TAXAMANDENS KLUMME – Selv om den den gamle Taxamand nærmer sig pensionsalderen, er han forsat i lære i livet, når det handler om kønnenes mangfoldige scoremetoder.
”Spiller du”, spørger min Facebook-ven via Messenger.
Jeg har op imod 4000 FB-venner, som jeg mest tænker på som læsere. Jeg har jo kun en personlig relation til de færreste.
Så jeg kender ikke den mand, der har sendt mig retoriske spørgsmål den sidste tid.
”Ja da, jeg spiller”, svarer jeg.
Og undrer mig ærligt over, hvordan fanden han kan vide, at jeg kl. 2 om natten slås med den 1088. bane i BEE BRILLIANT, min yndlingsspil på min tablet, når jeg er træt af natradio, nyheder, sociale medier, og min elskede blot har fire timer, til hun skal opstå fra de hvilende.
Man vækker ikke en sovende løvinde.
”Har du p**ken fremme”, spørger han frisk.
Og jeg må bare konstatere, at det maskuline forspil er invasivt og akut på tværs af valget af seksuel genre.
Min FB-ven er til mænd, og jeg er rigtig meget til kvinder. Men for nu at være ærlig. Frontalangrebet skuffer mig lidt. For et par dage siden, hvor jeg brugte mit eget portræt i en klumme, skrev han til mig via Messenger, at jeg er en flot mand. Det blev jeg sgu glad for. Ikke mindst, fordi det var skrevet af en mand, og selv om det nok mere var et skulderklap end en objektiv beskrivelse af en mand i sit livs sensommer.
Mænd er jo også følsomme. Forstå det nu, for helvede!
Jeg svarede kækt, at mit lem er til kvinder, og at det generelt ikke er i brug, mens jeg er på arbejde.
Han sendte et:
”Undskyld!”
Mænd kan faktisk savne mænd – uden erotiske undertoner. Tale om følelser trods rygterne om øl, f**** og hornmusik
Den gamle Taxamand er forsat i lære i livet, når det handler om kønnenes mangfoldige scoremetoder. Blot et par timer senere – nu er klokken 5 fredag nat – oplever jeg på flere niveauer noget helt nyt. Jeg har selvfølgelig oplevet kunder, der rent fysisk falder ud af bilen, når jeg hælder dem ud af Merceren efter en duktur, der har bragt dem i et stadium, der er tæt på narkose. Men at de kan falde IND på forsædet efter selv at have flået døren op, som var det her en politi-razzia?
I sekunder efter flyver veninden ind på bagsædet og småklynker, at ”jeg ska’ hjæææææm”.
Jeg kører med to helt unge kvinder, som er 5-6 år yngre end min yngste datter. Jeg har som nævnt selv tre – af skaberværket modeleret som smukke døtre, der alle har skønne veninder. Måske er det derfor, der er trukket et scorende marked ud mellem den 65-årige chauffør og en aldersgruppe af kvinder, hvor jeg passer bedre som bedstefar end som elsker.
Jeg skal spare mine læsere for denne 3,9 kilometer laaaaange tur til forsædepassagerens hjem. (Jeg fulgte kilometertælleren tæt for at forsikre mig om turens snarlige afslutning). Vil blot nævne, at jeg blev tilbudt sengeplads for tre, fik at vide, at jeg har noget lækkert ”garn” (mens hun trak sine fingre gennem mine nakkehår, indtil jeg venligt lagde hendes hånd tilbage i hendes skød) – og fik en temmelig direkte beskrivelse af de stramme muskler i hendes køn, i øvrigt nænsomt trimmet efter kønshårsdesignet Brazilian Hollywood.
Sådan lukker man kæften på chauffør 023492!
Han fortæller mig om den inderlige kærlighed. Men også om hans, om konens – kvindens betænkeligheder. Hun ønsker ikke at ende som ”Hausfrau” med en barnefar på gæstevisit
M. er en ny ven som arbejder og træner i flyvebranchen. Jeg kører fast med ”crew’s” – og nyder det. Enkelte kvinder, men mest mænd af mere end 30 nationaliteter. Uforpligtende, fordi de er kunder og jeg bare er taxichauffør – tættere på end mine ukendte Facebook-venner, fordi vi møder hinanden face-en-face igen og igen.
M. er en begavet, trænet pilot, der er midt i indlysende overvejelser i sit liv. Han og konen derhjemme et sted i Europa er i begyndelsen af 30’erne. Lovformeligt gift for et par år siden – og nu handler det om børn.
Men….
Konen er aktiv på arbejdsmarkedet, og hvis omverdenen lader sig imponere af levevilkårene for disse uniformsklædte, mest mænd (men – i mangfoldighedens navn – flere og flere kvinder) – smukke mennesker med striber på uniformsjakken og et nærmest universelt, ungdommeligt udseende mellem 22 og 60 – så tager verden fejl! Det hedder optimering og lean i managementsproget – også i de høje luftlag. Det er IT, der styrer vagtplanerne, når arbejdspladsen er en verdensdel.
Hvordan er man både far og styrmand på et passagerfly?
Hvordan er man solidarisk ægtemand og nærværende, mens man stiler mod de fire striber?
KAPTAJN er drømmens titel.
Jeg fortæller ham om mit livs egne drømme. Om de virkeliggjorte og de tabte, der førte til en skilsmisse fra mine børns mor. Jeg forvarsler hans kommende kærlighed til sit barn. Den vil ramme ham som en forhammer og måske stille spørgsmål ved den luftige, gyldne fremtid
Han fortæller mig om den inderlige kærlighed. Men også om hans, om konens – kvindens betænkeligheder. Hun ønsker ikke at ende som ”Hausfrau” med en barnefar på gæstevisit.
Jeg er begyndet at holde af ”M”, som var han en svigersøn .
For at sige det helt ærligt: Når man lever et meget østrogent familieliv i et mindretal af mænd. Når man har siddet der – for blot få år siden ved morgenbordet med fire præmenstruelle teenagere/kvinder –HAR jeg ofte savnet endnu en mand i huset.
Mænd kan faktisk savne mænd – uden erotiske undertoner.
Tale om følelser trods rygterne om øl, f**** og hornmusik.
M. stikker sin smartphone frem fra bagsædet, da jeg stopper foran lufthavnens personaleindgang.
Et smukt, smukt bryllupsbillede. Hun ligner prinsessen i en musical fra 50’erne. På billedet er han mere kluntet end den uniformsklædte adonis på bagsædet af vogn 86.
Så kan vi mænd have en dialog, som er lige dele kærlighed og kampsport.
Det ligner mit bryllupsbillede fra 99, da jeg selv blev gift med min nuværende skønhed. Hun er i en grå, brudekjole fra en af byens gode designere. Jeg er i et musegråt jakkesæt, jeg tydeligvis ikke føler mig hjemme i. Vidunderligt og lidt kikset.
Det gamle handyr kigger på det unge:
”Du har scoret over evne, siger vi i Danmark.”
Hans svar kommer rapt og smågrinende:
”På engelsk kalder vi det – ’punch over weight’. Du har fået et slag igennem i en vægtklasse, der er højere, end den, du hører hjemme i.”
Så griner Taxamanden. Ronkedoren er lykkelig for øjenkontakten med den unge han-elefant.
Helt rigtigt!
At beskrive erotikken, parfoldet og kærligheden med en sportsmetafor.
Boksning!
Jesper Grunwald kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4×48. Hvis du vil, kan du støtte hans skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112
Foto: Unsplash.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
