I anledning af Folkemødet på Bornholm har tv-programmet Deadline annonceret, at man lørdag står for ”Den Store Kønsbattle 2017 med tudekiks, argumenter og versefødder”… Hvis du har lyst til at varme lidt op med et 10-årigt perspektiv på nogle af de mange vinkler, kan du læse med nedenfor.
Pia Christmas-Møller skrev for 10 år siden en kronik, som dengang vakte mægtig ballade i den daværende regering og i hendes eget parti. Hun var politisk ordfører for De Konservative og foreslog, at man nedsatte en ligestillingskommission, fordi hun så nogle advarselslamper blinke.
Hvor langt er vi egentligt kommet siden? Hvordan behandler vi arven? Ser vi overhovedet udfordringerne, som de vokser i hjørnerne? Læs Pia Christmas-Møllers kronik fra dengang med tilhørende efterskrift her:
Tag (lige)stilling!
Skriver vi 2007 eller 1907? (Eller 2017?). Det spørgsmål har jeg måttet stille mig selv i nogle overraskende situationer, hvor jeg i forbindelse med en dejlig middagssammenkomst har oplevet, hvordan kønsrollerne fra forrige århundredes begyndelse synes at stortrives. Det er lige fra hvem, der snakker om hvad, til hvem, der tager sig af hvad, og til hvem der, over kaffen, sætter sig sammen. Det instinktive øje på børnene og fordelingen af ansvaret for ud- og hjemtransport følger det samme mønster. Og hvem er det, der tager barnets første sygedag, sørger for prinsessekagen til børnefødselsdagen og tarzantøjet til fastelavn?
Det er meget sværere at udvikle kvindelige ledere i Danmark end i de sydeuropæiske lande
Billedet ses ikke mindst i veluddannede familier med fuld skrue på økonomien og karrieren (mandens) med toptrimmet bolig og aktivt rejse- og café-liv. Hvad er det lige, der sker?
Kvinder og mænd har ligestilling i Danmark. Det véd vi da. Og i hvert fald er vi langt foran alle andre! Dén sag blev jo både kæmpet og vundet i det forrige århundrede… Eller? Er det bare noget, vi tror?
Når noget tages for givet…
Forleden fik jeg følgende melding fra det virkelige liv af en direktør i en multinational virksomhed:
”Det er meget sværere at udvikle kvindelige ledere i Danmark end i de sydeuropæiske lande som f.eks. Spanien, Frankrig og Portugal. Og det til trods for at vi bevidst søger efter flere kvinder til virksomhedens topstillinger”.
Eksemplet gav næring til et spørgsmål, der har naget mig i nogen tid: Har min generation så travlt med at udnytte de kolossale muligheder, vore forældres og bedsteforældres generation banede vejen for, at vi glemmer at holde øje med udviklingen?
Når jeg stiller skarpt på virkeligheden gennem ligestillingens optik, ser jeg nogle adfærdsmønstre og regler, der i et langsigtet perspektiv kan føre os på galt spor
Vi, der er så heldige at leve i en tid, hvor visionen om ligestilling mellem kvinder og mænd ikke kun handler om kvindernes rettigheder eller om at ophæve kønsforskellene med forsimplede lighedsformler, har en forpligtelse til at finde tidssvarende metoder til at fastholde ligestillingsperspektivet. Det må ikke smuldre imellem fingrende på os.
Ligestillingspolitik er ikke længere et stort, selvstændigt politik-område forbeholdt kvindelige politikere, rødstrømper og aktivister. Og godt for det! Selvom vi har en ligestillingsminister, er ligestilling i dag blevet en inkorporeret del af al anden politik. Men så skal det altså også ske i praksis! Og dét burde en ligestillingsminister holde nøje øje med.
Galt spor
Når jeg stiller skarpt på virkeligheden gennem ligestillingens optik, ser jeg nogle adfærdsmønstre og regler, der i et langsigtet perspektiv kan føre os på galt spor. Midt i henholdsvis selvtilfredsheden over at det går
godt for kvinderne og bekymringen over presset på mandens maskulinitet i en fremtid med masser af højtuddannede og selvstændige kvinder, vil jeg godt være med til at råbe bl.a. regeringen og arbejdsmarkedets parter og lederne i uddannelsessystemet op, så vi kan få en løsningsorienteret offentlig debat om de strukturelle problemer, som bliver mere mærkbare om nogle år.
Jeg tænker ikke ”kun” på nogle af de velkendte udeståender såsom den ringe andel af kvindelige topledere og den manglende ligeløn. Vi har et skolesystem, hvis indlæringspædagogik og metode utilsigtet imødekommer pigernes naturlige adfærd mere end drengenes. Det fører til, at pigerne i takt med den faldende kønsopdeling af de boglige fag i uddannelsessystemet stormer frem – også på de højeste uddannelsesniveauer i universitetsverdenen.
Ikke mindst små virksomheder er sårbare, hvis de har en stor overvægt af kvindelige ansatte i den fødedygtige alder
Det er meget fint, at pigerne er kommet med, men mindre godt, at drengene er hægtet af og direkte problemfyldt, at pigerne ikke i samme takt indtager lederfunktioner. Medicinstudiet er ved at blive ”overtaget” af pigerne, og det samme er ved at ske på journalistuddannelsen. Men når det gælder valget af specialer, ser vi stadig en markant kønsforskel. Det kan føre til store problemer for den samlede rekruttering, når der f.eks. pludselig bliver for få kirurger og for mange medicinere.
Med et ”barsel-når-som-helst-stempel midt i panden”
Når pigerne midt i tyverne er færdige med en længere uddannelse og klar til at flyve ind på arbejdsmarkedet, måske med topkarakterer i bagagen, bliver de pludselig kun set som potentielle mødre med deraf følgende krav på orlov og fravær: Med et ’barsel når-som-helst’- stempel midt i panden kan de nu rende spidsrod fra den ene ansættelsessamtale til den næste i en ubillig konkurrence med mandlige dimittender, der ikke lider under samme brændemærke.
Ikke mindst små virksomheder er sårbare, hvis de har en stor overvægt af kvindelige ansatte i den fødedygtige alder – og det bliver ikke mindre af, at der er en tendens til, at kvinder, der omgås hinanden dagligt, ubevidst synkroniserer deres cyklus og ofte derfor også barsler samtidigt.
Den økonomiske side af dét problem har vi prøvet at tage toppen af med kravet om en barselsfond, men ordningen mangler en del endnu. Den skæve kønsfordeling i såvel valget af fag som af ledere er et stigende problem også for virksomhedernes konkurrenceevne.
I en situation med mangel på arbejdskraft er den manglende ligestilling blandt indvandrerne mest synlig. Her må vi stå fast og ikke i misforstået tolerance lade disse kvinder i stikken. Der er brug for deres arbejdskraft, og den skal de ikke forhindres i at udnytte – hverken af deres mænd eller af danske fordomme.
Kønsbalancen i nutidens familier synes også at være temmelig afhængig af indkomstforholdet mellem manden og kvinden
I Danmark har og skal vi have ligestilling mellem mænd og kvinder som bærende værdi. Indenfor den efterhånden ret store fagcirkel, hvor journalister, samfundsdebattører, politikere, undervisere og andre engagerede borgere typisk er repræsenteret, er adfærden efterhånden præget af ligestilling og unisex, hvor det faglige og personlige bidrag træder i forgrunden.
Men udenfor denne cirkel ses et arbejdsliv, hvor kønsopdelingen mellem brancher og løngrupper stadig er udbredt. Det smitter af på privatsfæren. Præger de traditionelle kønsopfattelser arbejdspladsens hierarki og miljø, ses mønsteret også relativt tydeligere på medarbejdernes hjemmebane. Kønsbalancen i nutidens familier synes også at være temmelig afhængig af indkomstforholdet mellem manden og kvinden.
Manden tjener mest
Selvom mændene er ved at komme på banen som aktive fædre, er der stadig ingen tvivl om hvem, der har og tager hovedansvaret for børn og hjem, hvem der tager orloven, deltidsjobbet, siger nej til overarbejde af familiehensyn, og så hvem der er på ”herreture over flere dage”.
I pardannelsen er manden ofte ældst og derfor alene af dén grund længere fremme i karrieren og højere oppe på lønstigen. Derfor er det også ofte manden, der har den højeste marginalskat. Familieøkonomien tilgodeses således tit bedst ved, at det er kvinden, der tager mest barselsorlov, mens manden bruger mere tid på arbejdsmarkedet. Ligesom det er manden, der får eksempelvis kapitalpension tegnet i sit navn for derigennem at opnå den største fradragsvirkning.
Prikken over det uretfærdige ”i” i deres økonomi er så, at kvinderne enten får mindre i den løbende pensionsudbetaling eller skal betale mere for at få det samme som en i øvrigt ligestillet mand
Manden står således umiddelbart meget stærkere end kvinden, når det gælder deres individuelle økonomi. Misforholdet bliver særligt mærkbart i en skilsmissesituation, hvor de nye regler ikke har gjort tingene lettere.
Kvinden med to-tre børn og ditto orlovsperioder har ikke bare en lavere indtjening at spare op af, hun har også en mindre arbejdsmarkedspension, en lavere ATP, en lavere anciennitet på arbejdsmarkedet, står længere nede på karrierestigen, uanset hendes uddannelsesmæssige udgangspunkt, og så har hun typisk ringere mulighed for at overtage mandens andel af en eventuel ejerbolig i en skilsmisse situation og går dermed glip af potentielle
fremtidige værdistigninger.
Forskellig pension
Over tid akkumuleres den økonomiske forskel betydeligt og ender med urimelige forskelle ved pensionsalderens indtræden. Prikken over det uretfærdige ”i” i deres økonomi er så, at kvinderne enten får mindre i den løbende pensionsudbetaling eller skal betale mere for at få det samme som en i øvrigt ligestillet mand, da hun ifølge statistikken lever længere! Af de beregninger, der er tilgængelige i dag, fremgår det, at mændene står for 70 procent af pensionsformuen.
I et samfund med et familiemønster præget af livslange parforhold og tradition for fælles økonomi behøvede disse strukturelle forskelle ikke nødvendigvis at være et stort problem. Men det er jo under forandring, hvis det ikke allerede for længst er sket. Mange faktorer spiller sammen; men der er ingen tvivl om, at barselsreglerne og adfærden i forbindelse med orlov har en stor selvstændig betydning og en livslang økonomisk indvirkning.
Over 50 procent af de danske mænd holder slet ikke orlov i forbindelse med deres barns fødsel. I de øvrige nordiske lande, har man en fædrekvote, hvorefter en del af orloven er forbeholdt fædre. Det har vi undladt i Danmark, fordi vi ønsker, at familierne selv skal kunne indrette deres individuelle tilværelse.
Men bliver prisen for høj på langt sigt, fordi orlovsordningerne risikerer at blive en større ulempe end fordel for kvinderne? Kan vi opnå en bedre balance på en anden måde end gennem fædrekvoter?
Selvom en bedre økonomisk fordeling af løn og pension er betydningsfuld, sikrer det jo ikke kønnenes muligheder for at realisere eksempelvis karrieredrømme osv. Hvordan kan erhvervslivet være aktive medspillere? Kunne man strategisk indarbejde kønsperspektivet lige så metodisk, som moderne virksomheder i dag gør det med miljøhensyn og socialt ansvar?
Og så har vi brug for lederskab båret af vilje til at sætte ligestillingsvisionen igennem med de nødvendige forandringer
Medens det livsvarige parforhold tidligere både var normen og virkeligheden for de fleste, oplever mange moderne mennesker et livsmønster præget af seriel monogami. Og det har vi som samfund ikke taget konsekvensen af, når det gælder indretningen af orlovs-, pensions-, forsikrings-, og opsparingsordninger. I hvert fald er der en del af disse ordninger, der i det praktiske liv særligt rammer kvinderne negativt og dermed virker skævt på ligestillingen. Der er behov for at justere kursen. Og det kræver mere politisk opmærksomhed. Også fra regeringen!
De senere år har budt på forskellige kommissioner, og de har faktisk vist sig at være alt andet end syltekrukker. Man kunne derfor overveje at nedsætte en ligestillingskommission med bred repræsentation. Den skulle dels analysere samfundsudviklingen set ud fra et ligestillingsperspektiv, dels udforme forslag, der kan holde udviklingen af lige muligheder for mænd og kvinder på rette spor – også under forandrede samfunds og familieforhold.
Vi har under alle omstændigheder brug for en åben, bred og resultatorienteret debat, hvori ikke mindst erhvervslivet deltager aktivt og progressivt. Og så har vi brug for lederskab båret af vilje til at sætte ligestillingsvisionen igennem med de nødvendige forandringer.
Derfor kære læser, også du: Tag lige stilling!
EFTERSKRIFT anno 2017
Hvordan er det gået i de sidste 10 år?
- Det var lige ved og næsten at komme igennem med et flertal bag en ligestillingskommission, men…
- Gabet i pensionsformuens fordeling på køn udgør 26 procent til kvindernes ugunst. (Oplyst af Kvinfo.)
- Kapitalpension er helt afskaffet. Til gengæld er der fuldt fradrag for ubegrænsede indbetalinger til livsvarige livrenter.
- Der er kompenserende ydelser til enlige via hhv. ATP og boligsikring mv., men der er fortsat mærkbar slagside.
- Ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik holder samboende forældre sammenlagt i gennemsnit 328 dages barselsorlov mod i alt 322 dage for 10 år siden. Her står fædrene for en fremgang på ca. 31 dage mens mødrenes andel er faldet med ca. 3 dage. Blandt samboende forældre er det altså ca. 10 procent af fædrene, der tager del i barselsorloven.
- I dag tales der med nærmest foragt om ”12-tals-pigerne”, måske i et forsøg på at distancere sig fra, at mange dygtige piger i en årrække er spurtet forbi drengene, uden at nogen har formået at løfte drengene med og sikre, at hele fagområder ikke bliver nødlidende for de dygtigste.
Jeg oplever stadig, at de traditionelle kønsroller og adfærdsmønstre stortrives og har stærk grobund også blandt de yngre, veluddannede i velstillede kredse. Men på de 10 år er der trods alt også fremskridt at notere. En del fædre vil på denne konto fortsat hævde, at de mærker de gammeldags forskelle i rettigheder i forbindelse med retten til samvær mv.
Huske skal vi derfor uanset køn: Intet kommer af ingenting, foruden lommeuld, og når man først tager noget for givet, er man ofte på vej til at miste det uden at vide det. Derfor også i dag: Tag lige -bevidst!- stilling!
Det skylder vi dem, vi fik fra, og dem vi skal bringe videre til. Som et minimum!
Topillustration: https://da.wikipedia.org/wiki/Kvindetoget#/media/File:Kvindetog_100_%C3%A5r_10%2BNMCA%2B9555.jpg
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
