CHARLIE KIRK // KOMMENTAR – Det er simpelthen så forstemmende dumt, at så mange medier, politikere og meningsdannere umiddelbart efter mordet på Kirk straks udpegede ”den ekstreme venstrefløj” som ansvarlig, skriver Morten Skovgaard. Samtalen herhjemme – USA er tabt på dén konto lige nu – bør først og fremmest handle om, hvad der skal til for at forhindre radikalisering af enhver art, og hvor kæmpestort et ansvar både politikere, medier, meningsdannere, kommentatorer og influencere har for at danne bolværk mod ekstremismen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De seneste mange års politisk motiverede mord og angreb på offentlige personer i USA skriger på ekstra opmærksomhed på den både statslige og skjulte radikalisering af særligt unge mænd i og uden for landet – og færre rygmarvsreflekser og skarpere analyser fra alle dem, der kloger sig på dem.
Det er en generel tommelfingerregel, at vi alle sammen kun bliver dummere af at læse med i dagene umiddelbart efter en voldsom hændelse som denne uges mord på Charlie Kirk, og at man med fordel kan vente på reel information – som vi ikke kan regne med kommer fra hverken USA’s forrykte regering eller FBI’s lallende inkompetente chef – før man begynder at danne sig et indtryk af begivenhedernes gang.
Først og fremmest er det forstemmende, så hurtigt mange kommentatorer forfalder til den klassiske højre-venstrefløjsdikotomi, hver gang der sker noget ekstremt, og skylden hurtigt skal placeres et sted. Det er simpelthen så forstemmende dumt, at så mange medier, politikere og meningsdannere umiddelbart efter mordet på Kirk straks udpegede ”den ekstreme venstrefløj” som ansvarlig.
Det er unge menneskers symbolverden og dens enorme intertekstualitet, som vi stort set altid skal kigge på som det første i de her sager
Jovist, det er forståeligt nok, at den amerikanske præsident, store profiler i MAGA-kulten og andre i kredsløb om dét sorte hul – også nationalkonservative og personer i manosfæren herhjemme – skynder sig at springe på dén vogn og opvigle til had mod deres modstandere. Dem forventer jeg absolut ikke mere af.
Men det er skuffende, når folk og medier, der ellers erklærer sig for fornuftige og moderate, gør det. Pokalen for mest pinlige optræden går i denne forbindelse til normalt så seriøse Wall Street Journal, der løb med den ubekræftede historie fra en kilde i ATF om, at hylstrene til de projektiler, der blev affyret mod Kirk, skulle have transideologiske udsagn indgraveret. De har siden trukket i land, men skaden er sket, og det var ganske enkelt bare ringe arbejde fra et stort medie, der ikke formåede at leve op til sit ansvar.
Det er netop unge menneskers symbolverden og dens enorme intertekstualitet, som vi stort set altid skal kigge på som det første i de her sager, frem for de forsimplede forestillinger om de venstre- eller højreekstremistiske tilhørsforhold, der som det allerførste altid bliver kværnet ud og forstærket af desinformationsmaskinerne. Alt for mange kommentatorer er helt fundamentalt uvidende om problematiske ungdomskulturer og de popkulturelle byggesten, der udgør dem, så her kommer lidt hjælp til dem, der stadig måtte være i tvivl.
En forklaring på en symbolverden
I tilfældet Tyler Robinson, som skød Charlie Kirk, er der tale om en hvid 22-årig mand fra en mormonsk Republicans for Trump-familie med, tilsyneladende, stor kærlighed til skydevåben, der intet som helst har med venstreekstreme miljøer at gøre.
På de projektilhylstre, man fandt, stod der følgende:
1. ”Notices bulges OwO what’s this?”
2. ”Hey fascist! Catch!” + Pil up, pil højre, pil ned, pil ned
3. ”Oh bella ciao bella ciao bella ciao ciao ciao!”
4. ”If you read this, you are gay lmao”
1. Den første tekst er et såkaldt copypasta-meme baseret på ”furries” (mennesker, der klæder sig ud som dyr) og seksuelle rollespil online, der typisk bliver brugt til trolling af disse fællesskaber. ”OwO” er en emoticon, som netop stammer fra furry-fællesskabet og forestiller et ansigt med åbne øjne (O’erne) og et kattelignende smil (w’et). ”Notices bulge” refererer til bulen i bukserne på en seksuelt opstemt mand. Meme-teksten blev oprindeligt anvendt som en hån af furries – som dog siden har approprieret den og lavet sjov med den i en sådan grad, at det i dag ikke er tydeligt, hvordan den bruges, uden at man kender til personen og konteksten bag. Det står for eksempel ikke klart, hvad den refererer til i dette tilfælde, hvis noget overhovedet.
2. Pilene blev i første omgang omtalt af Utahs guvernør Spencer Cox som et tydeligt antifascistisk symbol, fordi han/man havde forvekslet dem med Antifas klassiske ”Iron Front”-logo med tre pile, der peger skråt nedad mod venstre. Pilekombinationen har imidlertid intet med dette at gøre. Den stammer i stedet fra det (ganske udmærkede) actionspil Helldivers 2, hvor man på en spilcontroller skal trykke denne sekvens på retningsknapperne for at bruge en Eagle 500kg Bomb mod fjenderne. Helldivers-spillene er inspireret af Robert Heinleins Starship Troopers, og spillerne kæmper ligeledes her for en futuristisk fascistisk stat – bare for lige at understrege den intertekstuelle kompleksitet.
3. ”Bella ciao” – ”hej, smukke” – er en italiensk sang, der blev sunget af partisaner og frihedskæmpere, dengang Italien var regereret af den fascistiske diktator Benito Mussolini under 2. verdenskrig. I gaming-konteksten er det også værd at bemærke, at ”Bella ciao” optræder i både en mod(ifikation) til Helldivers 2 samt i andre spil, blandt andet Hearts of Iron IV og Far Cry 6.
Mere ekstrem end ekstrem?
Onlineradikalisering drives af mange af de samme dynamikker som MAGA-kulten. Særligt kendetegnende er det, at folk plukker alle mulige umiddelbart usammenhængende elementer fra forskellige kontekster og stykker dem sammen i underlige, inkonsistente verdensbilleder.
Man skal med andre ord ikke være forhippet på at lede efter sammenhængende ideologier blandt de mennesker, der bliver drevet ud på kanten – det er den sikreste måde at fejlanalysere dem på. Moderne ideologier virker ganske enkelt bare ikke som de klassiske og mere skarpt definerede ideologier, og brug af symboler er typisk og ofte bevidst utydelig, flertydig og forvirrende, ganske som i Robinsons tilfælde her.
Interessant nok viser det sig, at Tyler Robinson virkede tydeligt inspireret af den ekstremistiske kristne, antisemitiske, racistiske, homofobiske og etnisk nationalistiske The Groyper Army-gruppering, hvis leder, Nick Fuentes, længe har haft et udestående med Charlie Kirk.
Kirk havde flere fjender blandt dem, man umiddelbart skulle tro befandt sig i samme politiske lejr
Gruppen anvender en tegneseriefrø som maskot, der til forveksling ligner det klassiske ”Pepe the Frog”-meme, der i længere tid også har været anvendt af andre ekstremistiske grupper.
Groypers-folkene har tidligere brugt ”Bella ciao”-sangen som en hån mod liberale, og den ligger også på en Groyper Wars (America First)-playliste. ”Groyper Wars” blev helt specifikt startet af Fuentes som et angreb på Charlie Kirk, som af dén gruppering blev opfattet som en falsk og ”anti-hvid” konservativ. Grupperingen startede i 2019, hvor Fuentes’ følgere startede en offentlig fejde internt i den unge nykonservative bevægelse i USA ved at forstyrre Kirks college-arrangementer og anklage ham for at være for mainstream og bevæge sig for langt væk fra Trumps budskaber.
Kirk slog dengang igen ved at kalde Groypers-gruppen for ekstremister og betegne sin egen tilgang til konservatisme som inkluderende og åben for alle typer mennesker samt tage afstand fra homofobi og racisme – Kirk har dog i sit eget virke været leveringsdygtig i indtil flere åbenlyst racistiske udtalelser, så det skal tages med et stort gran salt.
Kirk havde i de mellemliggende år vundet ekstrem indflydelse gennem sine offentlige optrædener og opnået så stor succes med at sprede sin version af konservatismen, som mange af os ville opfatte som ekstrem, men den var paradoksalt nok ikke radikal nok til at Groypers-ekstremistfraktionen og andre grupperinger. Kirk havde flere fjender blandt dem, man umiddelbart skulle tro befandt sig i samme politiske lejr.
Den primære læring
Indtil videre ved vi ikke, hvad der helt præcist har fået Tyler Robinson til at gå amok, og det finder vi muligvis heller aldrig ud af. Men der er ingen tvivl om, at den ekstremt effektive cocktail af subkulturel gaslighting i radikale onlinefora og en så retorisk hadefuld regering som USA’s nuværende er noget af det værst tænkelige for unge mennesker. I særdeleshed unge mænd, som under de forkerte omstændigheder også er ekstremt sårbare over for alt, hvad incel-kulturen og manosfæren fylder deres hoveder med.
Det kan næsten kun undervurderes, hvor nemt det er for kyniske mennesker at dryppe gift forklædt som honning i vores børns og unges ører
Jeg har selv oplevet et hav af forskellige problematiske fora og fraktioner i både mit ungdoms- og voksenliv med computerspillene og alt, hvad der hører til dem i forskellige onlinemiljøer. Og jeg kan sige én ting med virkelig stor sikkerhed: Det kan næsten kun undervurderes, hvor nemt det er for kyniske mennesker at dryppe gift forklædt som honning i vores børns og unges ører, og hvor lynhurtigt de kan blive forført af radikale budskaber fra fællesskaber, der tilbyder dem gruppeidentitet og prestige.
Vi taler i nogle tilfælde uger og måneder. Ikke år. Vi hører næsten hver eneste gang forbløffede pårørende udtale, ”Jamen, han var sådan en helt normal og sød ung mand”. Kun de færreste forstår, hvor ekstremt hurtigt skrøbelige unge sind kan skubbes ud over kanten, og dén uvidenhed er et kæmpestort samfundsproblem.
Dét er i mine øjne den primære læring, vi kan og bør drage af de uacceptable politisk motiverede angreb på både Gabrielle Giffords, Steve Scalise, Gretchen Whitmer, Paul Pelosi, Melissa og Mark Hortman, John og Yvette Hoffman, Charlie Kirk og mange andre i USA.
Samtalen herhjemme – USA er tabt på dén konto lige nu – bør først og fremmest handle om, hvad der skal til for at forhindre radikalisering af enhver art, og hvor kæmpestort et ansvar både politikere, medier, meningsdannere, kommentatorer og influencere har for at danne bolværk mod ekstremismen.
… Og så skal vi alle sammen blive bedre til at tænke lidt mere og reagere lidt mindre. Tak.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og