ØSTEUROPA // BAGGRUND – En gasforbindelse i Bosnien har udviklet sig til et politisk trekantsdrama med tråde til både EU og USA. Føderationen har uden udbud givet retten til at bygge den nye gasrørledning til det amerikanske firma AAFS, hvis ejerforhold fortsat er uklare. ”Meget tyder på, at bosniske politikere har været udsat for betydeligt pres fra amerikanske politisk-økonomiske aktører med tætte forbindelser til Donald Trump,” skriver Anders Stubkjær.
Den Europæiske Union har besluttet, at russisk energi skal udfases fra det europæiske marked i 2028 for at styrke forsyningssikkerheden og reducere risikoen for russisk indflydelse. Bosnien-Hercegovina får i dag sin gasforsyning fra Rusland via Serbien og skal nu kobles på det europæiske gasmarked gennem en ny forbindelse fra Kroatien.
Da både omfanget og kvaliteten af Bosniens eksisterende gasinfrastruktur er begrænset, burde en udvikling af området, alt andet lige, være et plus. På trods af dette er projektet alligevel stødt på betydelig politisk modstand.
I april 2026 dukkede Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., op i Republika Srpska, hvilket ligeledes overraskede, og for nogle mindede det om Trump Jr.’s uofficielle besøg i Grønland
Ifølge The Guardian lå det oprindeligt i kortene, at Føderationen (den ene af de to primære politiske entiteter i Bosnien) ville give kontrakten for udviklingen af gassektoren og -ledningen til et Sarajevo-baseret firma, men det blokerede den kroatiske parlamentsgruppe for.
Mystisk aftale
Nu har parlamentet i Føderationen noget overraskende – og uden nogen form for udbud – pludselig givet retten til at bygge den nye gasrørledning til et amerikansk firma ved navn AAFS, hvis ejerforhold fortsat er uklare.
Firmaets hjemmeside fremstår bemærkelsesværdigt sparsom og uden oplysninger om ejere, ansatte eller tidligere projekter.
Firmaet har ingen dokumenteret erfaring med at gennemføre byggeprojekter i multimilliard-klassen. De centrale personer i firmaet har til gengæld en tæt personlig tilknytning til Donald Trump.
Ifølge The Guardian anses Jesse Binnall, som tidligere var juridisk forsvarer for Trump i efterspillet på stormen på Kongressen, og Joe Flynn, hvis bror, Michael Flynn, er den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver for Trump, for at være frontfigurer for firmaet.
Som en reaktion på tildelingen af kontrakten har EU’s ambassadør i Bosnien, Luigi Soreca, reageret usædvanligt skarpt og skåret det ud i pap, at tildeling af kontrakter i den kaliber uden udbud – som ikke følger EU’s procedurer og mekanismer, men i stedet giver forrang til et enkelt amerikansk firma – vil forringe Bosniens allerede svage muligheder for EU-optagelse.
Ifølge Deutsche Welle har også Transparency International stemt i med kritik af aftalen med det amerikanske firma, bl.a. fordi det er sket uden tilstrækkelig åbenhed i processen, hvilket kan skabe en problematisk præcedens. En anden pointe i kritikken er, at det er uvist, hvor de 1,3 milliarder euro, der skal investeres, helt præcist skal komme fra.
Bosniske politikere spiller dermed højt spil i forholdet til EU. Bosnien har på grund af konstruktionen af landets politiske system, der blev etableret med Dayton-aftalen efter krigen i 1995, svært ved at få gennemført nødvendig lovgivning af den slags, der skal bringe landet tættere på en juridisk samklang med EU.
Dodik, Trump og nye alliancer
Parallelt med situationen omkring gasforbindelsen er Michael Flynn ansat som lobbyist for Milorad Dodik, der i dag fremstår som den reelle leder af Republika Srpska. I en længere årrække havde USA iværksat sanktioner mod Dodik blandt andet på grund af hans forsøg på at undergrave Dayton-fredsaftalen og korruption. Det er alment kendt, at betydelige dele af EU ønskede at sanktionere Dodik, men Ungarns forhenværende premierminister, Viktor Orbán, nedlagde veto.
Det vakte derfor opsigt, at USA uden forklaring pludselig hævede sanktionerne mod Dodik i oktober 2025. I april 2026 dukkede Donald Trumps søn, Donald Trump Jr., op i Republika Srpska, hvilket ligeledes overraskede, og for nogle mindede det om Trump Jr.’s uofficielle besøg i Grønland.
Der er også to andre begivenheder i år, der måske kan føre til forskydninger i det politiske landskab, nemlig Bosniens parlamentsvalg i oktober og det amerikanske midtvejsvalg i november
Sarajevo Times reflekterede over, hvad Donald Trump Jr. egentlig ønskede at opnå med besøget i Banja Luka. Var det et bevidst MAGA-støttesignal til Dodik fra Trump – og et træk, hvis mål på sigt var at bidrage til at vanskeliggøre Bosniens vej til Den Europæiske Union? Var det for at undersøge investeringsmuligheder for Trump-relaterede virksomheder? Eller amerikanske virksomheder mere bredt? Måske har det været en blanding af det hele. Uanset hvad, så har Dodik nu udtrykt sin fulde støtte til den amerikanske involvering i projektet, der på engelsk kaldes The Southern Interconnection.
Amerikansk pres
Det er umiddelbart ikke muligt at afklare, hvad det var, der præcist førte til den politiske kovending i parlamentet i Føderationen Bosnien-Hercegovina, som medvirkede til, at kontrakten gik til det amerikanske firma.
Meget tyder på, at bosniske politikere i de seneste måneder har været udsat for betydeligt pres fra amerikanske politisk-økonomiske aktører, der stort set alle kan knyttes til den amerikanske præsident og hans forretningsforbindelser.
Adnan Ćerimagić, senioranalytiker med fokus på Vestbalkan for tænketanken European Stability Initiative, gav et interview med buka.com den 2. maj 2026. Her blev han spurgt om USA’s rolle i forhold til EU’s rolle på Vestbalkan:
”USA præsenterer sig i stigende grad som et alternativ til regionale regeringer med tilbud om investeringer i energi, infrastruktur og turisme og dette uden at insistere på betingelser som styrkelse af retsstaten og andre institutionelle reformer.”
Set i relation til Bosnien vil denne tilgang uden tvivl være populær, fordi effektive reformer af det politiske system meget vel kunne føre til, at den nuværende generation af landets politiske elite ville blive smidt på porten – og derfor undgås det som udgangspunkt for enhver pris.
Men er der så en konkurrence i gang om indflydelse, hvor USA direkte forsøger at skubbe EU ud af regionen? Der anes en vis ironi i Ćerimagićs svar, når han fortæller, hvordan han nærmest ser EU som værende i gang med at spille sig selv ud af den politiske bane:
”EU er i sig selv ubeslutsomt og mangler både politisk vilje og en klar plan for at få udvidelsesprocessen med alle seks Vestbalkan-lande til at skride fremad.”
Der er den mulighed, at aktører i EU gradvist – gennem sagen om The Southern Interconnection – vil indse EU’s nuværende politiske svaghed i regionen og søge at ændre dette over tid, særligt også for at dæmme op for kinesisk og russisk indflydelse, der er tiltagende i regionen.
Der er også to andre begivenheder i år, der måske kan føre til forskydninger i det politiske landskab, nemlig Bosniens parlamentsvalg i oktober og det amerikanske midtvejsvalg i november.
Som det er med det meste på Balkan, så er det svært at spå om, hvad der vil ske i den kommende tid.
Læs mere af Anders Stubkjær her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og