#Ørestadgate: Video og vidnesbyrd – lad den uden synd kaste den første mønt

af i Børn & unge/Debat/Politik & Samfund

LONGREAD // #ØRESTADGATE – Med fremkomsten af nye videooptagelser fra ministerbesøget på Ørestad Gymnasium er det muligt at give en mere nøjagtig rekonstruktion af, hvad der skete i de afgørende minutter, hvor en elevprotest over besparelser og afskedigelser mødte en ministeriel delegation med fokus på demokratisk dannelse. Samtidig har Undervisningsministeriet nu to gange underkendt redegørelser for forløbet fra gymnasiets bestyrelse – under den offentlige radar. Ministeriet ønsker sanktioner og lærerne er oprørte.

På Ørestad Gymnasiums streaming-kanal, ”Samlingen”, blev der mandag vist et sammenklip af videooptagelser fra ministerens besøg på skolen d. 7. marts. POV har haft adgang til råbåndene, som har lidt længere sekvenser end den sammenklippede version, men ellers afspejler nøjagtig samme forløb og stemning. Vi har også fået forevist klokkeslæt registreret af et kamera, der gør det muligt at fastlægge en tidsramme.

Fra ministeren og rektor kommer ud af administrationslokalerne i stueetagen og går op ad trappen til de er på vej ned igen går der 6 minutter og 34 sekunder ifølge kameraets time stamps.

Turen fra administrationen og op ad trappen, som allerede er velkendt fra en video offentliggjort dagen efter besøget, tager to minutter og 35 sekunder. Hvilket efterlader 4 minutter til at komme fra trappen hen til klasselokalet – ca. 35 skridt – opholde sig kort i klasselokalet, gå ud igen, holde en improviseret tale for eleverne og gå ned ad trappen igen.

Råbåndene dækker fire minutter og tyve sekunder af det samlede forløb på seks et halvt minut.

“Turen ned, ud, væk var værst”

Hidtil har den eneste videodokumentation fra det medieombruste ministerbesøg været sekvensen, der blev optaget, mens Riisager med følge bevægede sig op mod første sal.

To lærere, POV har talt med, giver et andet billede af delegationens nedstigning ad trappen og vej mod udgangen

Turen ned ad trappen var der derimod ikke umiddelbart optagelser af. Dermed var der efterladt et tomrum, som kun kunne udfyldes med vidnernes ord. Her har præsten, ministeren og spindoktoren i høj grad formet fortællingen. Og de placerede historiens klimaks i netop denne slutfase, nedstigningen ad trappen og vejen mod udgangen.

I Berlingske hedder det: ”Turen ned ad trappen -ned, ud, væk fra gymnasiet i Ørestad – var værst. Det var “den mest anstrengende del”, fortæller undervisningsminister Merete Riisager (LA) om torsdagens besøg på Ørestad Gymnasium.”

Og på TV2 under overskriften – ”Minister om optrin på gymnasium: Turen ned af trappen var det værste” – sætter Lilleør farver på netop nedstigningen mod udgangen:

”Det var virkelig ubehageligt. Situationen var ude af kontrol. Der kunne ligeså godt være faldet en stol udover og ned i hovedet på os”.

“Der var en begyndende lynchstemning. Det var rigtig ubehageligt. Det var meget utrygt at være i. Og vi var ligesom fanget, man kunne ikke komme væk.”

”Intet skete, de gik bare”

To lærere, POV har talt med, giver et andet billede af delegationens nedstigning ad trappen og vej mod udgangen. Den ene, Britta Frier, var placeret på anden sal med udsigt over hele trappen, da ministeren og hendes følge gik ned.

Det ligner uforenelige subjektive perspektiver, men de nye videooptagelser tilfører en objektiv målestok til striden om historien

Hun forklarer:

”Delegationen kommer gående fra 1. sal ind på trappen og går ned ad den. Jeg kunne se hele trappen og intet skete, de gik bare. Der er ikke nogen, der er efter dem på nogen måde. For foden af trappen går de til højre, stopper så op og står der lidt, hvorefter de går ud.”

Den anden lærer POV har talt med, Claus Zachariassen, var netop gået fra første sal ad bagtrappen og befandt sig nu i stueetagen under delegationens nedstigning:

”Jeg stod i vores kantine i stueetagen, da ministeren og følget forlod skolen. Gruppen med Lilleør, Riisager, hendes folk og rektor gik i normalt tempo nedad trappen, og de så rolige og afslappede ud, da de for enden af trappen mødte to elever, som tilsyneladende opholdt sig dér tilfældigt.

Riisager talte lidt med rektor, hvorefter gruppen forlod bygningen gennem hovedindgangens svingdøre. ”

Dokumentation; det viser videoen af turen ned og ud

Det ligner uforenelige subjektive perspektiver, men de nye videooptagelser tilfører en objektiv målestok til striden om historien.

Videoen viser Riisager, Lilleør, spindoktoren, pressechefen, rektor samt en mand mere, der går ned ad trappen.

I stueetagen viser videoen enkelte spredte elever i færd med upåfaldende aktivitet. Der er ingen protest og ingen folkemængde

På råbåndet, som POV har set, filmes der fra toppen af trappen i begyndelsen af klippet, hvor delegationen befinder sig cirka midt på førstesals-trappen. Tempoet er roligt. Der er ingen elever at se. Ved foden af trappen går følget til højre.

I stueetagen viser videoen enkelte spredte elever i færd med upåfaldende aktivitet. Der er ingen protest og ingen folkemængde. En elev, hvis vej tilfældigt krydser følgets, rækker hånden frem og hilser på først spindoktoren og derefter på Katrine Lilleør.

Følget stopper op fem-ti meter fra udgangen. Her møder de formanden for elevrådet, og der udspiller sig en dialog:

Rektor: Henrik [elevrådsformanden] er her og resten af formandsskabet er også klar til at tale.

Spindoktor: Det kan være, de skal tale lidt mere med dem, de repræsenterer end med ministeren.

Riisager: Jeg synes, det har været en dårlig situation.

Rektor: Det er jeg ked af, meget ked af.

Riisager: Det er ærgerligt, at det bliver sådan en anspændt… [ikke hørbart]

Rektor: Fuldstændig enig. Vil du blive en halv time og tale med dem.

Riisager: Det kan jeg desværre ikke. Det må blive en anden gang.

Riisager taler med rektor umiddelbart før delegationen forlader gymnasiet. Screendump

De fleste elever er på dette tidspunkt i deres klasser ifølge flere lærerkilder, hvilket understøttes af videoen.

“Søn af en luder” er per definition rettet mod en person af hankøn, en søn. Sprogets logik forhindrer således, at det kan være rettet direkte mod ministeren som en sexistisk krænkelse. Det må i stedet fortolkes som et åndssvagt og uacceptabelt forsøg på at råbe noget grimt og grænseoverskridende

Men i baggrunden ved gelænderet på første sal kan man stadig ane en enkelt hullet række af elever. Og her kommer så, mens rektor og Riisager taler sammen, det tilråb, der er blevet landskendt og som også må betragtes som det mest ubehagelige moment i de fire et halvt minut, POV har set.

Fra et sted oppefra, der ikke kan lokaliseres, lyder det:

”Kom ud herfra mand…ud…ud…ud” og så falder ordet ”luder”; én gang. Lytter man omhyggeligt efter, kan man akkurat dechifrere, at den nøjagtige ordlyd er: ”søn af en luder”.[1]

Det forskyder betydningen. “Søn af en luder” er per definition rettet mod en person af hankøn, en søn.

Sprogets logik forhindrer således, at det kan være rettet direkte mod ministeren som en sexistisk krænkelse. Det må i stedet fortolkes som et åndssvagt og uacceptabelt forsøg på at råbe noget grimt og grænseoverskridende, der giver ekko i bygningen, mens delegationen er på vej ud.

Lilleør forklarer på ny

Vi har præsenteret Merete Riisager og Kathrine Lilleør for de to læreres beskrivelser af nedstigningen, fortalt dem om videooptagelsen og spurgt, hvorfor de beskrev turen ned som den værste, og hvad der konkret gjorde det til den værste del.

Ministeriet har meddelt, at ministeren ikke har yderligere kommentarer til episoden på Ørestad Gymnasium.

Lærer Claus Zachariassen anslår, at der var omkring 50-75 elever foran selve lokalet og da det gik højest max 150 i det åbne område på etagen … 500 på første sal er matematisk umuligt

Men Kathrine Lilleør svarer:

“Den nederste del af trappen var ganske rigtig tom. Med mindre I har optagelser, der fotograferer nedefra og op, så man kan se, hvor mange elever, der stod på etagerne ovenfor, og optagelser af, hvordan det var at komme hen til trappen for at gå ned ad den, har I ikke fuld dokumentation.”

“Faktum er, at rektor har anslået, at der var omkring 500 elever ude i aulaen [rektor har på et tidspunkt nævnt tallet 400 elever, red.], der ikke kunne kaldes til orden. Det var den erkendelse, der gjorde, at trappen ned og ud af gymnasiet var den værste.”

”Nederste del af trappen” må i konteksten sigte til den del af trappen, der går fra første sal og ned. Trappen fra første sal var tom. Men ’erkendelsen’ af eleverne på de øvrige etager – hvoraf de fleste ifølge vores lærerkilder var gået tilbage til deres lokaliteter – gjorde at ”trappen ned og ud af gymnasiet var den værste” for Lilleør.

Ifølge læreren Claus Zachariassen er det vanskeligt at vide, hvad Lilleør nærmere sigter til med de “500 elever ude i aulaen”. Claus befandt sig mens delegationen var i klasselokalet foran et lærerarbejdsrum på første sal med udsigt til eleverne foran glasvæggen. Han anslår, at der var omkring 50-75 elever foran selve lokalet og da det gik højest max 150 elever i det åbne område på etagen.

På videooptagelsen foran lokalet står eleverne relativt roligt, nogle griner, nogle passerer forbi kameraet på vej ind i lokalet lige ved siden af, hvor der skulle være undervisning, flere kigger ned i deres mobil og nogle holder papir op mod glasvæggen. Det fremgår, at de fleste elever i de forreste rækker er første- og andetårs-piger

”500 elever på første sal, hvis det er det, hun mener, er matematisk umuligt”, siger Claus, og forklarer, at ”der var 23 klasser skemalagt i hovedbygningen i 3. modul den torsdag. Med 28 elever i snit i klasserne giver det 644 elever, hvis alle vel at mærke var i skole. Og der var mange klasser, der fortsatte undervisningen planmæssigt efter ministerens opstigning”.

Britta Frier, som stod ved gelænderet på anden sal, fortæller også, at undervisningen og andre normale aktiviteter blev genoptaget efter delegationens opstigning.

Foran klasselokalet

Et andet kernepunkt i forløbet er ministerens ophold i et klasselokale på første sal. Da følget nåede første sal bevægede de sig gennem gruppen af forsamlede elever over til et klasselokale, hvor en førsteårsklasse ventede dem til en planlagt lektion om fake news.

Lokalets vægge er af hærdet glas. Når man banker på dem, giver det en stump lyd, som hvis man slår på plastic.  Da ministeren var gået ind i lokalet, stimlede elever sammen og en del af dem pressede papir med påskriften  ”2 % :-(” mod den transparente væg. Et budskab, der skulle signalere elevernes utilfredshed med de besparelser, som fornylig havde resulteret i afskedigelse af otte lærere.

Elever foran klasselokalet mens den ministerielle delegation er derinde. Screendump

På videooptagelsen foran lokalet står eleverne relativt roligt, nogle griner, nogle passerer forbi kameraet på vej ind i lokalet lige ved siden af, hvor der skulle være undervisning, flere kigger ned i deres mobil og nogle holder papir op mod glasvæggen. Det fremgår, at de fleste elever i de forreste rækker er første- og andetårs-piger (tredje år var til terminsprøve).

Emma Sheridan fra 2.I fortæller: Hurtigt efter kom flere elever til, og vi blev en stor gruppe uden for lokalet. Til venstre for mig begyndte 2 elever at banke på ruden, hvorefter flere elever, inklusiv mig selv, bad dem om at stoppe

POV har talt med nogle af de piger, der stod foran klasselokalet. Emma Sheridan fra 2.I fortæller:

”Jeg opholdt mig på første sal, hvor Merete skulle til møde med en klasse. Da hun kom op på etagen gav vi hende plads, og vi fulgte kort tid efter over til lokalet. Jeg stod lige op ad ruden til lokalet, med et A4-ark i hånden, dekoreret med teksten “2%” og en tegning af en sur smiley”

“Hurtigt efter kom flere elever til, og vi blev en stor gruppe uden for lokalet. Til venstre for mig begyndte 2 elever at banke på ruden, hvorefter flere elever, inklusiv mig selv, bad dem om at stoppe.”

Lea Bjerregaard fra samme klasse registrerede ingen bank, men vurderer derimod, at det kunne give en bankelyd, når eleverne lagde papirer mod glasvæggen:

”Jeg stod lige ud for den store mængde, der samlede sig foran klasselokalet. Jeg hørte ingen “bank”. Kun når nogle elever puttede deres hånd med et papir op mod ruden Jeg har snakket med en veninde der sad inde i lokalet, hun sagde, at det ikke var særlig voldsomt, og at der ikke var folk, der decideret bankede på ruden.”

I klasselokalet

Inde i klassen sad 1.N. De har i sagens natur betragtet sceneriet fra en anden synsvinkel.

Monique Ekstrøm der sad i lokalet beskriver forløbet sådan her:

”De kommer ind og vi sidder allesammen klar til, at hun skal snakke med os om demokratisk dannelse og fake news. Så spurgte hun, om der kunne komme ro på dem, der stod uden for. Og det kunne der ikke, blev der konkluderet”.

“Så sagde hun, at det var hun rigtig ærgerlig over, fordi hun havde glædet sig til at tale med os, men at de blev nødt til at gå igen. Og at de sagde tak for i dag.”

Jeg ville ikke beskrive atmosfæren fra eleverne som aggressiv. Jeg oplevede ikke på noget tidspunkt nogen form for personlig aggression hverken i verbal eller fysisk form

Hvordan oplevede du situationen med dem, der stod uden for?

”Vi havde jo ikke regnet med at det ville ske. Så det var lidt chokerende. Men jeg oplevede det ikke som meget voldsomt. Det var selvfølgelig lidt pludseligt, at det skete. Og det var også lidt irriterende, at der var nogen få, der bankede og døren blev åbnet. Vi er jo vant til, at der er mange mennesker på skolen, så jeg tror ikke vi oplevede det… jeg oplevede det i hvert fald ikke så voldsomt som nogen andre,” svarer hun og tilføjer:

”Det var meget 1.g-piger. Mange af dem var piger.”

Ministerens tale

Delegationen var omkring to minutter i lokalet, kan man beregne ud fra kameraets time stamps. Ude foran lokalet iagttager Lea Bjerregaard og Emma Sheridan ministeren med følge, da de forlader lokalet.

De to piger giver parallelle fremstillinger. Her med Emmas ord:

”Vi gav hende igen plads til at gå igennem alle eleverne. Jeg så personligt ingen hverken skubbe eller hive i hende. Hun stillede sig herefter i midten af mængden, og begyndte at snakke. Jeg oplevede kun, at eleverne udviste respekt, og at folk tiede stille og lyttede til, hvad hun havde at sige. Jeg ville ikke beskrive atmosfæren fra eleverne som aggressiv. Jeg oplevede ikke på noget tidspunkt nogen form for personlig aggression hverken i verbal eller fysisk form”.

Der er ingen tegn på en lurende folkemængde eller begyndende lynchstemning. Hvilket bekræfter det billede, flere lærere har givet

På videooptagelserne er det meste af ministerens tale til eleverne også opfanget. Riisager står et par meter fra et gelænder med front mod gruppen af elever.

Riisager taler til eleverne før delegationen forlader gymnasiet. Screendump

Der er god plads omkring hende og eleverne er stille. De første ord mikrofonen registrerer fra ministeren er ”…respekt over for hinanden.” Og derefter følger en lille improviseret tale. Klart og præcist artikuleret. Med en stille, lyttende tilhørerskare:

”Jeg synes det I gør lige nu”, siger Riisager, ”det er på grænsen. Det gør at vi føler… [lyden forsvinder et øjeblik] mærkelig situation. I må meget gerne være utilfredse. I må gerne tale om fraværsreglerne. I må gerne have spørgsmål til økonomien. I må gerne have spørgsmål til det hele. I må gerne være utilfredse. I må også gerne give udtryk for det, men I skal gøre det på ordentlig måde. Og I skal udvise respekt for andre mennesker. Det er sådan demokratiet fungerer. Tak for i dag.”

På klippet kan man også se, at der i baggrunden ved trappen, og det man kan se af anden sal, tilsyneladende er helt almindelig trafik og aktivitet. Der er ingen tegn på en lurende folkemængde eller begyndende lynchstemning. Hvilket bekræfter det billede, flere lærere har givet af, at aktiviteterne på de øvrige etager fortsatte som vanligt efter, at delegationen var forsvundet ind på første sal og hen i klasselokalet.

Efter talen går Riisager med følge over mod trappen. Og så er vi tilbage ved nedstigningen.

Undervisningsministeriet kræver sanktioner

Efterdønningerne efter ministerbesøget har endnu ikke lagt sig på Ørestad. Mens mediestormen rasede og ord som ”lømler”, ”mødeterrorister”, ”ministeroverfald” og ”ørkenkrigere” føg gennem luften, foregik et andet efterspil under den offentlige radar med ministeriet i hovedrollen.

Gymnasiets bestyrelse blev af Undervisningsministeriet bedt om at udforme en redegørelse om episoden. POV har fået adgang til teksten.

I redegørelsen beklager bestyrelsen ”på det dybeste” og understreger, at det skete var ”uacceptabelt”. Den giver løfter om, at at ville arbejde på at forebygge, at noget tilsvarende kunne ske igen.

Redegørelsen fra bestyrelsen tilfredsstillede ikke Undervisningministeroet, som beder bestyrelsen om ”at tage stilling til sanktioner i henhold til skolens studie- & ordensregler”

Afslutningsvis pointerer bestyrelsen, at den har ”indskærpet, at ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar for, at skolens gæster bliver behandlet ordentligt.”

Redegørelsen tilfredsstillede imidlertid ikke ministeriet, som beder bestyrelsen om ”at tage stilling til sanktioner i henhold til skolens studie- & ordensregler”.

Derefter fulgte en ny redegørelse fra bestyrelsen 15. marts, hvor bestyrelsen vedlagde gymnasieledelsens beskrivelse af hændelsesforløbet og understregede, at bestyrelsen ”ikke har myndighed til at foretage sanktioner af elever i henhold til skolens studie- og ordensregler. Denne myndighed påhviler skolens rektor og ledelse.”

Ledelsens bud på konsekvenser og mulige sanktioner bliver herefter præsenteret:

”Ledelsen har undersøgt videomaterialet fra skolens overvågningskameraer, ligesom ledelsen har fået adgang til videomaterialet fra den elev, der på sit private kamera optog et antal kortere sekvenser under ministerens besøg. Det er ikke muligt pba. videomaterialet at dokumentere, at der blev kastet genstande efter ministeren eller gæsterne.”

“På én videosekvens med ministeren kan man i baggrunden høre én person råbe ‘l….’, men det er ikke muligt at identificere vedkommende, fordi der ikke er billeder af personen. Hvis der kommer yderligere oplysninger, der dokumenterer, hvem der råbte, eller at bestemte personer kastede med genstande, så vil ledelsen iværksætte sanktioner i henhold til skolens studie- og ordensregler. Her kan der f.eks. være tale om bortvisning i kortere eller længere perioder eller evt. permanent.”

Således afsluttes den anden redegørelse.

Rystelser blandt lærerne: vi vil ikke finde os i kollektiv straf

Mandag d. 25. marts er der lærermøde på Ørestad Gymnasium.

Det udvikler sig i en helt vanvittig retning. Undervisningsministeriet har også diskvalificeret bestyrelsens anden redegørelse om forløbet. Det er helt tydeligt at de vil have skyldige og konsekvenser. Nu er det spændende om syndebukkene bliver elever, lærere eller ledelse

Eneste punkt på dagsordenen er ministerbesøget 18 dage forinden. På mødet detonerer rektor en mindre ministeriel bombe, som sender rystelser gennem lærerkollegiet. Ministeriet er heller ikke tilfredse med den anden redegørelse fra bestyrelsen. En mandlig lærer, der ønsker at være anonym, udtaler til POV umiddelbart efter mødet:

”Det udvikler sig i en helt vanvittig retning. Undervisningsministeriet har også diskvalificeret bestyrelsens anden redegørelse om forløbet. Det er helt tydeligt at de vil have skyldige og konsekvenser. Nu er det spændende om syndebukkene bliver elever, lærere eller ledelse.”

Tre lærere fortæller samstemmende at rektor på mødet forklarer, at ministeriet igen har betonet overfor bestyrelsen, at de ønsker sanktioner – individuelle eller kollektive.

En kvindelig lærer fortæller:

”Jeg begyndte at ryste af nervøsitet. Jeg frygter for, hvad der kan ske for os som institution, eller for eleverne, der kan ses på de videoer, som er frigivet. Om ministeriet er så fast besluttet på, at der skal være et efterspil, at elever bliver smidt ud eller skolen kommer under øget årvågenhed på grund af elever, der buh’er og protesterer.”

En mandlig lærer beskriver stemningen i lærerkollegiet efter orienteringen om ministeriets insisterende krav om sanktioner:

”Folk var generelt oprørte, og særligt den med “kollektiv straf” frembragte voldsomme reaktioner. Lærernes holdning var helt klar: vi vil ikke finde os i at eleverne blive draget yderligere til ansvar. Vi vil sådan set heller ikke finde os i at “manglende indgriben” fra lærerne var et tema. Vi opfattede ikke vores elever truende.”

En opfordring til de retfærdige

”Vi opfattede ikke vores elever som truende”, lyder det altså fra en lærer.

Når læseren nu gennemser den del af videomaterialet, der er tilgængelig herunder, skal der lyde en afsluttende opfordring: Se nøje på sekvensen foran klasselokalet. Spol tilbage og se den igen.

Er det truende aggression, der afspejler sig i de ansigter, vi ser foran klasselokalet? Er det en lurende lynchstemning, de mange piger og de lidt færre drenge udstråler? Eller er det ungdommelig kådhed og spæde, usikre forsøg på at fremføre kritik over besparelser og afskedigelser?

Frys billedet og studér de unge gymnasieelever.

Er det truende aggression, der afspejler sig i de ansigter, vi ser foran klasselokalet? Er det en lurende lynchstemning, de mange piger og de lidt færre drenge udstråler? Eller er det ungdommelig kådhed og spæde, usikre forsøg på at fremføre kritik over besparelser og afskedigelser?

Hvem har ikke trådt lidt ved siden af i de tidlige, prøvende livtag med mening og magt?

Lad den der er uden synd kaste den første sten.

To ting står endnu mere nagelfast efter videooptagelser, nye vidneudsagn og rektors gennemgang af overvågningsvideoen:

De flyvende mønter mod ministeren var et fatamorgana, muligvis skabt af en lyd, muligvis skabt af frygt, mens Morten Messerschmidts efterkommere af stolte ørkenkrigere, der skamløst snotter lærere i ansigtet, var en fiktion beregnet til at skabe frygt.

Begge forestillinger var luftspejlinger, der opløses i mødet med den langt mere tempererede virkelighed.

Undervisningsministeren har som nævnt tidligere ikke yderligere kommentarer til besøget på Ørestad gymnasium – heller ikke til efterspillet omkring bestyrelsens redegørelser.
Herunder den sammenklippede udgave af ministerbesøget – 9:55-12:14 – der efterfølges af en samtale mellem fire elever om episoden og dens efterspil i medierne:

[1] POV har ladet fire personer uden relation til Ørestad Gymnasium lytte til sekvensen – herunder en lydtekniker -, og de vurderer alle uafhængigt af hinanden og uden forhåndsinformation, at der råbes ”søn af en luder”.


POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans
MobilePay på 31902272


Topillustration: POV International – øvrige fotos fra Ørestad Gymnasiums video.

Steffen Groth er cand.mag i dansk og kulturstudier og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.