KLUMME – Hun kigger på mig med sine spejlæg-øjne – eller hvad man mon siger i vore dage. Store, vidtåbne og spørgende øjne. Eller på et mere folkeligt dansk: Hun forstår ikke en skid af, hvad jeg lige har sagt.
Det startede på engelsk, da jeg greb hendes flight-kuffert i stresstemningen her tidligt på dagen, hvor forretningsfolkene kommer til landet.
På de første engelske ord fra hendes mund genkendte jeg den tydelige finske artikulering. Og jeg har taget ved lære af de sidste års udvikling i Finland. Medmindre de tilhører det svensktalende mindretal – går det ikke længere at tale svensk til langt de fleste finner.
Men det er ikke her vandrotten ligger begravet – som jeg antager, de udtrykker sig i de 1000 søers land. Min kunde er netop blevet ansat som økonom i en stor, danskejet virksomhed, der har fabrik i Åbo i Finland. – Og nu vil hun altså lære det danske sprog.
Men det er svær, den fælles nordiske tunge, selvom hendes mand er svensk-talende finne og til trods for, at hun som stort barn boede fire år i Norge, hvor hendes far arbejdede. Hun troede sådan set, at det ville være et fingerknips af en opgave – at forstå dansk. Men sådan er det ikke. At læse det er ok, når man har kendskab til de to øvrige nordiske sprog. Men at lytte?
En aftale er en aftale. Og her starter 20 minutters sprogskole i vogn 86 med fokus på udtalen
Jeg følger hendes ønske om, at vores taxitur skal foregå på dansk – men efter min første sætning:
Store øjne som spejlæg.
En aftale er en aftale. Og her starter 20 minutters sprogskole i vogn 86 med fokus på udtalen. Og ved hjælp af en app på hendes mobil, hvor hun dagen igennem øver sig på at udtale det svære danske sprog.
[expander_maker id=”4″ more=”Læs mere” less=”Læs mindre”]
Jeg tænker på sprognørden, professor Jørn Lund, der flere gange har sagt, at det såkaldte ”mumledansk” i dansk film ikke er et problem i sig selv. Det er diktionen (artikulation, tempo, styrke, rytme, pauser osv.). Jeg mødte ham for 15-20 år siden, da jeg var formand for sprogprisen i DR. Han havde mere forståelse for sprogets udvikling end programchefen.
Jeg besluttede i respekt for professoren aldrig at ende som sprog-Jeronimus.
Det projekt er en voksende fiasko i takt med min fremskredne alder – godt underbygget af mine sene møder med ungdommen efter nattens strabadser – og timevis af daglig lytning. Ikke mindst turene med teenageren ”J”, der skal køres til og fra specialskolen. Det foregår til lyden af en af landets populære radiokanaler for de helt unge. Og især to folkesproglige fordærv tænder mig helt af.
Helt uden videnskabelig evidens plejer jeg at påstå overfor mine smågrinende kunder, der kæmper med at lytte til dansk, at vi åbenbart er det eneste folk i norden, der tror, vi kan tale uden at bruge læberne
Det ene er det moderne, åbne ”a”, der rutsjer nedad mod det lav-københavnske ”æ”.
”Har man kendt mæge?”
”Ja’r dænsker”
”I Dænmark er jeg født”.
Og så noget jeg slet ikke forstår oprindelsen af.
Det traditionelle ”s”, som især blandt helt unge – anført af heltene i nye og gamle medier – er ved at transformere sig til et nærmest hvislende og guldkyst-affekteret ”z”.
”Det er helt abzurd”.
”Det’ zgu’ da åndszvagt”.
Men jeg holder kæft for jeg ved, at morfar er morfar og husker, at selv professor Lund bad mig accepteret sprogets dynamik.
Det ændrer sig med nye generationer lige så sikkert som alderens tiltagende konservatisme.
I sprogtaxien tager jeg og den unge kunde fat på hendes ambition om at forstå det diktions-skadede danske.
Helt uden videnskabelig evidens plejer jeg at påstå overfor mine smågrinende kunder, der kæmper med at lytte til dansk, at vi åbenbart er det eneste folk i norden, der tror, vi kan tale uden at bruge læberne. Vi lukker ordene inde i munden uden svenskernes rullende ”r” og uden nordmændenes musikalske tone og tydelige artikulation.
I dag skal vi lære at udtale de bløde “d’er”. Som i fløde og møde. Det er svært og modtages næsten altid af et fnisende grin af kursisten. Eller som hos denne ambitiøse kunde, der bare vil forstå og kunne kommunikere med de danske chefer og kolleger, selvom firmaet har engelsk som ”corporate” sprog – også i koncernens hjemland. Hun udtaler det bløde ”d” med en sådan overdrivelse, at det nærmest er i familie med tegneserieudtrykket BWADR!
Nu er det mig, der ikke kan holde en fnisen tilbage. Men jeg skynder mig at undskylde og siger, at det altid er udfordringen for de udlændinge, der vil lære dansk sådan mere intensivt. Også jeg synes, at det må være lettere med ”fløte” og ”møte” – end det der bløde danske ”d”, der i sin tydeligste udtale næsten får tungen til at presse fortænderne ud af overmunden.
Nu skinner solen atter over nordens sydligste nation og den skandinaviske broderånd breder sig som en fredsskabende røgelse i vogn 86
“Aha”, siger hun flere gange, når hun dels har lyttet til min sprogbutik ned bløde ”d’er”. Som turen skrider frem af ringvejen, bevæger hendes norsk-svensk-finske ”d” sig fra granitstadiet til det smørbløde, vi kender så godt.
Undervejs bruger hun sin app, DUOLINGO, hvor det fremmede sprog angives i smuk udtale. Hun tjekker sine læremester i dit digitale univers.
Nu skinner solen atter over nordens sydligste nation og den skandinaviske broderånd breder sig som en fredsskabende røgelse i vogn 86. Dansk er svært, ja, men det er det finske fra Uralbjergene da i den grad også. Og vi slår ikke længere svenskere ihjel i stockholmske blodbade, eller lader hånt om nordmændenes selvstændighedstrang. Vi lytter til hinanden, og jeg vil bare give den unge kvinde et skub fremad i sprogkarrieren.
Turen er slut, og nu er det tid til eksamen.
“Det var hyggelig å kjøre med deg”, siger jeg på tilstræbt norsk – det nordiske sprog, som hun elsker særligt efter de fire barndomsår i Trondheim.
Hun svarer på perfekt dansk:
“Tak i lige måde!”
MÅDE!
Smukt! Med blødt ”d”– og uden bare en antydning af BWADR.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Foto: Privat
[/expander_maker]
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
