MENTAL LOAD // KOMMENTAR – “Når mænd står uden for store dele af deres eget familieliv, koster det dyrt. De mister ejerskab, relationer og i sidste ende også trivsel”, skriver Thomas Persson Christensen, der er forperson i Dansk Mandesamfund. En ny rapport om mental load i danske husholdninger viser, at ansvaret i hjemmene ofte er ulige fordelt, men resultatet af rapporten skal ikke kun ses som et problem – det er også en mulighed for mændene til ikke bare at styrke deres egen rolle i familien, men også fællesskabet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den nye rapport Mental Load i danske husholdninger fra Ipsos og Dansk Kvindesamfund sætter spot på en vigtig, men ofte overset del af hverdagslivet: Den mentale byrde og det usynlige arbejde, der holder hjem og familier kørende.
Rapporten viser, at kvinder bærer langt mere ansvar for planlægning og koordinering, som mange mænd undervurderer. Men for mig rejser rapporten et vigtigt spørgsmål: Hvad gør det ved mænds trivsel, når de står uden for store dele af deres eget familieliv?
Jeg har båret frygten for at miste hus og hjem, da mit arbejde gik konkurs. Jeg følte mig alene med den byrde
Kvinder står for størstedelen af de tolv målte områder (rengøring, tøjvask, madlavning m.m.), og 21 procent af kvinder føler et dagligt mentalt pres mod 10 procent af mænd.
Men rapporten viser også, at mænd mærker belastningen: 83 procent af kvinder og 73 procent af mænd oplever et ugentligt pres. Og på nogle områder føler mændene, at de bærer ansvaret alene.
Mænd føler sig ofte alene med økonomien
Et tydeligt eksempel er økonomien. I mange hjem føler mænd hovedansvaret for at få tingene til at hænge sammen økonomisk. Jeg har båret frygten for at miste hus og hjem, da mit arbejde gik konkurs. Jeg følte mig alene med den byrde. Og ingen bør stå alene med sådan en frygt – ligesom ingen bør holdes uden for noget så afgørende som familiens økonomiske fundament.
På samme måde viser rapporten, at kvinder ofte står alene med børnelogistikken. Det handler ikke kun om at køre børn til sport eller hente i institution. Det er Aula-beskederne, legeaftalerne, fødselsdagsgaverne, fritidsudstyret og alt det usynlige koordineringsarbejde, der skal til for at få hverdagen til at fungere.
Når kvinder står alene med det, bliver forskellen i mental load tydelig – og konsekvensen er, at mænd risikerer at stå uden for store dele af deres børns liv.
Hvis vi ønsker at aflaste hinanden, må vi forstå hinanden – og være ærlige om, hvilke byrder vi bærer, og hvorfor vi ønsker at løfte dem sammen
Vi har en tendens til at tænke, at de tungeste byrder bør bæres af de stærkeste skuldre. Men i familien er logikken omvendt: de tungeste opgaver skal bæres i fællesskab.
Ingen kan stå alene med ansvaret for, at børnene trives, uden selv at blive slidt ned – og uden at det går ud over relationen til både partner og børn. Når vi fordeler netop de tunge opgaver, viser vi hinanden, at vi ønsker at dele både ansvaret og værdien i at være forældre.
Hvis vi ønsker at aflaste hinanden, må vi forstå hinanden – og være ærlige om, hvilke byrder vi bærer, og hvorfor vi ønsker at løfte dem sammen. Ifølge rapporten handler mental load ikke kun om at gøre noget. Det handler om at tage del i hele processen – som kan opdeles i fire faser:
- At sætte standarden – Hvordan skal det gøres?
- At planlægge – Hvad skal gøres hvornår, og af hvem?
- At udføre – Gøre arbejdet uden at vente på instruktion
- At evaluere – Hvad fungerede? Hvad skal justeres?
De fleste mænd tænker mest på fase 3 – og tror, det er nok. Det er det ikke. Ligeværd kræver tilstedeværelse i alle fire faser. Et gennemgående fund i rapporten er, at kvinder i høj grad sætter standarderne og planlægger, hvordan ting gøres i hjemmet – mens mænd i højere grad “hjælper til”.
Et tankevækkende eksempel på dette findes i Maria Brus Pedersens bog Sig til hvis jeg skal hjælpe. Her beskriver hun et eksperiment, hvor hendes kæreste Johannes tog alt ansvar for hjemmet i en hel måned – ikke bare de praktiske opgaver, men også planlægning, standarder og koordinering.
De har ingen børn, og netop derfor står det tydeligt frem, at mental load ikke kun handler om børnelogistik, men om hele hverdagen.
Bogen viser det absurde i at tale om “at hjælpe til”. For ingen ønsker at være reduceret til hjælper i sit eget hjem. Det kan føles nemt og rart at overlade ansvaret til den anden, men i længden er det ikke sundt. Man mister indflydelse og fornemmelsen af at være en reel deltager i sit eget liv.
Støv under sofaen
Og det er netop kernen i problemet: når mænd kun får rollen som “hjælpere”, reduceres de til at udføre opgaver, andre har planlagt og defineret. Succes måles ikke på engagement eller vilje, men på om de rammer en standard, de aldrig har været med til at fastsætte.
Det er en opskrift på frustration: Man vil gerne hjælpe, men ender med at blive kritiseret for ikke at gøre det “rigtigt”. Det føles som at fejle på forhånd. Og konsekvensen er, at man trækker sig – for hvorfor tage ansvar, hvis man alligevel ikke kan lykkes?
Men når man trækker sig, træner man i virkeligheden sin egen manglende deltagelse. Som med muskler: det, vi bruger, bliver stærkt – det, vi undgår, bliver svagt.
Det kan føles fjollet at skulle have en samtale om, hvorvidt man vil leve i et hjem med støv under sofaen. Men vi skal starte et sted, og hvis man ikke kan lytte nysgerrigt til, hvorfor det betyder noget for partneren, så er problemet ikke støvet – det er manglen på respekt. Det handler i sidste ende ikke om rengøring, men om fællesskab og værdier.
Mænd skal ikke tage mere ansvar for at leve op til en kritik. De skal gøre det, fordi de ønsker et fællesskab, hvor ingen overbelastes, og hvor alle hører til
Og det er vigtigt at understrege: Den rigtige standard er ikke nødvendigvis den højeste eller mest detaljerede. Det handler om at være med i hele processen, med gensidig respekt for partnerens behov og evner. Uden at være med fra begyndelsen forsvinder lysten til at deltage og muligheden for reelt fællesskab.
Børn ved godt, hvem der engagerer sig. Hvem der ved, hvad de glæder sig til. Hvem der læser Aula. Og hvem der laver madpakker med omtanke. Hvis samværet føles som en byrde, handler det ofte ikke om manglende lyst, men om usikkerhed.
Det føles nemmere at trække sig end at indrømme usikkerheden. Løsningen på “jeg vil puttes af mor” er ikke at trække sig, men at insistere på at træne nærværet – igen og igen – indtil musklen bliver stærkere.
Håndteringen af mental load bunder i fællesskab
Det er vigtigt at sige det klart: Mænd skal ikke tage mere ansvar for at leve op til en kritik. De skal gøre det, fordi de ønsker et fællesskab, hvor ingen overbelastes, og hvor alle hører til.
Et sundt partnerskab bygger på ligeværd og gensidig respekt. At tage sin del af hjemmets opgaver er ikke en straf – det er en forudsætning for, at din partner ikke brænder ud, og for at du selv føler dig som en reel deltager i jeres fælles liv.
Forandring kræver handling. Her er en praktisk metode, som flere familier og par, med fordel kan afprøve:
Lidt kontant formuleret: Prøv en 7/7 ordning, før en skilsmisse tvinger jer til det
Del ansvaret op i perioder – for eksempel to-tre uger ad gangen. I den periode har den ene part fx ansvar for alt børnerelateret, imens den anden står for alt det andet. Brug evt. de 12 områder fra rapporten som inspiration.
Snak om jeres standarder undervejs. Når ansvaret skifter, følger forståelsen med. Man lærer, hvor meget der skal huskes, og hvorfor den anden part måske virker slidt.
Lidt kontant formuleret: Prøv en 7/7 ordning, før en skilsmisse tvinger jer til det. Jeg lærte det først, da jeg stod alene med to børn hver anden uge. Hvis I kan lære det uden at gå gennem en skilsmisse, så er det min varmeste anbefaling.
Det er sat på spidsen, men pointen er klar: ansvar skal fordeles bevidst. Og det handler ikke kun om systemer eller ordninger – men om viljen til at træde ind i fællesskabet.
Når mænd står uden for store dele af deres eget familieliv, koster det dyrt. De mister ejerskab, relationer og i sidste ende også trivsel. Men det er ikke kun et problem – det er også en mulighed. For når mænd tager kvinders mentale byrder alvorligt og melder sig ind i alle faser af familiens liv, styrker det ikke bare deres egen rolle.
Det styrker fællesskabet, fordi det viser en reel interesse for partnerens byrder og skaber plads til, at alle kan trives.
De 12 områder af mental load
Rengøring og opvask
Tøjvask
Madlavning
Vedligehold af hjem
Sociale aktiviteter
Romantik/Intimitet
Økonomi
Højtider
Familie
Aktiviteter i husstanden
Børnelogistik
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og