Teatermøde ved demarkationslinjen i Pammunjom er del af Sydkoreas Masterplan

af i Asien/USA

NORDKOREA // ANALYSE – Donald Trump og Kim Jong-uns teatermøde ved demarkationslinjen i Pammunjom på 38. breddegrad er reelt et resultat af den sydkoreanske præsident Moon Jae-ins masterplan for fred mellem de to lande, baseret på fremgang og udvikling i Nordkorea.

Så har vi set det med. En amerikansk præsident, der overskrider Den kolde Krigs sidste demarkationslinje og sætter foden på nordkoreansk jord. Donald Trump lader sig trække over på den nordkoreanske side af grænsen mellem Syd- og Nordkorea af en stærkt fornøjet Kim Jong-un; den internationale scenes absolut mest massive egoer på slap line …

Good to see you again,” sagde Kim Jong-un ifølge de international nyhedsbureauer – på engelsk. “Godt at se dig, jeg havde aldrig forestillet mig, at møde dig her.”

Trump var tydeligt imponeret over sig selv og svarede bl.a., ”at overskride den grænse var en stor ære. Det er en stor dag for verden.”

Der er mange tolkninger af det improviserede møde, der kom i stand i kølvandet på G20-mødet i Osaka og nok så vigtigt, fiaskoen ved de to lederes seneste møde i Vietnams hovedstad, Hanoi, i april.

Den helt oplagte er, at Trumps fod på nordkoreansk jord er et kæmpescoop for Kim Jong-un, som kan bruge det til at overbevise sine kuede undersåtter om, at han har styr på amerikanerne, nøjagtig, som den nordkoreanske fortælling om hans far og især bedstefar, Kim Il-sung, der hyldes som manden, der besejrede og fordrev et kujonagtigt USA fra Nordkorea i 1953.

De to selvoptagede lederes teatermøde ved demarkationslinjen i Pammunjom på 38. breddegrad er endnu et resultat af Moons masterplan for fred mellem de to lande, baseret på fremgang og udvikling i Nordkorea

Trump kan på sin side bruge en eventuel atomafrustning og gunstig udvikling på Den koreanske Halvø i sin valgkamp til næste år. Får han vitterligt held med at få gennemført atomafrustning på Den koreanske Halvø, fortjener han da også omsider og udover enhver tvivl verdens ros.

Foreløbigt udmønter velviljen sig i svulmende indholdsløse floskler: ”Vi må lægge fortiden bag os og skabe gode relationer i fremtiden,” sagde Kim Jong-un. Trump kaldte mødet ’legendarisk’ – ”vi indleder en proces og ser, hvad der sker.”

Sydkoreas masterplan

Skulle forehavendet mod mange odds lykkes, vil fortjenesten først og fremmest være Sydkoreas præsident, Moon Jae-ins. Siden han tiltrådte for to år siden og også fra 2004-2008, da han stod i spidsen for tidligere præsident Roh Moo-hyuns forsonlige Nordkorea-politik, har den tidligere menneskeretsadvokat brugt en meget stor del af sit virke i bestræbelser på at skabe fred og fremgang på hele Den koreanske Halvø.

De to selvoptagede lederes teatermøde ved demarkationslinjen i Pammunjom på 38. breddegrad er endnu et resultat af Moons masterplan for fred mellem de to lande, baseret på fremgang og udvikling i Nordkorea.

Siden Moon blev præsident i Sydkorea for godt to år siden (hans forgænger blev afsat ved en rigsret), har Kim Jong-un i Nordkorea foretaget tre atomprøvesprængninger og en stribe raketaffyringer, akkompagneret af heftige beskyldninger mod Donald Trump – der skød igen af samme skuffe med påstande om, hvis (atomaffyrings-)knap, der var størst osv.

Målet er Nordkoreas atomafrustning med varig fred, oprettelsen af reelle og vedvarende forbindelser mellem de to lande herunder økonomisk samkvem

Moon holdt sig uden for det verbale slagsmål og vedblev at indbyde Pyongyang til dialog, som indledningsvis udmøntede sig i historisk nordkoreansk deltagelse i Vinter-OL i Sydkorea i 2018. Herefter er det gået slag i slag, Moon mødtes selv med Kim Jong-un og opfordrede Trump, Kinas præsident og partichef, Xi Jingping, og andre ledere til også at mødes med Kim, hvis topmødefrekvens langt overstiger både farens og bedstefarens.

Det er tredje gang inden for godt et år, at Kim mødes med Trump, i sidste uge fik han besøg i Pyongyang af Xi Jinping, de tos fjerde møde på et år. I april mødtes han med Ruslands leder, Vladimir Putin, på en ø ud for Vladivostok.

Mon Jae-ins fredsinitiativ for halvøen hviler på tre principper: først og fremmest fred, dernæst ingen atomvåben, og det tredje er, at han ikke søger regimeskifte i Nord.

Målet er Nordkoreas atomafrustning med varig fred, oprettelsen af reelle og vedvarende forbindelser mellem de to lande samt en solid økonomisk udvikling og fremgang i Nordkorea til fælles bedste, herunder økonomisk samkvem.

Donald Trump og Moon Jae-in i 2018

Moon ved, at hvis hans plan skal lykkes, kræver det USA’s aktive medvirken, og selvfølgelig også Xi Jinpings såvel som Putins aktive støtte. Der er aldrig sluttet fred, kun indgået våbenhvile i krigen mellem Nord- og Sydkorea, som havde USA og FN på sin side. Våbenhvilen fra 1953 er stadig i kraft, og der er stadig amerikanske styrker til at opretholde den lige syd for grænsen.

Et mærkeligt venskab

Derfor er Moon Jae-in mere end almindeligt tilfreds med Donald Trump, der dels ligefrem synes godt om Kim Jong-un, dels ser en fordel i at slå en handel af med den unge leder. ”Han forstår mig, og jeg tror, jeg forstår ham,” siger Trump om Kim.

Da de to mødtes i Singapore i fjor, var resultatet en luftig hensigtserklæring. Da der skulle kød på den i Hanoi i april, strandede forhandlingerne, og parterne forlod mødet i vrede. Nu har de atter taget tråden op, men verden har endnu til gode at se resultater af velviljen.

På virkelighedsplanet er det et alvorligt problem, at ingen nordkoreanere kan få et reelt forhandlingsmandat.

Angiveligt blev Nordkoreas hovedforhandler fra mødet i Hanoi hhv. henrettet og sendt i arbejdslejr for det ringe resultat, hvilket jo ikke er opmuntrende for videre forhandlinger.

For mig er den helt store gåde, hvordan Trump med den ene hånd river atomaftalen med Iran fra 2015, der bygger på kontrol, ikke på tillid, og nok er det største fremskridt for nedrustning og fred i de seneste mange år, i stykker, mens han med den anden vil indgå en tilsvarende med – og veloplagt lader til at stole på – en af vor tids værste og mest hensynsløse diktatorer og indbyder ham til besøg i Det hvide Hus.

Kim Kong-un kvitterede for invitationen på mødet i Freedom House på den sydkoreanske side af demarkationslinjen med ordene: ”Jeg blev overrasket, da jeg hørte om Trumps invitation i går. Jeg tror, mødet i dag kommer til at danne grundlag for, at vi kan bane vejen for mange positive forandringer.”


Foto: Wikimedia Commons

Mette Holm er Asien-journalist og forfatter med baggrund i antropologien, født i 1953. Hun har beskæftiget sig med Kina siden slutningen af 1970erne, var udvekslingsstuderende og læste kinesisk i Beijing 1981-82 og har studeret, boet, rejst og arbejdet i det vældige land gennem alle årene, så det sammenlagt er blevet til mere end 10 år i Kina. Siden hun blev journalist i 1987, har hun dækket Kina og nabolandene på udlandsredaktionerne hos bl.a. Ritzaus Bureau, TV-Avisen, TV2’s Nyheder, Jyllands-Posten, Weekendavisen og DRP1’s Orientering. Hun har skrevet 15 bøger og bidraget til flere om bl.a. Kina, Mongoliet, Myanmar og Vietnam, er flittig kommentator i medierne og foredragsholder i det ganske land, dels om Kina og sit øvrige revir, dels om menneskerettigheder, dels om FN’s verdensmål – eller en blanding. Privat nyder hun at udforske verden, ro på fladt vand på Øresund i sin kajak og vandreture i barndommens revir, Dyrehaven. Skribenter på POV får ikke betaling. Du er mere end velkommen til at støtte Mette Holms artikler på POV via mobile pay. På forhånd tak. Mere om Mette og hendes aktiviteter her: www.metteholm.com.

Foto: Torsten Graae

Seneste artikler om Asien