
FÆLLES KULTUR // POVCAST-SERIE – Hvor meget koster det at gå i teatret, spørger POVcasten bl.a. gymnasieeleverne Alma, Maja, Ilias og Sara, der er ved at danne deres kulturvaner. Dette er første del af en POVcast-serie, der stiller det retoriske spørgsmål: ”Hvor meget kulturstøtte er du gået glip af i dag?” Det dækker over, at vi selvfølgelig ikke får glæde af statslige, kommunale og private støttemidler til kunst og kultur, hvis vi ikke bruger museer, teatre og andre støttede institutioner.
Alma, Maja, Ilias og Sara er elever på Niels Steensens Gymnasium i København. De er ikke ligefrem ”teaterfremmede”. De har adgang til alle de københavnske teatre, men det at gå i teatret er hovedsagelig noget, de har gjort sammen med deres forældre.
Det har dels været børne-/familieteater, dels musicals – det sikre valg, når familien skal i byen.
Voldtægt som scenekunst
Så hvad sker der, når POV præsenterer dem for aktuelt, debatskabende teater som En dans på kanten af friheden, der handler om seksualitet, samtykke, grænser, voldtægt – og om at komme ud på den anden side?
Hvem har ansvaret for at præsentere Alma, Maja, Ilias, Sara og alle deres jævnaldrende kammerater for den kultur, som samfundet vurderer, er værd at støtte
POVcast-serien Kultur for alle – fælles kultur ser på, hvad der skaber vores kulturelle vaner: Hvad der får os til at vælge Copenhell frem for kammermusik, John Mogensen frem for John Lennon, musicals til 5-600 kroner per billet frem for årskort til et lille teater for de samme penge.
Serien kommer forbi forskellige dele af kunsten og kulturen og stiller relevante spørgsmål til aktørerne – institutionernes direktører, de udøvende kunstnere, publikum og politikere.
Kulturvaner – og hvor meget koster det at gå i teatret?
Vi lægger ud med ”blomsten af Danmarks ungdom” – de unge, som efter grundskolen er i deres formative år, hvor de gør selvstændige erfaringer og træffer valg på egen hånd. Og hvor de altså får nogle vaner i forhold til kunst og kultur.

Her er spørgsmålet selvfølgelig, hvem der har ansvaret for at præsentere Alma, Maja, Ilias, Sara og alle deres jævnaldrende kammerater for den kultur, som samfundet vurderer, er værd at støtte. Selv er de i hvert fald ikke bange for at prøve noget nyt.
De er heller ikke bange for at give deres vurdering af En dans på kanten af friheden, som i parentes bemærket får repremiere på Folketeatret til oktober. Og hvor meget koster det at gå i teatret – det giver de også deres bud på.
Lyt til POVcasten her:
Hør anden del af POVcast-serien Fælles Kultur, Det klassiske dannelsesideal
Hør tredje del af POVcast-serien Fælles Kultur, Forestillingen finder sit publikum
Hør fjerde del af POVcast-serien Fælles Kultur, Teater er en fælles oplevelse
Hør femte del af POVcast-serien Fælles Kultur, Fjern kulturens økonomiske barrierer
Hør sjette det af POVcast-serien Fælles Kultur, Teatret har det godt (men flere er velkomne)
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her