FÆLLES KULTUR // POVCAST-SERIE – Teatret er ikke i krise. Teatret har det godt. Der er masser af publikum på Det kongelige Teater og Folketeatret, fortæller de respektive teaterchefer, Kasper Holten og Kasper Wilton. Begge teatre gør også en stor indsats for at nå flere, men i sidste ende er det op til folk selv at være nysgerrige og opdage både gode oplevelser og gode tilbud på billetterne.
Frit valg på alle hylder med et abonnement til 100 kroner om måneden til unge under 25 – teater, opera, ballet. Det er Det kongelige Teater, der har lanceret denne ordning. Ganske vist lige før corona-pandemien ramte, men nu krydser Kasper Holten fingre for, at ordningen kan nå ud til flere.
En del af ideen er, at publikum med abonnement får lyst til at prøve noget, de ikke er helt sikre på, vil være noget for dem. De to teaterchefer er også udmærket klar over, at publikum risikerer at blive skuffet.
Hvis Hobbitten i Ulvedalene og ved Moesgaard giver en ellers ”teaterfremmed” ung mand en stor oplevelse, så er Kasper Holten fuldt tilfreds med det
Men som Kasper Wilton pointerer, så konkluderer vi jo ikke, at fodbold er kedeligt, bare fordi vi ser en enkelt kedelig kamp. Om teatret, som Kasper Holten nævner et sted, har større publikum end professionel fodbold, kan dog diskuteres.
Teatret har det godt på mange scener
POVcast-serien Kultur for alle – fælles kultur ser på, hvad der skaber vores kulturelle vaner: Hvad der får os til at vælge Copenhell frem for kammermusik, John Mogensen frem for John Lennon, musicals til 5-600 kroner per billet frem for årskort til et lille teater for de samme penge.
Serien kommer forbi forskellige dele af kunsten og kulturen og stiller relevante spørgsmål til aktørerne – institutionernes direktører, de udøvende kunstnere, publikum og politikere.
I denne POVcast er gæsterne teaterchef Kasper Holten med ansvar for de tre kongelige scener og teaterchef Kasper Wilton med ansvar for Folketeatret og den tilknyttede turnéscene. De mener begge, at teatret har det godt.
De har hver især ansvar for både klassiske teatre med røde plyssæder og forgyldninger, mindre eksperimenterende scener og såmænd også for teater under åben himmel.
En succes og en oplevelse i sig selv
At sidstnævnte sælger billetter eller i tilfældet med Shakes, der spiller gratis i Ørstedsparken hver sommer, tiltrækker et stadig større publikum, betyder ikke, at det skal ses som et forsøg på at ”trække publikum ind i det traditionelle teater”, men som forestillinger, der lever i deres egen ret.
Hvis Hobbitten i Ulvedalene og ved Moesgaard giver en ellers ”teaterfremmed” ung mand en stor oplevelse, så er Kasper Holten fuldt tilfreds med det.
På sin side er Kasper Wilton ikke bekymret over, at der er mange – både unge og ældre – der ikke er klar over, at de kan opleve gratis teater i Ørstedsparken, for teatrets optælling af publikum viser tydeligt, at rygtet spredes, og hvor man første år talte publikum i hundreder, tæller man nu i tusinder. Så jo, teatret har det godt.
De røde plyssæder er bare en bonus
Når de fire gymnasieelever, som har medvirket i POVcast-serien, fik en god oplevelse med En dans på kanten af friheden på Folketeatrets ungdomsscene, Kvisten, så anerkender han, at en uprætentiøs scene som denne kan gøre det nemmere at nå et nyt publikum. På den anden side mener han ikke, at vi skal se de røde plyssæder som en forhindring, men som en bonus ved teateroplevelsen.
Kasper & Kasper er egentlig enige om det meste. Det gælder ikke mindst, når vi taler om formidling – altså at nå både det teatervante publikum og de mange, som ikke er vant til at gå i teatret. Det er ikke mindst en udfordring rundt omkring i landet, hvor teaterforeninger booker forestillinger, der kun spiller en enkelt aften i hver by.
På den ene side synes de begge, at teatret har det godt, og er godt tilfredse med den tilstrømning, de oplever til forestillingerne …
Her er begge teaterchefer glade for teaterbloggerne – også mange blandt det unge publikum – men savner til gengæld den seriøse teaterkritik, som man tidligere fandt på de store dagblade, men som i dag har trange kår.
Både Det kongelige Teater og Folketeatret forsøger selv at være til stede på de sociale medier (bl.a. for at støtte turnéforestillingernes enkeltopførelser), men Kasper Holten mener, man skal huske at skelne mellem markedsføring og teaterkritik/anmeldelser.
Vi skal holde op med at piske os selv
På den ene side synes de begge, at teatret har det godt, og de er godt tilfredse med den tilstrømning, de oplever til forestillingerne – klassikere, nyskreven dramatik, eksperimenterende forestillinger, børneteater og ungdomsteater. Det er det, de bliver målt på som teaterchefer.
Kasper Wilton kan ikke lade være med minde om, at man tidligere i skolen forsøgte at udjævne det skel, blandt andet ved at alle skolebørn i København fik en teatertur i 7. klasse
På den anden side erkender de begge, at der er nogle, der har fået den ”dannelse”, at teater (og opera/ballet) er noget, man i hvert fald er nysgerrig på og undersøger, mens andre ikke er blevet introduceret for scenekunsten og derfor ikke ved, hvad det koster, eller hvad de siger nej til.
Kasper & Kasper mener imidlertid, at det er på tide, at teaterbranchen holder op med at piske sig selv og sige, at man ikke gør det godt nok. Ansvaret for introduktionen må lægges andetsteds: Kasper Wilton kan ikke lade være med minde om, at man tidligere i skolen forsøgte at udjævne det skel blandt andet ved, at alle skolebørn i København fik en teatertur i 7. klasse.
Du kan lytte til hele POVcasten med Kasper & Kasper her:
POVcast-serien Fælles Kultur:
Hør første del af POVcast-serien Fælles Kultur, Hvor meget koster det at gå i teatret?
Hør anden del af POVcast-serien Fælles Kultur, Det klassiske dannelsesideal i gymnasiet
Hør tredje del af POVcast-serien Fælles Kultur, Forestillingen finder sit publikum
Hør fjerde del af POVcast-serien Fælles Kultur, Teater er en fælles oplevelse
Hør femte del af POVcast-serien Fælles Kultur, K7 og kulturens økonomiske barrierer
Kronik om fælles kultur
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her