LIV & MENNESKER // KLUMME – POV’s skrivende taxichauffør lægger ikke skjul på, at han på valgdagene ligger til venstre for midten. Men han må gang på gang erkende, at erhvervslivet skaber bedre løsninger på almindelige menneskers problemer end de politikere, der har som job at finde løsningerne. Det er særdeles tydeligt, når han møder nogle af industriens VIP’er i den sorte el-taxi, der er hans arbejdsplads. Ikke mindst under Folkemødet på Bornholm, der netop har til formål at diskutere politik.
En halv snes år som taxichauffør har selvfølgelig givet mig en nærhed til de uprivilegerede klasser. Det kan ingen kan tage fra mig. Når årsindkomsten falder til mellem halvdelen og en tredjedel af cheflønnen i mediebranchen, er det nok ikke så underligt, at udsigten til det daglige liv har forandret sig. Jeg er ikke på en kortvarig ekskursion i arbejderklassen. Jeg er en del af den. Velvidende at der gik 35 år fede år forud med god uddannelse, gode løn- og arbejdsforhold, gode livsvilkår for mine børn – en karriere, der har givet mig en noget bedre pension end den ufaglærte lønmodtager. Det har jeg husket mig selv på, siden jeg dansede af på de bonede gulve som 58-årig.
Faktisk oplever jeg jævnligt, at de dygtigste erhvervsfolk, som også udgør en del af mine kunder i den smarte Tesla-taxi, har et mere progressivt syn på løsninger af samfundets problemer
Men selv om mit politiske ståsted er til venstre for den ombejlede midte, er jeg ikke blevet genfødt antikapitalist. Faktisk oplever jeg jævnligt, at de dygtigste erhvervsfolk, som også udgør en del af mine kunder i den smarte Tesla-taxi, har et mere progressivt syn på løsninger af samfundets problemer – ikke mindst på områder, hvor erhvervslivet er specialister.
Det kan være erhvervskvinden, der arbejder bevidst på at bekæmpe den maskuline dominans i direktioner og bestyrelser.
Eller bestyrelsesformanden for en stor, dansk industrivirksomhed, der var dødtræt af de borgerliges evige snak om afskaffelse af topskatten (”Jeg er ikke tilhænger af, at vi skal skabe politiske modsætningsforhold, der får arbejdskampene fra 70’erne tilbage igen”).
Eller topchefen, der ikke synes, at politikerne går radikalt nok til værks i den grønne omstilling.
Og så er der min kunde fra Bornholms Lufthavn til Folkemødet på “nordlandet” – afdelingschef i vaskeribranchen. Han sætter pris på et samfund med stærke fagforeninger, selv om arbejdsgivere/lønmodtagere af og til har modsatrettede interesser. I dag er han netop invitereret af 3F (fagforeningen for det, man engang kaldte “de ufaglærte” – bl.a. taxichaufførerne fagforening) til et debatmøde.
Han skal tale om, hvordan man som samfund og erhvervsliv på én gang kan løse integrationsproblemer med nye, indvandrerkulturer – og skaffe arbejdskraft, som der er stor mangel på i det område, hvor hans virksomhed arbejder.
“På mange måder er det her jo et eksempel på, hvordan vi kan bruge den såkaldte danske model. Fagforeningerne kæmper for den bedste løn til deres medlemmer – og vi mangler arbejdskraft. Men det er ikke et mål i sig selv, at den er billig. Først og fremmest mangler vi folk. Og ude i provinsen, hvor jeg arbejder, er der selvfølgelig også en konkurrence om arbejdskraften, når enkelte helt store koncerner nærmest kan støvsuge arbejdsmarkedet”, siger afdelingschefen og fortsætter:
Vi får ikke bare besat en stilling. Vi bliver bedre, end vi var før
“Og så skal vi i vaskeribranchen selvfølgelig også sikre os, at folk er eller kan blive supergode i deres jobs. Det er særligt vigtigt, når vi taler om mennesker, der er nye i den danske kultur. Det giver anledning til nye diskussioner. Oven i det ”egoistiske” behov for arbejdskraft, har vi så den fælles samfundsopgave at få integreret nye borgere, når de kommer til landet som indvandrere eller flygtninge. Det sker måske på den bedste vis, når vi skaffer dem arbejde”.
– I det politiske slagsmål om flygtninge og indvandrere ser det jo mildest talt ikke ud som en nem opgave – især ikke at skaffe enighed om, hvad der skal gøres?
“Nej, der er jo det svære ved politik. At det ikke alene handler om løsninger men om meningsforskelle og kampene i medierne. På arbejdsmarkedet må vi løse problemerne ét for ét”.
Afdelingschefen i vaskeribranchen fortæller om de store plusser og de store minusser mht. kulturforskellene. Nogle kommer ind med kompetencer og ideer, som måske slet ikke var blevet til noget, hvis ikke netop de – den nye medarbejder – var trådt ind på banen. F.eks. den nye vaskeriarbejder, som har været skrædder i sit arabiske hjemland. En flygtning.
“En dansk skrædder ville formentlig aldrig søge job på et vaskeri. Så den nye medarbejder fra en fremmed kultur tilfører vores vaskeri nogle kompetencer, som vi ikke ville have uden ”den fremmede”. Vi får ikke bare besat en stilling. Vi bliver bedre, end vi var før”, fortæller afdelingschefen.
“Omvendt kan der være store udfordringer med f.eks. de kulturelle kønsforskelle. Det kan være en svær opgave at integrere kvinder, der er vokset op i en tradition, hvor de traditionelt ikke har været på arbejdsmarkedet, men arbejdet med opgaverne i hjemmet, med børn og husholdning. Her bliver det tydeligt, at fagforeninger og erhvervsliv skal ”stå op for” vores egen kultur. Det er frivilligt, om man vil være ”hjemmegående” eller ej. Men det er et stærkt kulturtræk, at kvinders arbejde, arbejdsmuligheder og uddannelse – livet udenfor intimsfæren – er en forudsætning for den virkelige ligestilling i vores kultur i Danmark, hvor de nye borgere skal leve i fremtiden”.
Integrationsopgaven er ikke blot et hidsigt og populært emne i den politiske debat. Det er også til at løse
Men måske er det netop derfor fagforeninger og virksomheder er gode til at løse det, som politikerne slås om, siger direktøren.
“Vi har fingrene nede i den lokale virkelighed. Selv om Danmark er et lille land, så er virkeligheden i Holbæk ikke nødvendigvis den samme som i Hørsholm. Og selvom virksomhedsledere og fagforeninger i nogle sammenhænge har modsatte interesser, så bygger drømmen om gode vilkår på at finde vejen ud af uenighederne. Ligesom når vi overenskomstforhandler. Først tager man en kamp, og så skal vi udleve aftalerne i praksis”.
Integrationsopgaven er ikke blot et hidsigt og populært emne i den politiske debat. Det er også til at løse.
Så alt i alt. Afdelingschefen føler sig nærmest lidt stolt over, at fagforeningen har ønsket at bruge hans samarbejde og indsats som det gode eksempel – netop her på folkemødet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
