SEKSUALMORAL & KULTURMØDE // KLUMME – I 1985 oplevede Trine Vendius som teenager en fredelig sameksistens mellem frigjorte kvinder og arabiske mænd. Stedet var Avignon i Frankrig, og ” kulturmøderne” mellem de frie kvinder og de arabiske mænd var utallige og respektfulde, og både kvinder og homoseksuelle kunne føle sig trygge efter mørkets frembrud. Konfronteret med nutidens fortællinger om arabiske mænd, der ingen respekt har for vestlige kvinder og værdier, og som ligefrem begår seksuelle overgreb, spørger hun, hvordan i alverden det er gået så galt.
I 1985 drog jeg som nybagt student til Sydfrankrig, nærmere bestemt Avignon, hvor jeg i et år boede på en fransk kostskole. Jeg var 19, naiv og jomfru.
Den by, jeg kom til, udmærkede sig ud over sommerens årlige teaterfestival ved at være spækket med udenlandske studerende, au-pairs og nordafrikanske mænd. Dertil kom et seriøst problem med småpushere og høj arbejdsløshed. Avignon skilte sig også ud ved at huse en række stærke, selvstændige franske kvinder, hvoraf nogle ernærede sig som prostituerede. Eller som de lokale yndede at udtrykke det: ”Der findes ikke ludere. Kun kvinder som arbejder”.
I byen boede der imidlertid også mange arabiske mænd, primært nordafrikanske. I fuldstændig fredelig sameksistens med de førnævnte frigjorte kvinder og i øvrigt også en gruppe flamboyante bøsser.
Her var ingen brug for velmente kurser i, at man ikke skulle voldtage kvinder eller overgramse dem for et godt ord
Det var ikke for ingenting, at Avignon i folkemunde blev kaldt ”cité des pédés” – bøssebyen. Som igen var en lettere omskrivning af ”cité des papes” – pavebyen, et kaldenavn der refererede til pavepaladset, byens store officielle turistattraktion. Men det, der er værd at hæfte sig ved er, at både bøsser og kvinder – herunder også unge, skandinaviske kvinder som overtegnede, kunne føle sig helt trygge efter mørkets frembrud.
Når jeg i dag læser historier om, hvordan arabiske mænd ikke forstår Vestens seksualmoral, så tænker jeg derfor på Frankrig. Et land, hvor godt 7% af befolkningen er udlændinge, overvejende fra Algeriet, Marokko og Tunesien som følge af Frankrigs tidligere status af kolonimagt.
Ikke brug for kurser i kulturmøde
Og hvad er der mon sket her? De nordafrikanske mænd, jeg observerede i Avignon i 1985, syntes helt indforståede med, at franske kvinder var frie, seksuelle individer. Her var ingen brug for velmente kurser i, at man ikke skulle voldtage kvinder eller overgramse dem for et godt ord. Tværtimod var der en stærk interkulturel forståelse præget af gensidig respekt, hvor interaktionen mellem de to kulturer var til at se og føle på.
Han fabulerede om et elskerindeforhold, hvor han som den erfarne, ældre kunne oplære mig
Det var ikke noget særsyn, at en ældre, fransk kvinde indledte et forhold til en yngre, arabisk mand. Som den meget elegante frisøse Ghislaine, der drev egen, selvstændig virksomhed. Jeg beundrede hende på afstand: Hver aften mødtes hun med en yngre, smuk marokkansk mand uden arbejde, som hun havde et forhold til og forsørgede.
En stærk, selvstændig kvinde med egne idéer, og som ikke fandt sig i noget som helst. I det hele taget stod ”kulturmøderne” i kø. Der blev afholdt ”nuits africaines” på diverse natklubber, hvor franske kvinder mødtes med afrikanske mænd og dansede natten lang. Med mere.
Fremmedlegion og farlige møder
For at fuldende billedet af Avignon anno 1985 var byen ydermere befolket med adskillige fremmedlegionærer. Mange bar på grusomme historier. En fortalte mig på en bar, hvor vi faldt i snak en aften, hvordan han som barn havde set sine forældre myrdede og sprættet op.
Selv var han endt på et børnehjem, hvor han langsomt røg ud i kriminalitet. En dag blev han pågrebet og dømt – og fik valget: Fængsel eller fremmedlegionen. Han valgte det sidste og blev sendt i krig i Tchad, hvor han endte med at dræbe et ukendt antal mennesker. Nu blev han høj på stoffer og kvinder for at glemme.
Det er tankevækkende, at man taler om manglen på forståelse for vestlige værdier i en verden, som i dag er langt mere globaliseret end den, jeg mødte i Sydfrankrig i 1985. Hvad pokker er der gået galt?
Mit 19-årige jeg lyttede fascineret – og tænkte, at sådanne historier og mange andre oplevelser ville kunne indgå i min erfaringsportefølje som kommende journalist eller forfatter. Ak, lidet tænkte jeg på, at jeg uforsigtigt plejede omgang med typer, som potentielt kunne gøre mig ondt. Tværtimod tænkte jeg snarere, at jeg nok skulle finde en udvej, hvis jeg havnede i problemer.
Det gjorde jeg – en dag blev jeg stoppet på gaden efter eksamen i filosofi af en 35-årig ”Michel.” Han inviterede på frokost, men endte med at køre mig til sin bopæl langt væk fra centrum. Han fabulerede om et elskerindeforhold, hvor han som den erfarne, ældre kunne oplære mig.
Jeg insisterede på, at han kørte mig hjem, så jeg kunne gøre mig klar til et rigtigt ”rendez-vous.” Jeg dukkede selvsagt aldrig op. Den blonde, naive danske pige klarede frisag og blev aldrig forulempet.
Den globaliserede verden i forfald?
Mit kulturmøde i det franske som ung sætter nutidens mange fortællinger om arabiske og nordafrikanske mænd, der ikke respekterer eller accepterer vestlige normer om, at kvinder har ret til at bestemme over egen krop, i relief.
Og får mig til at tænke på sociologen Mehmet Necef, som tilbage i 1994 vakte opsigt, da han sagde til Politiken, at sex var vejen til integration. I forbindelse med massekrænkelser af kvinder i Køln, Tyskland ved årsskiftet (2015-2016) og i Sverige var Necef atter på banen, blandt andet i Information i januar 2016.
Ifølge sociologen var der denne gang tale om unge frustrerede mænd, som forsøgte at genoprette deres krænkede mandighed.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der præcist ligger bag de seksuelle overgreb, der berettes om i medierne.
Men det er tankevækkende, at man taler om manglen på forståelse for vestlige værdier i en verden, som i dag er langt mere globaliseret end den, jeg mødte i Sydfrankrig i 1985.
Hvad pokker er der gået galt?
Artiklen er blevet redigeret d. 1. august 2021. Opsætningen er opdateret, og underrubrikken er indsat.
LÆS MERE I POV OM SEKSUALMORAL HER
Topillustration: Trine Vendius som teenager foran kostskolen i Avignon i 1985, hvor der ifølge skribenten ikke var seriøse problemer i forhold til seksualmoral, kulturmøde og integration. Foto: skribentens eget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
