Tam valgkamp på Færøerne

af i Politik & Samfund

FV-2019 // FÆRØERNE – Grundlæggende har færinger i mange år spurgt sig selv: Hvorfor skal vi vælge repræsentanter til et parlament i et andet land? Ingen har givet et svar endnu. Heller ikke partierne, som stiller op. I hvert fald ikke et svar, som vælgerne har taget til sig, skriver journalist Sólvit Nolsø.

Opdateret d. 3/6 klokken 17.30 efter forkert partiangivelse af Poul Michelsen, red.

THORSHAVN – Lige nu ser det ud til, at blå blok og rød blok får hver sit folketingsmedlem fra Færøerne. De seneste meningsmålinger viser, at Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin vinder hver sit mandat. Sambandsflokkurin er søsterparti til Venstre og Javnaðarflokkurin er søsterparti til Socialdemokraterne. Sjúrður Skaale er i øjeblikket MF’er for Javnaðarflokkurin.

Viser det sig at være korrekt, så betyder det, at det republikanske parti Tjóðveldi, mister sit mandat. Magni Arge repræsenterer i øjeblikket Tjóðveldi i Folketinget. Tjóðveldi er på en tredjeplads i meningsmålingerne.

De seneste år har deltagelsen til folketingsvalg ligget omkring de 65 %, mens deltagelsen til lagtingsvalg ligger omkring 20 pct. højere. Den statistik ser ikke ud til at ændre sig i år

På fjerdepladsen er Fólkaflokkurin, som senest var repræsenteret i Folketinget i starten af 00’erne.

Der er kun Sambandsflokkurin, som vil blive en del af en folketingsgruppe, hvis de vinder et mandat. Alle de andre store partier har sagt, at de ikke vil være en del af en folketingsgruppe. Javnaðarflokkurin har dog sagt, at de ikke vil arbejde mod rød blok og Fólkaflokkurin har sagt, at de ikke vil arbejde mod blå blok. Begge partier vil dog samarbejde på tværs af partierne. Tjóðveldi har meldt ud, at hvis de bliver tungen på vægtskålen, så vil de samarbejde med den blok, som vil give løfter til at fremme færøsk løsrivelse.

To andre partier stiller op, Sjálvstýri og Framsókn, men de har ikke en reel chance for at vinde mandater ved valget.

Lav valgdeltagelse

Hvis valgkampe er en opblæst ballon, så er valgkampen til det færøske Lagting en kæmpestor en, som man flyver med i lang tid, mens valgkampen til Folketinget er en ganske lille en, som kun har luft i sig et par dage.

Grundlæggende har færinger i mange år spurgt sig selv: Hvorfor skal vi vælge repræsentanter til et parlament i et andet land? Ingen har givet et svar endnu. Heller ikke partierne, som stiller op. I hvert fald ikke et svar, som vælgerne har taget til sig. Der er markant færre som stemmer til et folketingsvalg i forhold til et lagtingsvalg.

De seneste år har deltagelsen til folketingsvalg ligget omkring de 65 %, mens deltagelsen til lagtingsvalg ligger omkring 20 pct. højere. Den statistik ser ikke ud til at ændre sig i år. Seneste meningsmåling viste, at omkring en tredjedel af de spurgte svarede, at de ikke ville stemme til Folketinget.

Den tamme valgstemning viser sig også ved, at de store politiske diskussioner udebliver frem mod et folketingsvalg. Det er svært at være bevidst om politisk laden og gøren i et andet land – også selvom Færøerne har to mandater. Men også fordi færøske folketingsmedlemmer ikke deltager aktivt i dansk indenrigspolitik.

Udenrigspolitiske bemyndigelser

Udenrigsminister Poul Michelsen (Framsókn). Foto: Wikimedia Commons.

Den færøske befolkning skal vælge to politikere til Folketinget ikke kun fordi det står i Grundloven, men også fordi det stadig er nødvendigt. Det er et faktum, at de fleste sagsområder er hjemtaget til Færøerne med familie- og arveret som det seneste eksempel, men der er flere områder, hvor det politiske ansvar stadig ligger i Danmark. Af samme grund bliver der jævnligt vedtaget love i Folketinget, som påvirker Færøerne. Derfor skal Færøerne være repræsenteret.

Partierne er enige om, at færøske partier ikke skal blande sig i dansk indenrigspolitik. De skal kun tage del i de diskussioner, som vedkommer Færøerne. Derudover er partierne også enige om, at Færøerne og Danmark skal til at diskutere de udenrigspolitiske bemyndigelser, som Færøerne har i øjeblikket.

Færøsk udenrigspolitik er stadig dansk ansvarsområde, og det har resulteret i et par underlige situationer: Det nyeste eksempel var da den færøske udenrigsminister, Poul Michelsen (Framsókn), fik at vide af de danske myndigheder, at hans kommunikation med FAO og UNESCO ikke skulle foregå direkte, men via de danske myndigheder. Selvom Færøerne har associeret medlemskab af organisationerne, så var det at regne som et dansk udenrigspolitisk spørgsmål.

Selvstændigt medlemskab af WTO og IOC

Det såkaldte DFG (Danmark på vegne af Færøerne og Grønland) vil partierne også revurdere. DFG bliver praktiseret i de situationer, hvor Danmark har en myndighed på vegne af Færøerne og Grønland. For eksempel i den internationale hvalfangstkommission (IWC). Danmark er medlem på vegne af Færøerne og Grønland, fordi det kun er selvstændige nationer, som er medlemmer. Det er Færøerne og Grønland ikke.

Proceduren er, at Grønland og Færøerne i enighed skal finde ud af, hvordan Danmark skal stemme på vegne af dem. Det kan give problemer, fordi det ikke altid er problemfrit for Grønland og Færøerne at blive enige. I stedet for DFG-opsætningen, hvor Danmark repræsenter Færøerne, mener de fleste partier, at Færøerne skal have selvstændigt medlemskab.

Et andet grundlæggende spørgsmål, som altid har en plads i den politiske debat heroppe, er hvorvidt Færøerne skal ud af Rigsfællesskabet eller ej. Sådan er det også denne gang

Partierne har også snakket en del om, at de færøske folketingsmedlemmer skal arbejde sammen med de danske myndigheder om at skaffe Færøerne selvstændigt medlemskab i internationale komiteer og organisationer, såsom WTO og IOC.

Men partierne er blandt andet uenige om, hvorvidt de skal arbejde for at kanalisere danske penge til Færøerne. Først og fremmest er Javnaðarflokkurin blevet kritiseret for aktivt at arbejde for at skaffe danske penge til investeringer i kulturprojekter på Færøerne. De fleste af de andre partier er imod det, fordi de mener, at det er noget Færøerne selv skal klare.

Løsrivelse eller ej

Et andet grundlæggende spørgsmål, som altid har en plads i den politiske debat heroppe, er hvorvidt Færøerne skal træde ud af Rigsfællesskabet eller ej. Sådan er det også denne gang. Tjóðveldi siger, at de næsten udelukkende vil bruge deres mandat til at fremme løsrivelsessagen. De vil arbejde for at hjemtage så mange politikområder som muligt. Det er det eneste naturlige at gøre, mener de.

Fólkaflokkurin, som har et mere ambivalent forhold til spørgsmålet om løsrivelse, har sagt, at de ikke vil diskutere det i Folketinget, men at det er en sag, som skal løses hjemme på Færøerne. Det samme har Javnaðarflokkurin sagt. Sambandsflokkurin har derimod sagt, at de vil arbejde for at regulere tilskuddet fra Danmark. For et par år siden blev tilskuddet fastfrosset, så det ikke vokser med bl.a. inflationen. Bliver de valgt, så vil de ændre på det.

Partierne, som stiller op:

Fólkaflokkurin. Borgerlig flok. Var søsterflok med Konservative. Støtter blå blok.

Sambandsflokkurin. Borgerlig flok og er søsterflok med Venstre. Deres mandater plejer at være i Venstres gruppe.

Javnaðarflokkurin. De færøske socialdemokrater. Støtter rød blok, men er ikke en del at gruppen.

Sjálvstýri. Et lille midterparti. De har sagt, at vinder de det ene mandat, vil de ikke møde op. De mener, at færinger ikke skal være en del at Folketinget.

Tjóðveldi. Arbejder først og fremmest for løsrivelse fra Danmark. De vil også bruge deres mandat til at fremme den sag.

Framsókn. Et lille parti. De vil først og fremmest bruge folketingsmandatet til at arbejde for at Færøerne kan øge det udenrigspolitiske arbejde, selvstændigt fra Danmark.


Foto: Wikimedia Commons. 

MA i Politics og EU Studies. Arbejder til dagligt som journalist i KVF på Færøerne

Seneste artikler om Politik & Samfund

Blinde idiot

ESSAY – Det smukkeste sted, jeg har besøgt i nyere tid, er