af det hun har kastet sig over. Med begejstring og engagement brugte hun mig som sin første lytter og gjorde alt hvad der stod i hendes magt for at ”vinde mig for sagen”. Malede skønne billeder og gav baggrund og begejstring for musikken og de mennesker hun havde talt med.”
“En lytter, mange lyttere – for Monica det samme. Hun har altid delt begejstring og engagement. Da udsendelserne var klippet sammen gik jeg ned i diskoteket og hentede en stak plader med for mig ukendte franske kunstnere, som jeg lige måtte have et ekstra lyt på. Monica smitter.”
Nu er det farvel til DR og goddag til flere nye eventyr.
Foto: Jens Ulrich. Grafik: Michael Dorbec
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
