GERONTOKRATI // KOMMENTAR – Bestyrelseslokalerne og verden lande ledes af gamle mænd, der har sat sig solidt på posterne. Det ligger kvinder, der prøver at arbejde sig til indflydelse, under for. Konsekvenserne af det kortsigtede gammelmandsvælde viser sig overalt, skriver Birgitte Baadegaard. For faktum er, at det har omkostninger for både mennesker, natur og miljø, at verdens gammelmands-mindset, uanset køn, lyder: Efter mig kommer syndfloden.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For nylig bragte Finans en artikel, der dokumenterer, at danske (top)ledere bliver stadig ældre – det gælder også dem, som sætter sig tungt på magten i landets største virksomheder og bestyrelser. Som artiklen pointerer: ’Fordi, man fylder 75, er man jo ikke død’… og viser et foto af tre velholdte, hvidhårede herrer.
Kort og godt: mange topledere globalt er over 65, og gennemsnitsalderen er steget over de seneste årtier, hvilket kan afspejle en bredere samfundsmæssig tendens – et faktum, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også markerer. Samme mønster gælder også andre steder i verden.
Syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer bestrides af mænd, mens syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder
Trenden er altså, at mand stadig betragter sig selv som ’alive and kicking’ som 75-årig, og i det hele taget viser flere erhvervsdrivende fonde samme mønster: grænsen hæves for, hvor længe man må sidde i en bestyrelse, og da kun 17,1 procent af danske bestyrelsesposter bestrides af en kvinde, er det med god samvittighed, at jeg skriver mand – med d.
En enkelt af de ældre, danske mænd med magt har nu sat sig så tungt på posten, at han trodser det etiske corporate kodeks og reelt har skabt et enevælde: Lars Rebien fra Novo Nordisk, landets største virksomhed – med flere penge end nationaløkonomier og snablen nede i såvel vægtmedicin, kvantecomputere, landbrug, diverse GMO-produkter, forarbejdede fødevarer, funding til medicinsk forskning samt et utal af andre aktiviteter.
Lars Rebiens argument er, at han godt ved, han ’kører over for rødt’, men at ’det er nødvendigt’. Den udtrykte ledelsesadfærd risikerer at inspirere en hel branche, der generelt er domineret af (halv)gamle mænd på toppen: helt nøjagtig syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer bestrides af mænd, mens syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder.
Det globale mønster, både erhvervsmæssigt og politisk, er, at gamle mænd styrer verden, og at de har en betragteligt højere alder end den gennemsnitlige alder på den befolkning, de leder
Lad os brede ovenstående, forældede mønster yderligere ud: kun 11,3 procent af verdens statsledere er kvinder, resten er mænd, og selvom der ikke findes en officiel opgørelse, ser det ud til, at den gennemsnitlige alder for mandlige politiske ledere er mellem 60 og 70 år.
Det passer ganske godt med, at de politiske storspillere i verden – Kina, USA og Rusland – har mænd siddende på landets politiske toppost, der er henholdsvis 72, 79 og 73 år gamle.
Så det globale mønster, både erhvervsmæssigt og politisk, er, at gamle mænd styrer verden, og at de har en betragteligt højere alder end den gennemsnitlige alder på den befolkning, de leder. Det findes der et udtryk for: Gammelmandsvælde – eller med et andet ord: Gerontokrati.
Gammelmandsvældets karakteristika
Ordet Gerontokrati stammer fra græsk ‘geron’ (gammel mand/ældre) og ‘kratos’ (magt/regime). Det betyder ‘rule by elders’ eller ‘government by old people’ og betegner et system, hvor ældre personer (primært mænd), dominerer magten og beslutningsprocesserne.
Nedenfor har jeg listet de vigtigste karakteristika for dette ledelsessystem:
- Aldersbaseret magtfordeling: Ældre personer får uforholdsmæssig meget magt eller autoritet, simpelthen fordi de er ældre. Senioritet og alder fungerer som legitimationsgrundlag for ledelse
- Erfaring og tradition frem for fornyelse (side 13): Der er ofte en antagelse om, at alder medfører visdom og erfaring, hvilket fører til fokus på tradition og kontinuitet frem for forandring
- Manglende repræsentation af yngre generationer: Yngres interesser bliver ofte underprioriterede, da ældre beslutningstagere dominerer. Et faktum, der bliver mere alvorligt set fremadrettet, da ældre i fremtiden kommer til at fylde stadig mere i vores globale aldersindeks
- Langsigtede konsekvenser – fordele og ulemper: Gerontokrati kan hæmme investeringer i innovation og uddannelse, fordi ledere har kortere tidshorisont, men det kan også give en form for stabilitet, primært fordi der ikke sker nogen grundlæggende forandring
- Institutionel fastlåsthed og generationskløft: Ældre eliter kan skabe barrierer for yngre aktører, hvilket fører til stivnede strukturer
Det handler ikke kun om mænd – det handler om de værdier, der styres efter i verden
En styreforms skrevne og uskrevne regler påvirker alle borgere globalt og/eller lokalt. Og ja – den påvirker også specifikt kvinder, ikke mindst de (få) kvinder, som er ved magten. En ting er, at også de – jævnligt – er oppe i alderen. Det gælder for eksempel EU’s Ursula Von der Leyen (67) og nyligt valgte japanske Sanae Takaichi (64).
En anden er, at også yngre kvinder – lige fra vores egen statsminister Mette Frederiksen til Italiens Giorgia Meloni og Frankrigs Marie Le Pen – bliver sat i en ramme, som de er nødt til at indordne sig, hvis de vil beholde magten.
Verden bliver generelt mere konservativ i denne tid, og vi ser derfor, at mange af de kvindelige ledere rundt om i verden, bevidst eller ubevidst, ofte ’retter ind til højre’, uanset parti (gamle mænds foretrukne ståsted, konservatismen – eller endnu længere ude i polen).
Disse kvinder skal med andre ord ’tale som en (gammel) mand’ for at være magtfuld kvinde i et univers fuldt af mænd
Et af de typiske tegn på kvindeligt lederskab, påvirket af gammelmandsvældet, er, at de færreste magtfulde kvinder har ’kvinder og ligestilling’ som politisk mærkesag. WOKE-dagsordenen, klart – for den er der både prestige og penge i, men ikke specifikt kvinder. Derfor bliver disse kvindelige ledere ofte stille, når noget på dette område omtales eller debatteres.
Et hjemligt eksempel er, da Socialdemokratiet (sammen med adskillige andre partier) blev afsløret i markant sexisme for nogle år tilbage, og Mette Frederiksen var tavs – indtil hun ikke kunne undslå sig længere.
Disse kvinder skal med andre ord ’tale som en (gammel) mand’ for at være magtfuld kvinde i et univers fuldt af mænd. Mænd, der er karakteriseret ved at have overvejende maskuline værdier, inklusive et konservativt blik på verden, herunder på kvinder.
På den måde kommer både mænd og kvinder i en magtposition rundt om i verden til at stå pilskæve i deres position, og det har konsekvenser. For kvinder, mænd, børn og verden.
Den skæve verden
Vi lever i en tid, hvor konsekvenserne af det kortsigtede gammelmandsvælde viser sig overalt, for faktum er, at det har omkostninger for både mennesker, natur og miljø, at verdens gammelmands-mindset, uanset køn, lyder: Efter mig kommer syndfloden.
Kvinders rettigheder presses globalt – det gælder også i Europa. Antiabort-bevægelsen vokser støt, også her i Danmark – og den har stærke tråde til EU. På snart sagt alle fronter forværres kvinders rettigheder – lige fra konsekvenserne af covid (den såkaldte skygge-pandemi) til vold i hjemmet, teknologi, natur og miljø samt krig og konflikt rundt om i verden.
Men det er ikke kun kvinder, der er ofre i et gammelmandsvælde. Også mænd taber (altså, dem uden magt, uanset deres alder). For den globale ulighed vokser støt, og det påvirker socialt udsatte mænds psykologiske og fysiske ståsted – både i Vesten og i øvrigt.
De tænker i vinding nu og her – for lige om lidt kan man(d) jo være død og borte
Blandt andet påvirker det mænds adfærd over for kvinder (mere vold på grund af frustration) og øget risiko for, at de dør af misbrug (alkohol eller stoffer).
Og så er der naturen og miljøet, der år efter år ødelægges mere og mere trods fine, politiske hensigtserklæringer – og nul reel handling. For gamle mænd – og ledere med gammelmands-mindset – tænker ikke i langsigtede visioner.
De tænker i vinding nu og her – for lige om lidt kan man(d) jo være død og borte. Væk fra dette liv. Væk fra denne verden. Væk fra den taburet, man(d) har limet sig selv fast på – fordi man(d) ikke ved, hvad man(d) ellers skal bruge sit liv på.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og