TEATER // ANMELDELSE – ”Jeg vil skilles”, siger Nancy. ”Okay”, siger Bill. Så er vi ligesom i gang, og det bliver Nye tider ikke blot for det godt 80-årige ægtepar, men også for deres børn. Der er dømt familiemøde og parterapi med et blink i øjet på Folketeatret.
Jeg tror, de fleste kender dette ægtepar. Nye tider indledes med en stum pas de deux mellem hovedpersonerne, der er ved at dække bord og udfører det perfekt synkroniseret, men også uden et ord. Man fristes til at sige, sådan som de altid har gjort.
På den måde kan man sige, at Nye tider handler om alt det usagte. Men da Nancy først har sagt, at hun vil skilles, begynder der at komme ord på. Ikke på deres eget initiativ, men fordi sønnerne Ben og Bob og Bobs gravide kone, Jess, dukker op og forlanger, at de da må kunne tale om det.
Ord har betydning
Bill er en smule fornærmet og er allerede ved at samle de ting, som han vil have med sig. Nancy går mere op i sin klub for modne damer, der samler brugt tøj til flygtninge rundt omkring i verden.
Det ville også være synd at sige, at sønnerne har koordineret deres indsats. Bob er jurist og går systematisk til værks. Ben er dramalærer og følelsesmenneske. Om end mest optaget af sine egne følelser. Og Jess er psykoterapeut, så hun kigger i redskabskassen og finder straks nogle sensitivitetsøvelser.
Nye tider handler i allerhøjeste grad om, hvordan familiemønstre nedarves
Det er mildest talt komisk, fordi alle taler ved siden af hinanden. Nogle gange med vilje. Men alvoren lurer lige under smilene, for hvordan er det lige Bob og Jess taler sammen? Og hvordan har Ben det egentlig med kærligheden?
Nogle gange er det et bevidst valg, at vi ikke siger noget. Alle tager hensyn. Ingen vil såre andres følelser. Eller vi holder ting tilbage, fordi vi er bange for at blotte os. I Nye tider leder alle efter ”ufarlige” årsager – noget, der ikke vil afsløre den livsløgn, de alle har levet på.
I enrum
Det går lidt op i hat og briller, når hele familien er samlet. Det er god komik. På tomandshånd dukker betroelserne imidlertid frem, og efterhånden afsløres hele historien om Nancys og Bills ægteskab. Og samtidig også om deres børns forhold til parforhold.
Det vil være for let at affærdige Nye tider som en afspejling af amerikanske familieforhold. Eller for den sags skyld som et billede på en tidligere generations parforhold. Bill i Waage Sandøs skikkelse er trods alt over 80 og Ulla Henningsens Nancy tæt på de 80.
Nye tider handler i allerhøjeste grad om, hvordan familiemønstre nedarves. Det gør de også i danske familier og i alle generationer. Alle kan få noget ud af Nye tider, selv om vi selvfølgelig hver især kan trække vores egen lære af historien.
Nye tider i klassiske klæder
Dramatisk set er Nye tider klassisk i sin opbygning. Som tilskuere må vi være lige så uforstående over for Nancys pludselige ønske om skilsmisse som børnene. Bortset fra min ledsagers hviskende bemærkning til den indledende middagsscene: ”Det kunne lige så godt have været min eksmand og mig”. Men trin for trin afsløres flere scener fra et ægteskab, og så kan vi hver især se, hvad vi kan genkende. Eller ej.
Det nok kun er børnene, der tror, at deres forældre i moden alder ikke tænker på og taler om sex
Ingen af skuespillerne spiller for galleriet, men alle udleverer med stor kærlighed deres figurer, så situationerne hele tiden gennemsyres af humor. Vi kommer hjem med en sjov oplevelse, men også med mulighed for eftertanke.
For spørgsmålet ligger egentlig i titlen. Kan du indlede Nye tider, når du har været gift i 50 år og befinder dig et sted omkring de 80? Og når børnene har meget bestemte meninger om, hvordan bedsteforældre skal opføre sig i forhold til deres børn?
Lad mig sige det på den måde, at det nok kun er børnene, der tror, at deres forældre i moden alder ikke tænker på og taler om sex. Ulla Henningsen har en vidunderlig dialog med Sonja Oppenhagen om udseendet på og indkøbet og brugen af vibratorer.
Mission accomplished
På den måde må man sige, at Nye tider er et stykke vellykket (og velspillet) dramatik. Hvis det handler om, at Bill og Nancy aldrig har været gode til at tale om det, de har lyst til, så prikker det antagelig også til publikum i forhold til, hvad vi taler om eller bider i os.
En teatertur redder næppe noget ægteskab, men den kan måske sætte gang i samtalen
For ord er vigtige. Nancy siger, at hun altid har elsket Bill og nok altid vil gøre det, men at hun ikke er forelsket i ham. På engelsk to love i modsætning til to be in love. Vi kan sagtens diskutere, hvad vi hver især lægger i de ord. Men hvis vi ikke gør det, så kan vi i sagens natur ikke vide, hvad en anden lægger i dem.
Det kan godt være, at Nye tider gør en smule grin med Jess’ velmente terapeutiske metoder, og vi bliver mindet om det gamle mantra om, at man skal tage sin egen medicin. Ikke desto mindre er faktum, at ingen af os er tankelæsere.
Så mens vi ler hjerteligt over det modne skilsmissepars trængsler (og deres børns), har vi lejlighed til at spejle deres parforhold og deres kærligheds- og familierelationer i vores egne. En teatertur redder næppe noget ægteskab, men den kan måske sætte gang i samtalen.
Du kan læse mere os relationer mellem mennesker på POV under overskriften Kærlighed og Sex.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
