TEATER // ANMELDELSE – Det handler alt sammen om markedsføring. Om manipulation. Om spin. Fortælleren advarer fra start om, at dette er en dystopi, men musik, dans og skuespil er så gakket muntert, at man sidder med et smil på læberne hele vejen gennem Urinetown the Musical på Østre Gasværk. Ja, hvis man da ikke ligefrem skraldgriner.
Urinetown the Musical anskueliggør, hvad ”handlingsmæssigt redegørende oplysninger” er – ja, endda ”retrospektivt handlingsmæssigt redegørende oplysninger”. Men betjenten, der er fortæller, og Lille Sally, som han – bekvemt – taler med, ved, at det er det, de har gang i og kommenterer det. Som om udtrykket i sig selv ikke var nok til at kalde på latteren.
Hvis det ikke er meta nok, så annonceres det fra start, at Urinetown er en musical uden Silas Holst (lev med det). Den er så til gengæld med Kurt Ravn, den originale danske Jean Valjean, hvilket gør en reference til Les Miserables endnu mere meta. For de indviede, naturligvis.
Der bliver gjort grin med hele musicalgenren, selv om Urinetown the Musical musikalsk kan måle sig med de bedste
Urinetown the Musical markedsføres som en musical både for dem, der elsker musicals, og dem, som hader musicals. Jeg havde med dette for øje valgt en ledsager, som ærlig talt ikke er helt oppe at køre over den genre. Og ja, vi blev begge grebet af galskaben og de overskudsagtige, muntre dansenumre midt i dystopien.
Dystopisk science fiction
Plottet er nemlig ganske aktuelt i vores tid med global opvarmning og klimaforandringer. Ganske vist er præmissen her ikke for meget vand, som vi har haft denne vinter, men derimod for lidt. Fordi vand er blevet så værdifuld en ressource, er borgerne forpligtet til at lade deres vand på dertil indrettede faciliteter.
Det markedsføres som menneskehedens redning.
Hvad der måske giver mindre mening, er, at de skal betale for at få lov til at gøre det. Det er en regeringsbeslutning, men faciliteterne drives af et privat selskab – Urine Good Company – med Kurt Ravn som den hensynsløse ejer, der har korrumperet det politiske system og tjener kassen på det.
Som i enhver dystopisk science fiction-historie straffes lovovertrædere. De bliver sendt til Urinetown. Hvad det er, er ikke sikkert, men netop usikkerheden gør straffen endnu mere skræmmende. Så er folket lettere at manipulere.
Men det sker alt sammen i fællesskabets interesse, ikke? Det er spin.
Alligevel ulmer oprøret. Før eller siden vil de undertrykte masser ikke længere lade sig pisse på. Eller hvordan man nu skal udtrykke det. I alle tilfælde bliver oprørslederen Bobby Strong (Thor Vestergaard) naturligvis forelsket i Hope (Katrine Schmidt Nørgaard), arving til Urine Good Company. Som det hører sig til i enhver god musical.
Urinetown the Musical … ikke stedet
Der bliver gjort tykt grin med det kapitalistiske system. Der bliver gjort tykt grin med den totalitære politistat. Der bliver gjort grin med hele musicalgenren – selv om Urinetown the Musical musikalsk kan måle sig med de bedste. Der gælder både enkeltpræstationer og ensemblesange.
Også dansene står skarpt. Men samtidig er det urkomisk. Dansende politibetjente, der lusker rundt for at afsløre folk, der tisser i krattet, kan umuligt tages seriøst. Det kræver noget af skuespillerne at danse på den knivsæg.
Oprøret nede fra kloakkerne forbliver i kloakkerne
Kim Ace Schjerlund står både for instruktion, koreografi og spiller selv med (hvilket giver anledning til endnu en metavittighed), så det er måske ikke underligt, at de forbudte trin er en fornøjelse på Østre Gasværk. Lejlighedsvis endda så meget, at det er svært for publikum at sidde stille på sæderne.
Dagen efter Earth Overshoot Day
Både Kim Ace Schjerlund og Maria Skuladottir spillede med i Fredericia Teaters opsætning af Urinetown for fem år siden. Dengang fik den ikke en københavner-opsætning, men det råder Østre Gasværk så bod på nu. Med nogle mindre justeringer.
Den store teatersal med de rå mure spiller godt sammen med det forslummende udtryk på scenen, hvilket udnyttes fra første sekund. Heldigvis bliver forestillingen ikke overlæsset med hele den store teaterteknik, som Østre Gasværk også råder over. Oprøret nede fra kloakkerne forbliver i kloakkerne.
Efter forestillingen, når vi har grinet færdig, kan vi så se på det seriøse budskab i Urinetown the Musical. Foyer samt naturligvis toiletterne er plastret til med opslag, der netop handler om vores (danske) overforbrug af vand og andre ressourcer.
Det er ganske passende, at Urinetown the Musical får premiere et par uger efter Earth Overshoot Day, hvis alle brugte af klodens ressourcer, som vi gør her i landet.
Tænk selv
Det er her, der lige skal tilføjes en forklarende note om den malthusianske fælde (efter Thomas Robert Malthus), som netop forudsiger, at rigelige ressourcer, f.eks. fødevarer, altid vil føre til befolkningstilvækst, indtil ressourcerne bliver for små. Hvilket vil føre til en akut befolkningskatastrofe.
Tilhører du generationen, der kastede sig ud i forbrugsfesten efter Murens fald, hvor alt pludselig var muligt, kan du godt få lidt røde ører
I den vestlige verden falder befolkningstallet ganske vist, men vi vil til gengæld alle gerne have mere af kagen. På den måde lykkes det for en ustyrligt morsom musical at aflevere et relevant budskab. Ikke ved at tale om store biler, røde bøffer og tre årlige flyrejser og bruge løftede pegefingre, men ved at tage pis på det hele.
Ganske fremsynet af en musical, der oprindelig havde premiere i 2001.
Tilhører du generationen, der kastede sig ud i forbrugsfesten efter Murens fald, hvor alt pludselig var muligt, kan du godt få lidt røde ører. Og så må du i øvrigt se, om du kan holde dig hele vejen til det nærmeste betalingstoilet.
Få overblik over, hvad der rører sig inden for film, musik, teater, litteratur, tv og meget mere i Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
