KLUMME – Hvorfor er det, vi ikke må tage følelserne med på jobbet, spørger idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Hun undrer sig over, at der er så lidt plads til følelserne i karrieren. Har professionalismen taget overhånd?
I det meget omtalte interview Hele Danmarks Ghita på Radio24syv siger Ghita Nørby flere gange til intervieweren Iben Maria Zeuthen: ”Hvor er du? Jeg kan ikke mærke dig.”
Til gengæld kan vi udmærket mærke Ghita. Vi er ikke i tvivl om, hvad hun mener, for hun er tydelig, hun putter ikke med noget. De to kvinder fremstår som hinandens modsætninger: Den dramatiske diva over for den professionelle journalist.
Hvis vi åbnede op og tog os tid til at vise og rumme følelserne i arbejdslivet, ville der måske også dukke flere muligheder op for at hjælpe hinanden
Ghita Nørbys budskab synes at være: Vi skal sgu da komme hinanden ved og vise, hvem vi er. Det hjælper ikke at være nærig med sig selv bag en maske af misforstået professionalisme.
Har professionalismen taget overhånd?
Danskerne er kendt for at have en meget streng mødekultur. Vi går i gang til tiden, ikke fem minutter før og ikke fem minutter efter. Vi har en dagsorden, og den følger vi.
Ineffektive møder er det værste, du kan udsætte en dansker for på arbejdspladsen.
Hvis vi sidder hos en udenlandsk kunde, føles det næsten som en fysisk smerte at skulle kæmpe os igennem timelange møder. Vi synes jo ikke, at vi får noget, når vi har så travlt med at være høflige.
Og så efter syv timer ender man med at få besluttet to små ting, der blandt danskere ville være klaret ved en mail.
Det kan hyle en dansker ud af den. For hvor er effektiviteten? Hvad skal al den udenomssnak til for? Lad os nu holde os til sagen, blive færdige og komme hjem.
Hvorfor skal det hele gå så stærkt?
Jeg kan ikke lade være med at undre mig og spekulere over, om vi ikke går glip af noget ved at være så professionelle? Uden at vide det, går vi måske glip af en givende relation.
Hvis vi begyndte på at tage følelserne med på job, kunne det jo være, at vi fik skabt noget andet og bedre? Det kunne f.eks. være samtaler, der fordrer tid, ro og nærvær
Og hvis jeg har ret, bliver det et problem, når vi lader følelserne blive hjemme og ikke har tid til at komme ordentlig ind i hinandens liv.
Hvis vi begyndte på at tage følelserne med på job, kunne det jo være, at vi fik skabt noget andet og bedre? Det kunne f.eks. være samtaler, der fordrer tid, ro og nærvær. Som også giver en indsigt, der får dig i den rigtige retning.
Hvis vi åbnede op og tog os tid til at vise og rumme følelserne i arbejdslivet, ville der måske også dukke flere muligheder op for at hjælpe hinanden. Vi ville hurtigere se stresstegnene hos kollegerne, og vi ville nemmere kunne dele glæder og sjov og ballade.
Hvad er det vi er så bange for?
Men med nærvær følger en forpligtelse.
Det er måske det, vi er bange for. Når vi pakker følelserne væk og gemmer os bag en professionalisme, behøver vi ikke tage stilling til og handle på basis af andres behov.
Så kan vi holde fokus på sagen og skabe profit og bundlinje uden forstyrrende elementer som følelser og medmenneskelighed.
Vi går på arbejde en tredjedel af vores liv – er det virkelig sådan, vi vil tilbringe den tid?
Illustration: Lise Kravin.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
