LIGESTILLING // KOMMENTAR – Den første ligestillingsminister Jytte Andersen blev udnævnt af statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 1999. Siden da har ligestillingsområdet levet en omtumlet tilværelse som kastebold mellem forskellige ministerier – herunder Klima- og Energiministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, By- og Boligministeriet, Socialministeriet, Kirkeministeriet og Fiskeri- og Fødevareministeriet.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Siden 2019, hvor den nuværende socialdemokratiske regering kom til med statsminister Mette Frederiksen i spidsen, har ligestilling skiftet minister hele tre gange på under tre år. De tre ministre har haft ligestillingsområdet oveni deres andre ressortområde, og ligestilling bliver på den måde placeret som et vedhæng til et ofte mere tungtvejende politikområde.
Ligestilling og beskæftigelse
Først var Mogens Jensen minister for fødevarer, fiskeri, nordisk samarbejde og ligestilling. Så fik Peter Hummelgaard ligestilling som ekstra opgave oveni beskæftigelsesministeriet. Mange var håbefulde og tolkede det som et styrket fokus på – og et løft af ligestilling, når Peter Hummelgaard tog over.
For det giver god mening at koble ligestilling til beskæftigelse, hvor der fortsat er udfordringer og vigtige ligestillingspolitiske dagsordener, både når det handler om forskelle på løn og pension, det kønsopdelte arbejdsmarked og lige vilkår for barsel og forældreorlov for både mødre og fædre.
Det er efterhånden ikke noget nyt, at det er en myte, at vi har ligestilling i Danmark. Ifølge verdensranglisten fra 2021 (Global Gender Gap Report 2021) er Danmark faldet fra en 14. til en 29. plads ud af 153 lande
Fredag den 4. februar havnede ligestillingsområdet så hos tidligere forsvarsminister Trine Bramsen, som er blevet transportminister og ligestillingsminister. Hvordan hænger transport og ligestilling så sammen? Tidligere viste undersøgelser, at det oftest var kvinderne, der cyklede afsted på arbejde om morgenen, måske med børn i barnesædet, som først skulle afleveres – mens mændene tog på arbejde i bil. Om det fortsat er således i dag, skal vi ikke spå om, men selvfølgelig er det også nødvendigt at se ligestillingspolitisk på transport, ligesom det er en rigtig god ide at have ligestillingspolitiske briller på i forhold til mange, mange andre emner.
Hvordan står det egentlig til med ligestilling i Danmark?
Det er efterhånden ikke noget nyt, at det er en myte, at vi har ligestilling i Danmark. Ifølge verdensranglisten fra 2021 (Global Gender Gap Report 2021) er Danmark faldet fra en 14. til en 29. plads ud af 153 lande, når det handler om ligestilling mellem kønnene. Vores nabolande Sverige, Finland og Norge indtager henholdsvis 5., 3. og 2. pladsen – og Island er den mangeårige verdensmester i ligestilling med 89,2 % ligestilling, mens Danmark har opnået 76,8%.
Rapporten undersøger som nævnt 153 lande og deres fremskridt hen imod ligestilling mellem kønnene – med fokus på fire hovedtemaer: økonomisk deltagelse, uddannelsesniveau, sundhed og overlevelse og politisk indflydelse.
Danmark bliver fremhævet negativt som et af de lande med en udviklet økonomi, hvor løngabet mellem mænd og kvinder er størst. Selv om danske kvinders uddannelsesniveau ligger i top, tjener kvinderne kun 62% af, hvad mænd gør. Samtidig ligger Danmark på plads 101, når det handler om kvinder i ledende poster.
Ligestilling er en menneskeret
Ifølge FNs verdensmål nr. 5 er ligestilling mellem kønnene ikke kun en grundlæggende menneskeret, men et nødvendigt grundlag for en fredelig, velstående og bæredygtig verden. Som det er nu, er planeten jorden ikke bæredygtig, hverken når det drejer sig om klima og miljø eller om fordeling af goder – økonomiske såvel som indflydelse og magt.
Målet må være, at kvinder og mænd har samme rettigheder og muligheder – og at vi står sammen om at løse de problemer, som menneskeheden står over for i dag. Det handler altså ikke om en konkurrence mellem kønnene, men om at anerkende mangfoldigheden og valgfriheden i køn, men også om vigtige forskelle på hanner og hunner, som kan vokse og udvikle sig i et partnerskab.
Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 indeholder både en vision, politiske mål og tiltag for at gøre konkrete fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene i Europa
EU-Kommissionen, med Ursula von der Leyen i spidsen, har udnævnt socialdemokraten Helena Dalli fra Malta til ligestillingskommisær med en særskilt portefølje – og kommisionen har vedtaget en omfattende ligestillingsstrategi.
Det fremgår af strategien, at det at stræbe efter en Union med ligestilling betyder, at man ønsker, at alle kvinder og mænd og piger og drenge i al deres mangfoldighed er lige. Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025 indeholder både en vision, politiske mål og tiltag for at gøre konkrete fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene i Europa og for at nå målene for bæredygtig udvikling.
Et af målene i strategien handler om at forbedre balancen mellem kvinder og mænd i beslutningstagende stillinger, bl.a. i bestyrelser og i politik. Tanken er, at der i hele EU skal være ligelig kønsfordeling i selskabsbestyrelser – at kvinderne i højere grad skal tilskyndes til at deltage som både vælgere og kandidater i politik, f.eks. ved valget til Europa-Parlamentet i 2024.
Kommisionen ønsker også at gøre noget ved det kønsopdelte arbejdsmarked bl.a. ved at tilskynde til en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i alle brancher for at opnå større diversitet på arbejdspladser.
Vold og chikane mod kvinder er endnu et indsatsområde. Målet er at befri kvinder og piger for kønsbaseret vold og chikane og sikre, at EU tiltræder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Internetplatformenes rolle i at bekæmpe ulovligt og skadeligt indhold og gøre internettet sikkert for alle brugerne – skal præciseres. Kommissionen vil tage initiativ til at få mere viden og data om forekomsten af kønsbaseret vold og chikane i EU,
EU ønsker også at udfordre kønsstereotyper i samfundet – ved at iværksætte en oplysningskampagne i hele EU med fokus på unge.
Specifikke behov
Ligestilling skal fremmes ved at sørge for et kønsperspektiv i alle politikområder, på alle niveauer og i alle faser af den politiske beslutningsproces. Kønsaspektet skal inddrages i forbindelse med specifikke behov, udfordringer og muligheder i forskellige sektorer såsom transport, energi og landbrug. Kommissionen vil også tage hensyn til kønsaspektet i større initiativer, f.eks. når det drejer sig om at håndtere europæiske udfordringer såsom klimaændringer og digitalisering.
Intersektionalitet i forbindelse med køn og andre årsager til forskelsbehandling skal ligeledes behandles i alle EU’s politikker.
Hvis vi skal have de positive briller på, så er der trods alt sket noget i Danmark, hvad angår ligestilling, de senere år. Vi har fået en ny voldtægtslovgivning – en samtykkelov, som betyder, at ofrene for voldtægt står stærkere
EU-Kommissionen vil afsætte specifik finansiering til lige fremtidsmuligheder for begge køn. I det næste EU-budget (2021-2027) skal ligestillingsrelaterede projekter støttes og finansieres gennem en række EU-programmer: fra specifikke tilskud under programmet for borgere, lighed, rettigheder og værdier til midler fra EU’s store strukturfonde, Socialfonden og Samhørighedsfonden.
Det er jo ikke nyt, at EU er mere progressiv på ligestillingsområdet end Danmark. F.eks. er det på baggrund af et EU-direktiv, at Beskæftigelses- og tidligere Ligestillingsminister Peter Hummelgaard tidligere i år fik landet en aftale med arbejdsmarkedets parter om øremærket forældreorlov til fædre.
Positive briller
Hvis vi skal have de positive briller på, så er der trods alt sket noget i Danmark, hvad angår ligestilling, de senere år. Vi har fået en ny voldtægtslovgivning – en samtykkelov, som betyder, at ofrene for voldtægt står stærkere, fordi det handler om, hvorvidt de har sagt ja til sex og ikke udelukkende, om de har sagt fra.
Der er også taget initiativer til at imødegå seksuel chikane både på arbejdspladser og på nettet og de tidligere ligestillingsministre har udtrykt et stort ønske om at sikre kvinders og LGBTI-personers rettigheder.
Tag ligestilling seriøst nu!
Nu er det så Transport- og Ligestillingsminister Trine Bramsens tur. STORT tillykke med den nye ministertitel. Vi kan så håbe, at ligestilling har fundet sin endelige plads inden folketingsvalget, som kommer senest sommeren 2023.
Det er på tide, at ligestilling bliver taget alvorligt. Ligestilling er vigtigt og bør ikke være en kastebold mellem forskellige ministre og forskellige ministerier. Det er fortsat nødvendigt med et fast fokus på ligestilling.
Vi vil opfordre til, at Danmarks nye ligestillingsminister Trine Bramsen henter inspiration i EU-Kommissionens arbejde.
Forkvinden for EU-Kommisionen Ursula von der Leyen udtaler:
”Ligestilling mellem mænd og kvinder er et centralt princip i Den Europæiske Union, men er endnu ikke en realitet. Vi kan kun nå vores fulde potentiale i erhvervslivet, i politik og i samfundet som helhed, hvis vi bruger vores talent og mangfoldighed. Det er ikke godt nok kun at bruge halvdelen af befolkningen, halvdelen af idéerne eller halvdelen af energien.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her