MIT VALG // KOMMENTAR – “Jeg ser et politisk landskab, der er blevet mere grådigt, mere kynisk, mere udspekuleret og mere kommercielt”, skriver Ole Blegvad, der skal stemme til et folketingsvalg for 15. gang. Den demokratiske samtale er blevet mere skinger, respektløs og fraværende, efter at den er flyttet fra biblioteket og forsamlingshuset til de sociale medier, skriver han. “Min stemme går til dem, der ikke lader kynismen og kommercialiseringen æde demokratiet i små bidder.”
Folketingsvalget tirsdag den 24. marts er 15. gang, jeg har stemmeret, siden jeg første gang den 8. december 1981 kunne gå ned i gymnastiksalen på Dalumskolen og sætte mit første kryds.
“Hvis man ikke er rød, når man er ung, har man intet hjerte, men hvis man ikke er blå, når man er gammel, har man ingen hjerne,” havde min far igen og igen sagt lige ind i mit teenageransigt, når han forgæves havde forsøgt at få mig og mine kammerater til at stemme borgerligt.
Siden er jeg vandret gennem livet med mindretalsregeringer, Firkløverregeringen og et hav af regeringer med forskellige bogstavkombinationer: VLAK, SR, SVM og SRSF.
Jeg ser et politisk landskab, der er blevet mere grådigt, mere kynisk, mere udspekuleret og mere kommercielt
Med 14 folketingsvalg i bagagen, så samler man lidt erfaring op. Jeg har været til valg både som almindelig borger og som mangeårig journalist på DR, hvor jeg var med til at dække valgkampe. I mit lys er det svært at betragte tidens politiske og demokratiske billede som entydigt positivt.
Jeg ser et politisk landskab, der er blevet mere grådigt, mere kynisk, mere udspekuleret og mere kommercielt. Samtidig er den demokratiske samtale blevet mere skinger, respektløs og fraværende, efter at den er flyttet fra biblioteket og forsamlingshuset til de sociale medier.
Den overfladiske demokratiske debat
Den 80-årige amerikanske kunstner Barbara Kruger der kunne ses på Aros i Aarhus sidste år, stiller ofte spørgsmål ved, hvem der har magten til at forme narrativer, og hvordan sprog og visuelle koder bruges til at kontrollere eller påvirke os. Det er centralt for forståelsen af, hvordan demokratisk debat kan blive fragmenteret, polariseret eller overfladisk i en verden præget af korte slogans, hurtige reaktioner og følelsesladet retorik.
De sociale medier (Facebook, TikTok og Instagram) fylder meget i de fleste politikeres valgkamp – nærmest omvendt proportionelt med de samme politikers afstandtagen til de store techgiganter. Men lige i valgkampen gør det ikke noget, ”for når naboen snyder, så kan jeg også snyde” lader til at være moralen. Selv vores statsminister er tilsyneladende kommet på Tik-Tok.
En af de politikere, der i øjeblikket mest tydeligt illustrerer problemet på de sociale medier, er socialdemokraten Rasmus Stoklund. Han er afgående udlændinge- og integrationsminister i Danmark og bruger virkelig Facebook aggressivt og stigmatiserende over for (kriminelle, vil han nok selv påstå) muslimer. Men hans gentagelser cementerer et narrativ, hvor en hel gruppe indirekte gøres ansvarlig for enkeltes handlinger (jævnfør Barbara Kruger).
Her er fem uddrag fra Stoklunds Facebook profil fra de seneste dage.
… Udlænding,e der begår vold eller mishandler deres børn, har intet at gøre i Danmark … (24. februar)
… Desværre kvitterer nogle af dem, der er kommet hertil fra lande i Stormellemøsten, for vores gæstfrihed ved at begå alvorlig kriminalitet … (24. februar)
… I lufthavnen for at sætte en kriminel udlænding på et fly … (26. februar)
… så rejs dog hjem i stedet for at forpeste Nørrebro… (2. marts)
… Hvis du hader Danmark og alt vestligt, så rejs dog hjem … (2. marts)
Uagtet om man er enig i synspunkterne eller ej, så er der tale om symbolsk grænsedragning i den offentlige samtale. Men endnu værre for demokratiet er det, at der er tale om en arrogant politisk ikke-samtale. Stoklund (eller hans SoMe-ansatte) svarer nemlig forbløffende få i den tråd, der hver dag følger efter hans populistiske retorik.
Stoklund er langt fra den eneste politiker, der bruger de sociale medier til at komme med politiske statements for derefter totalt at negligere den politiske samtale, som efterfølgende ofte overtages af diverse trolde på Facebook, der skriver bag profilbilleder af hunde og katte.
Kynikere går efter kortsigtede løsninger
I min optik kan det have nogle voldsomme konsekvenser for demokratiet, hvis tidens politiske styring fortsætter, som der er tegn på. Der mangler ”nogle voksne”, der siger stop, den vej skal vi ikke ned ad.
For at vende tilbage til mine fire ”frygtord”, så tror jeg at grådigheden skaber egoisme, egoisme skaber ulighed, ulighed skaber mistillid og mistillid undergraver demokratiet. Værst af alt, så vil den politiske grådighed holde andre væk, så det pluralistiske og mangfoldige mangler i debatten og i vores fællesskab.
Et kynisk politisk landskab går efter kortsigtede løsninger, strategisk kommunikation og en stigende afstand mellem de folkevalgte og vælgerne.
Det udspekulerede ses, når politik ikke kun handler om argumenter og holdninger, men i højere grad handler om at time det rigtige øjeblik. Om at placere en historie, før modstanderen gør det. I den udspekulerede politiske verden bliver sproget et redskab for magt. Reform bliver til “justering”, besparelse til “prioritering” og kontrol til “ansvar”. Det man siger er ikke løgn, men det er heller ikke helt rigtigt. I den verden risikerer vi en langsom erosion af tilliden mellem borgere og politikere.
Mit sidste ord er mere kommercielt. Vi ser i stigende grad, at politik iscenesættes som et kommercielt marked. Partier positionerer sig som brands, politikere bliver solgt som produkter eller som redaktører på deres egen SoMe-platform og vælgerne betragtes som målgrupper. Spørgsmålet er, hvad der sker med demokratiet, når markedslogikken sætter rammen for det politiske rum. Hvis politik først og fremmest skal sælges, så risikerer samfundet og fællesskabet at blive reduceret til en kamp om markedsandele.
Tilliden er under pres
Jeg ved godt, at Danmark placeres højt, når internationale målinger bedømmer vores demokrati. Det betyder dog ikke, at der ikke findes udfordringer. Debatkultur, sociale medier, polarisering og tillid kan godt være under pres, uden at selve det institutionelle demokrati er truet.
Min stemme går nok til den, der tør vise demokratisk gennemsigtighed, den der tør tage den demokratiske samtale og den der kæmper for fællesskabet med ordentlighed, med ansvar og med et humanistisk syn på mennesket
Den politiker, der kan forene en verden i brand med rent drikkevand, klimaomstilling, sygehuse, skoler og uddannelser, ulighed, respekt for minoriteter, en fremtid med AI og robotter m.m., er en god bejler til mig.
Men i sidste ende går min stemme nok til den, der tør vise demokratisk gennemsigtighed, den der tør tage den demokratiske samtale og, den der kæmper for fællesskabet med ordentlighed, med ansvar og med et humanistisk syn på mennesket.
Godt valg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og